Af Mariya Mincheva

Bulgarien og Rumænien opfyldte betingelserne for at blive medlem af Schengenområdet i 2011. Her 13 år senere har de imidlertid stadig ikke fået fuldt udbytte af den frie bevægelighed. Denne forskel har en politisk pris og giver næring til EU-skepsis.

På en rådssamling den 22. november i Budapest blev indenrigsministrene fra Ungarn, Østrig, Bulgarien og Rumænien enige om at "tage de nødvendige skridt" til at fastsætte en dato for ophævelse af kontrollen ved landgrænserne, forudsat at der gøres en større indsats for at dæmme op for irregulære migranter, der ankommer via Vestbalkanruten.

Schengenaftalen er vigtig for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital inden for EU og er en nøglefaktor i EU's økonomiske succes. Begrænsninger undergraver EU's konkurrenceevne og økonomiske vækst og hæmmer gennemførelsen af den sociale markedsøkonomi som fastsat i traktaterne.

I årevis har medlemsstaterne midlertidigt genindført grænsekontrol. De økonomiske og sociale konsekvenser af disse beslutninger for det indre marked har imidlertid ikke været genstand for en evaluering. Kommissionen vurderer de fysiske handelshindringer, men dette omfatter kun grænseblokader, demonstrationer og angreb på lastbiler. Konsekvenserne af landgrænsekontrol, herunder Schengenmedlemsstaternes midlertidige genindførelse af grænsekontrol, tages ikke i betragtning.

I 2023 nåede Rådet til enighed om at ophæve kontrollen ved de indre luft- og søgrænser med Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024. Kontrollen ved de indre landgrænser er imidlertid blevet opretholdt, uden at der er fastsat en dato for ophævelsen, hvilket har medført betydelige omkostninger og hindret virksomheder i at høste det fulde udbytte af det indre marked.

Ved at tage skridt til fuldt ud at integrere Bulgarien og Rumænien i Schengenområdet kan EU styrke sin interne samhørighed, øge konkurrenceevnen og opretholde de grundlæggende principper om fri bevægelighed og solidaritet, der ligger til grund for det europæiske projekt.

Europa-Parlamentet har påpeget, at hvis man ikke er en del af Schengenområdet, kan det påvirke markedets forventninger til disse landes status i EU. Det er et politisk signal, der kan påvirke afkastet af statsobligationer, priserne på finansielle aktiver og de rentesatser, som virksomheder og husholdninger skal betale, og som kan skade realøkonomien.

Begge lande betaler milliarder af euro om året som følge af større omkostninger til logistik, forsinkelser i leverancer af varer og udstyr samt øgede omkostninger til brændstoffer og chaufførlønninger. Disse direkte omkostninger sendes uundgåeligt videre til forbrugerne i form af højere priser og har indvirkning på arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed.

Denne situation hæmmer turismen. Forholdene udgør også en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed og begrænser mulighederne for, at arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien kan søge beskæftigelse i tilgrænsende EU-medlemsstater. Denne begrænsning påvirker bygge- og anlægssektoren, landbrugssektoren og servicesektoren, som i høj grad er afhængige af sæsonarbejdere og midlertidigt ansatte.

I sin rapport om det indre markeds fremtid opfordrer Enrico Letta til, at man på det kraftigste modsætter sig ethvert forsøg på at begrænse den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne, herunder tekniske begrænsninger for ruter og vejtransport, samt enhver suspension af Schengenaftalen.

Det er på høje tid, at Rådet fastsætter en dato for ophævelse af landgrænsekontrollen mellem Bulgarien, Rumænien og de øvrige medlemsstater, der er medlemmer af Schengenområdet. Der forventes en endelig afgørelse vedrørende dette spørgsmål på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. december.