Siden undertegnelsen af Kyotoprotokollen har en række jurisdiktioner verden over implementeret emissionshandelssystemer. EU's emissionshandelssystem er det mest omfattende og det, der har været længst i drift. Systemet skal revideres i overensstemmelse med EU's klima- og energipolitiske ramme for 2030. I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, giver EØSU et overblik over EU's emissionshandelssystem og andre emissionshandelssystemer i verden og peger på tilgange til, hvordan handlen kan reguleres i denne nye aftale om CO2-markederne.

I udtalelsen gentager Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sin opbakning til den europæiske grønne pagt, opfordrer Kommissionen til at holde øje med lokale CO2-markeder rundt omkring i verden med henblik på at identificere god praksis, som kunne være nyttig ved revisionen af EU's emissionshandelssystem, og afvejer fordele og ulemper ved at implementere en CO2-tilpasningsmekanisme for EU, både med hensyn til miljø og handel.

Et af de centrale punkter i udtalelsen er, at EØSU er bekymret over asymmetriske CO2-prisniveauer mellem forskellige jurisdiktioner og markeder. Lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i EU og uden for EU kan således blive undermineret af udviklingen af forskellige emissionshandelssystemer eller af konkurrence fra markeder i tredjelande, der ikke har ambitiøse klimapolitikker. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til i de kommende måneder at stille forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, der kan skærme energiintensive virksomheder i EU mod billigere import fra tredjelande med ingen eller begrænsede klimapolitikker. EØSU anbefaler, at CO2-grænsetilpasningen implementeres i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler, således at man undgår en handelskrig. (dgf)