Civilsamfundet består kort sagt af fællesskaber, der på selvstændig vis er i stand til at definere og opfylde udvalgte mål. I demokratiske systemer er civilsamfundsgrupperne talrige og forskelligartede, så de så vidt muligt kan repræsentere mangfoldigheden af stemmer og holdninger hos deres medlemmer. Under ikkedemokratiske regimer er NGO'er som oftest i opposition til lederne. Civilsamfundet kan handle gennem aktivt medborgerskab og et ønske om at samarbejde til gavn for almenvellet, uafhængigt af statslige institutioner.
Da PiS var ved magten i Polen stod civilsamfundsorganisationer sammen om at bekæmpe ændringer, der var skadelige for landets regeringssystem og beskyttelsen af menneskerettighederne. Som det fremgår af rapporten Pressure and mobilisation: Civil society and the rule of law crisis fra Helsinki-komitéen for menneskerettigheder organiserede ikkestatslige fællesskaber en lang række massedemonstrationer fra 2016 til 2022 med det formål at forsvare retsstatsprincippet og protestere mod overtrædelsen af de forfatningsmæssige værdier. De tilbød juridisk bistand til grupper, der var udsat for forskelsbehandling eller undertrykkelse. Den ikkestatslige sektor arbejder fortsat på at finde nye kanaler, der giver den mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne, herunder ved at organisere effektive koalitioner til valg af menneskerettighedskommissæren og ombudsmanden for børns rettigheder samt borgerpaneler.
Resultatet af parlamentsvalget den 15. oktober 2023 er et vidnesbyrd om civilsamfundets styrke i Polen. Den historiske valgdeltagelse på 74,38 % og oppositionsgrupper, der vinder valget, er et bevis på den effektive mobilisering af borgerne, der har resulteret i et regeringsskifte. Kandidaterne fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS) opnåede 35,38 % af stemmerne. Dette resulterede i, at partiet som det første siden 1989 vandt parlamentsvalget for tredje gang i træk, men i modsætning til valget i 2015 og 2019 opnåede dets kandidatliste ikke det flertal af pladser, der var nødvendigt for at danne en regering. Blandt de politiske grupper, der kom ind i Sejm, var også: Borgerkoalitionen (30,7 %), Den Tredje Vej PSL-PL (14,4 %), Det Nye Venstre (8,61 %) og Sammenslutningen for Frihed og Uafhængighed (7,16 %). Tre koalitionsgrupper – Borgerkoalitionen, Den Tredje Vej PSL-PL og Det Nye Venstre fik i alt 51,72 % af stemmerne, hvilket sikrede dem det nødvendige flertal til at danne regering. Regeringen med Donald Tusk som premierminister blev dannet, efter at PiS uden held havde forsøgt at danne regering.
Ingen af prognoserne forud for valget forudså en så høj valgdeltagelse. Der mindes om, at valgdeltagelsen var 61,74 % ved parlamentsvalget i 2019 og 62,7 % ved det historiske valg i 1989. Resultaterne af undersøgelser (f.eks. CBOS og Batory Foundation) viser, at ønsket om forandring som følge af samfundets mangeårige frustration motiverede borgerne til at gå til stemmeurnerne. Det skal bemærkes, at der kunne konstateres en stærk social mobilisering inden valget, som omfattede: det rekordhøje antal vælgere, der registrerede sig til at stemme fra et sted uden for deres bopæl (kl. 15.00 den 12. oktober havde 960.000 personer ændret valgsted, og ca. 1.200.000 ønskede at gøre det). Antallet af polakker med bopæl i udlandet, der registrerede sig som vælgere blev næsten fordoblet (ca. 600.000 sammenlignet med 350.000 ved valget i 2019).
Annonceringen og afholdelsen af en landsdækkende folkeafstemning kan have været en anden medvirkende faktor bag borgernes øgede deltagelse i parlamentsvalget. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningen var på 40,91 %, og den var derfor ikke bindende. En anden vigtig faktor i denne mobilisering var de mange foranstaltninger, som NGO'er iværksatte for at fremme valgdeltagelsen. Det er især værd at bemærke dem, der havde kvinder og unge som målgruppe (f.eks. Dit valg fra Kvindeinitiativet, Vi tier ikke længere fra Wschód [East]-initiativet og Det er din beslutning fra SexEd), som bidrog til den øgede valgdeltagelse. Ved parlamentsvalget i 2019 stemte 61,5 % af kvinderne og 60,8 % af mændene. Valgdeltagelsen blandt unge i alderen 18-29 år var på 46,4 %. Flere kvinder (73,7 %) end mænd (72,0 %) og 68,8 % af de unge (18-29 år) stemte ved valget i 2023. Lokalsamfundsbaserede organisationer gennemførte mindst 20 kampagner forud for valget for at tilskynde folk til at stemme.
Kampagnerne blev hovedsagelig ført på internettet, men nogle kørte også på tv, radio og endda i biograferne. Inddragelsen af berømtheder, influencere, skuespillere og offentlige personer styrkede kampagnernes evne til at nå ud til forskellige målgrupper. Ifølge CBOS-undersøgelsen Electoral motives and decisions 2023, der blev gennemført i oktober 2023, besluttede flertallet af vælgerne (ca. 70 %) sig for, hvordan de ville stemme mindst et par uger før valget. Resten gjorde det senere – i ugen op til valget (28 %), først på valgdagen (9 %) eller dagen før valget (4 %). Gruppens forbindelser med Den Europæiske Union var et særligt vigtigt aspekt for Borgerkoalitionens vælgere (80 %). Ønsket om en ny regering blev nævnt næsten lige så hyppigt som en grund til at stemme på Borgerkoalitionen (77 %). En stor andel af de vælger, der stemte på denne gruppe (64 %) mente, at den repræsenterede værdier og principper, som de satte højt. PiS-vælgerne mente, at dette parti repræsenterede både deres interesser ("bekymrer sig om mennesker som dem" – 66 %) og deres værdier og principper (62 %). Samtidig havde de en positiv opfattelse af denne gruppes ledelse (64 %) indtil videre og dens økonomiske program (59 %).
I juni 2024 vælger polakkerne deres medlemmer af Europa-Parlamentet. Valget til Europa-Parlamentet kan ses som endnu en fase i en valgcyklus, der blev indledt i 2023 med parlamentsvalget, da der afholdes lokalvalg i Polen i april 2024. Europa som tema vil være til stede i de lokale valgkampagner, om end i mindre omfang end ved parlamentsvalget. Desuden kan 20-året for Polens tiltrædelse til EU have indflydelse på valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet. Husk på, at valgdeltagelsen i Polen var på 45,68 % ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019.
Det polske folk går stærkt ind for, at deres land forbliver en del af Den Europæiske Union. Ifølge CBOS-undersøgelsen fra april 2023 bakker 85 % af befolkningen op om EU-medlemskabet. Dette tal er faldet, men det er fortsat meget højt. 10 % er imod Polens medlemskab af EU, og 5 % har ingen holdning til spørgsmålet.
Vi bør også huske på, at dette er første gang, at valget til Europa-Parlamentet finder sted i skyggen af en såkaldt polykrise: dvs. den igangværende krig i Ukraine, klimakrisen, den økonomiske krise og fremgangen for det populistiske højre. I lyset af den forventede intensivering af desinformationsaktiviteter vil det derfor være vigtigt at have en effektiv og sammenhængende kommunikationspolitik i kampagnen, der er tilpasset specifikke grupper af vælgere. Disse internationale spændinger får tilhængere af Den Europæiske Union til at se med tiltro på et fællesskab, der garanterer vores sikkerhed.
Małgorzata Molęda-Zdziech
Warsaw School of Economics – Team Europe Direct Poland
Se mindre