"Du er ordfører for udtalelsen om Fremme af uafhængig og bæredygtig fødevareproduktion: strategier for den fælles landbrugspolitik efter 2027. Hvilke forslag fremsætter udvalget i sin udtalelse, navnlig vedrørende den fælles landbrugspolitik efter 2027 med hensyn til bæredygtig fødevareproduktion?"

Stoyan Tchoukanov: I kraft af den fælles landbrugspolitik har Den Europæiske Union kunnet sikre en stabil fødevareforsyning af en høj og stadig stigende kvalitet til sin voksende befolkning og samtidig opretholde en familielandbrugsmodel. I løbet af de sidste 65 år har politikken udviklet sig, men der er stadig stor kritik af de tre dimensioner af bæredygtighed i den nye version, der trådte i kraft i 2021.

Stillet over for nye udfordringer har vi nu mere end nogensinde før brug for en stabil langsigtet politisk ramme, der er gearet til bæredygtig fødevareproduktion og åben strategisk autonomi for Den Europæiske Union. Dette bør gå hånd i hånd med beskyttelse af de mange forskellige landbrugstyper i EU og imødekommelse af samfundsmæssige og økologiske behov ("offentlige midler til offentlige goder"), samtidig med at udviklingen af landdistrikterne sikres.

Miljø- og klimapolitikkerne bør ikke ses som en byrde i forbindelse med genopretningen efter den nuværende krise, men i stedet som en del af de langsigtede løsninger og som retningsgivende for beslutningstagningen fremover. Den seneste reform af den fælles landbrugspolitik indebar en styrkelse af princippet om, at hver hektar, der modtager støtte, til gengæld skal levere miljøtjenester til samfundet.

Ensartet støtte pr. hektar afspejler imidlertid ikke den økologiske virkelighed eller rimelig støtte ud fra et socialt perspektiv. Vi mener, at den næste fælles landbrugspolitik bør gå endnu videre og skærpe de miljømæssige og sociale krav, der skal kompenseres behørigt og beskyttes mod illoyal konkurrence.

De arealbaserede betalinger bør derfor omlægges til incitamenter i stedet for kompensation for begunstigede tjenester, med en rimelig overgangsperiode, som kan strække sig længere end anvendelsesområdet for en enkelt flerårig finansiel ramme (FFR).

Små familielandbrug bør kunne vælge fortsat at få indkomststøtte baseret på arealbetalinger og arbejdsenheder på bedriften, idet det bør overlades til medlemsstaterne at fastlægge kriterierne i de strategiske planer. For at bremse nedgangen i antallet af bedrifter i EU på grund af manglende generationsskifte er der brug for foranstaltninger for at øge den gennemsnitlige indtjening fra landbrug og vedrørende adgangen til jord (med investeringstilskud, præferencelån, national lovgivning om overdragelse af jord), gunstige investeringsbetingelser under den anden søjle (tilvejebringelse af supplerende private midler), opkvalificering (af landbrugere, landbrugsmedhjælpere og rådgivere), muligheder for kvinder, gode arbejdsforhold, bedre langsigtede udsigter for landbrugerne (pensioner osv.), ligesom landdistrikterne generelt skal gøres mere attraktive.

Landbrugspolitikken skal bidrage til at fremme forbrugerefterspørgslen efter en sundere og mere bæredygtig kost i EU (økologiske, sæsonbestemte og lokale produkter), mindske madspildet og regulere fødevaremarkederne for at tackle den finansialisering af fødevaresektoren, der fører til omfattende spekulation og til, at der opnås enorme fortjenester, samtidig med at europæerne kæmper for at klare de stigende fødevarepriser. Stigninger i energipriserne og risikoen for afbrydelser i forsyningerne af energi og gødning er en del af den nye normal, og man bør overveje at medtage konjunkturudlignende elementer i den fælles landbrugspolitik og indføre investeringsstøtteordninger til forbedring af produktionen og distributionen af vedvarende energi på bedriftsniveau og lokalt plan i landdistrikterne.

I vores udtalelse foreslår vi, at Kommissionen overvejer at styrke de offentlig-private forsikringspartnerskabsordninger, der er frivillige i de enkelte medlemsstater, som et af instrumenterne under den fælles landbrugspolitik efter 2027 som reaktion på konsekvenserne af ekstreme klimaforhold. I lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2024 og den fremtidige udvidelse af EU ser EØSU denne udtalelse som en anledning til at fremsætte nogle overvejelser/retningslinjer/forslag fra det organiserede civilsamfund om den fremtidige udformning af og retning for den fælles landbrugspolitik efter 2027 med det sigte at opnå en uafhængig og bæredygtig fødevareproduktion inden for en mere helhedsorienteret og omfattende fødevarepolitik. Målet er at bidrage til Kommissionens forslag til den næste fælles landbrugspolitik ved at rette lyset mod civilsamfundsorganisationernes behov og samfundets forventninger.