EØSU info

137 af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs 329 medlemmer vil være nye i EØSU, når mandatperioden 2020-2025 begynder i oktober.

De nye EØSU-medlemmer tager hul på deres mandatperiode under covid-19-begrænsningerne, hvor fysisk afstand og hybridmøder fortsat er hovedreglen i Bruxelles, eftersom smittetallene stiger i hele Europa.

EØSU's 329 medlemmer udpeges hvert femte år. Denne gang er over 40 % af dem nyudnævnte, og de vil sammen med de genudnævnte medlemmer bidrage til arbejdet med et friskt syn, nye idéer og energi.

33 % af medlemmerne i den nye mandatperiode er kvinder, hvilket er en stigning fra 27,30 % i forrige periode og 24,70 % i perioden 2010-2015. De lande, der har flest kvindelige medlemmer, er Estland med 85,71 % og Tjekkiet og Kroatien med hver 66,67 %. I den anden ende af skalaen ligger Portugal og Cypern, som ikke har nogen kvinder i deres repræsentation. I den svenske repræsentation er der fuld kønsbalance.

Det yngste medlem er 27 år, mens det ældste medlem, som vil lede den plenarforsamling, hvor EØSU's nye ledelse skal vælges, er 76 år.

Medlemmerne udnævnes af Rådet for en periode på fem år på grundlag af indstillinger fra medlemsstaterne. Hele listen over medlemmer i den nye mandatperiode – som løber fra 2020 til 2025 – vil snart kunne findes på EØSU's hjemmeside.

De 329 nye eller genudnævnte medlemmer mødes for første gang i Bruxelles den 27. oktober. Den 28. oktober vælger de en ny formand og to næstformænd for henholdsvis kommunikation og budget for en periode på to og et halvt år. 

Formandsposten roterer mellem udvalgets tre grupper (Arbejdsgivergruppen, Arbejdstagergruppen og Gruppen Diversitet Europa). De to forrige formænd kom fra Arbejdstagergruppen og Gruppen Diversitet Europa.

Hvert medlem vil blive tilknyttet en af de tre grupper, som hver vælger deres egen gruppeformand for en periode på to et halvt år, som kan fornys.

EØSU's vigtigste rolle er at rådgive EU's beslutningstagere (Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet) om forslag til lovgivning og politikker gennem arbejdet i dets seks sektioner og en rådgivende kommission, som dækker en bred vifte af politikområder såsom socialpolitik, økonomi, landbrug, miljø og transport. (dm)

Den 17. september afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sin afsluttende højtidelighed ved den sidste plenarforsamling, inden udvalget tager hul på en ny mandatperiode i oktober. Luca Jahier, EØSU's formand siden april 2018, takkede alle medlemmer og understregede, hvor vigtigt bidraget fra de civilsamfundsorganisationer, der er repræsenteret i EØSU, er for det europæiske projekt.

I sin sidste tale som formand talte Luca Jahier om mandatperiodens vigtigste prioriteter, nemlig bæredygtig udvikling, stærkere forbindelser mellem EU og Afrika, EU's udvidelse og kultur som et forbindende element i EU. Han fremhævede også EØSU's bidrag i de seneste år til at tackle de udfordringer, EU står over for: EØSU var f.eks. den første EU-institution til at foreslå en europæisk sundhedsunion. Han udtrykte håb om, at EØSU kan komme til at spille en aktiv rolle i konferencen om Europas fremtid, som Kommissionen og Europa-Parlamentet har fremsat forslag om.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen udsendte en videomeddelelse, hvori hun roste det fremragende arbejde, EØSU har udført i de seneste fem år samt udvalgets vigtige bidrag til EU's lovgivningsprocedure. Formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, sendte også en videomeddelelse, hvori han gav udtryk for sin vilje til et tættere samarbejde med EØSU for at skabe en struktureret dialog med det organiserede civilsamfund. Næstformanden for Europa-Parlamentet, Klara Dobrev, tog ordet på EØSU's plenarforsamling for at understrege den kendsgerning, at "intet kan ændres her i verden uden befolkningens opbakning, og det er EØSU's opgave at komme i kontakt med det organiserede civilsamfund med rigtige mennesker, der alle har forskellige baggrunde og behov". (dgf)

Coronaviruspandemien har ødelæggende konsekvenser for turistsektoren i EU. Om et halvt år kan halvdelen af virksomhederne være forsvundet, medmindre EU handler hurtigt, siger EØSU i en ny udtalelse.

I en udtalelse af Panagiotis Gkofas, som EØSU vedtog i september, påpeges det, at der er brug for handling fra EU's side for at holde turistvirksomhederne oven vande og deres ansatte i beskæftigelse på trods af covid-19-krisen. Og der er ingen tid at spilde. Vent yderligere et halvt år, og halvdelen af disse virksomheder vil formentlig være bukket under.

For at underbygge sin påstand foretog EØSU i løbet af sommeren en onlineundersøgelse med deltagelse af 175 organisationer, som repræsenterer tusinder af turistvirksomheder, der tilsammen beskæftiger flere hundrede tusinde ansatte i hele EU.

Deres svar på EØSU's spørgeskema tegnede et billede af en truende katastrofe.

88,2 % af respondenterne sagde, at covid-19-krisen havde haft "meget negative" konsekvenser for dem. 80,6 % forudså, at konsekvenserne af krisen ville ramme dem endnu hårdere på lang sigt, og 45 % forventer ikke at overleve i 2021.

Udtalelsen blev udarbejdet som svar på Kommissionens meddelelse Turisme og transport i 2020 og derefter.

EU's turistsektor skønnes at miste omkring 1 mia. EUR i indtægter om måneden og 6,4 mio. job i 2020 som følge af covid-19.

For at puste nyt liv i branchen bør EU først og fremmest gøre noget for at genoprette borgernes tillid til, at det er sikkert at rejse, påpeger EØSU.

Indtil vi får en vaccine, støtter EØSU indførelsen af et EU-sundhedspas med en harmoniseret Passenger Locator Form (PLF) og QR-koder kombineret med en flersproget platform for sundhedsstøtte.

Rejsende kunne bruge QR-koden til at få adgang til oplysninger og sundhedstjenester i det land, de besøger, og nødadgang til sundheds- og socialsikringssystemer.

En anden topprioritet er så hurtigt som muligt at stille likviditet til rådighed for turistvirksomheder og deres ansatte, da manglen på cashflow truer selve deres eksistens.

Set med EØSU's øjne bør SURE-programmet til mindskelse af arbejdsløsheden yde støtte til arbejdsløse ansatte fra turistsektoren og give lønkompensation til SMV'er, i hvert fald indtil 30. juni 2021.

Udvalget mener også, at EU bør oprette en mekanisme, der kan overvåge gennemførelsen af støtteforanstaltninger, da mange af deltagerne i undersøgelsen klagede over, at der ikke var nået nogen økonomisk støtte frem, efter at EU annoncerede, at Unionen ville stille midler til rådighed. (dm)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har vedtaget en udtalelse om Anstændige mindstelønninger i hele Europa, hvori det giver sit bidrag til den igangværende EU-debat om emnet.

Den sonderende udtalelse er udarbejdet på foranledning af Europa-Parlamentet som opfølgning på Kommissionens meddelelse om, at den overvejede at fremsætte forslag om et juridisk instrument, der skal sikre, at alle arbejdstagere i EU har ret til en mindsteløn, som sikrer en rimelig levestandard.

I udtalelsen påpeger EØSU, at rimelige mindstelønninger sammen med personorienterede, integrerede og aktive politikker for inklusion kan hjælpe med at mindske fattigdommen blandt fattige arbejdstagere.

Udvalget understreger dog, at et sådant EU-initiativ skal baseres på en nøjagtig analyse af situationen i medlemsstaterne og fuldt ud respektere såvel arbejdsmarkedsparternes rolle og autonomi som de forskellige modeller for arbejdsmarkedsrelationer.

Med hensyn til det videre arbejde har de tre grupper i EØSU, som repræsenterer EU's arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, udtrykt delte meninger.

På vegne af EØSU's Arbejdsgivergruppe udtalte ordfører Stefano Mallia: "Arbejdsgivergruppen mener ikke, at EU har nogen kompetence på lønområdet, og især ikke hvad angår lønniveauerne. Vi mener, at fastsættelse af mindstelønninger er et nationalt anliggende, som skal varetages i overensstemmelse med de respektive nationale systemers særlige kendetegn. Vi må undgå ethvert uhensigtsmæssigt tiltag fra EU's side, navnlig i denne særlige tid. På de områder, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for støtte, bør vi imødekomme de særlige behov ved at fremme udveksling af bedste praksis og kapacitetsopbygning og ikke falde for fristelsen med at opfinde en universalløsning, der kan få alvorlige negative konsekvenser."

Som repræsentant for EØSU's Arbejdstagergruppe udtalte ordfører Oliver Röpke: "Det må være et centralt element i EU's genopretningsstrategi at sikre, at arbejdstagere i hele EU får en anstændig mindsteløn. For Arbejdstagergruppen er der ingen tvivl om, at alle arbejdstagere bør være beskyttet af rimelige mindstelønninger, som sikrer en anstændig levestandard, uanset hvor de arbejder. Kollektive overenskomster er stadig den mest effektive måde at garantere rimelige lønninger på og bør også styrkes og fremmes i alle medlemsstaterne. Vi glæder os derfor over Kommissionens anerkendelse af, at der gennem EU-tiltag er mulighed for at fremme de kollektive overenskomstforhandlingers rolle i at understøtte tilstrækkelige og dækkende mindstelønninger." (ll)

Den klimakrise, som verden befinder sig i, har mobiliseret millioner af unge rundt om i verden, hvoraf mange er dybt påvirket af den trussel, som krisen udgør for deres fremtid. Samtidig er det de unge, der gentagne gange har vist deres energi, kreativitet og motivation til at udfordre de nuværende ikkebæredygtige modeller og tilskynde beslutningstagerne til at vedtage ambitiøse politikker. Der er imidlertid stadig langt fra at lytte til dem og reelt forholde sig til, hvad de siger.

EØSU søger i sin udtalelse at mindske denne kløft og betragter en struktureret og formel inddragelse af de unge på alle stadier af EU's beslutningsprocesser som afgørende.

"Europa og resten af verden har brug for ambitioner, lederskab og handling. Vores systemer bygger på at låne fra fremtiden, og nu er tiden inde til at begynde at investere i den", understregede ordfører for udtalelsen, Cillian Lohan.

I den forbindelse foreslår EØSU, at der indføres rundbordsdiskussioner for unge om klima og bæredygtighed med EØSU som vært i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet, og at der medtages en ungdomsdelegeret i den officielle EU-delegation på UNFCCC's klimakonferencemøder.

Dette er en mulighed, der kun opstår én gang i en generation, for at afhjælpe systemiske uligheder og bevæge sig mod en bedre fremtid. (mr)

EØSU har i mange år været med fremme i kampen for en samlet fødevarepolitik i EU. Ambitionen har været at fremme sunde kostvaner på grundlag af bæredygtige fødevaresystemer, hvor landbruget kædes sammen med ernærings- og økosystemtjenester, og det sikres, at forsyningskæderne beskytter folkesundheden i hele det europæiske samfund.

Efter udvalgets opfattelse afspejler den foreslåede "jord til bord-strategi" ikke i tilstrækkelig grad disse målsætninger.

Den fælles landbrugspolitik er et afgørende værktøj, når man skal gennemføre strategien, da den står for ca. 40 % af EU's samlede udgifter. Budgettet for den fælles landbrugspolitik bør derfor øges i overensstemmelse med disse målsætninger.

Strategien nævner heller ikke bæredygtig arealforvaltning og adgang til jord, hvilket er en af de vigtigste hindringer for et generationsskifte inden for landbruget. Samtidig er indkomststøttefunktionen af betalingerne under den fælles landbrugspolitik helt afgørende og vil fortsat være det i årene fremover. Det gælder også, selv om der tages skridt til at sikre, at fødevarepriserne afspejler de reelle produktionsomkostninger.

Endnu en stor bekymring for landbrugerne i EU er, at de er nødt til at konkurrere med importerede produkter, som ikke lever op til kravene om bæredygtighed. EØSU opfordrer derfor EU til at sikre reel gensidig anerkendelse af standarder i præferencehandelsaftaler.

Europa og verden har lang vej endnu, før de er fuldt ud bæredygtige. Europa råder over redskaber og knowhow til at nå målet. Lad os bevise, at vi også har politisk vilje og engagement, og lad os vise vejen frem. (mr)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har indtrængende opfordret EU og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at præcisere ansættelsesvilkårene i platformsøkonomien, da manglen på standardiserede definitioner af både arbejdstagernes og arbejdsgivernes status kan komplicere anvendelsen af arbejdsretten og mange beskyttelsesrettigheder for arbejdstagere.

De vigtigste koncepter, der skal præciseres, er dem, der definerer platforme som "formidlere af udbud og efterspørgsel" i stedet for "arbejdsgivere". Dette betyder, at arbejdstagerne bliver betragtet som "selvstændige" i stedet for "lønmodtagere", hvilket ofte fratager dem juridisk og social beskyttelse, bl.a. med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og jobbeskyttelse. Betydningen heraf er blevet særlig tydelig under den nuværende pandemi.

EØSU har foreslået, at EU og medlemsstaterne anvender konceptet økonomisk afhængighed og subordination som deres målestok for at afgøre, om en arbejdstager er lønmodtager eller selvstændig. Udvalget anførte desuden, at EU og medlemsstaterne bør overveje at indføre princippet om, at en arbejdstager betragtes som lønmodtager, hvis der ikke foreligger bevis for det modsatte. Arbejdstagere, der reelt er selvstændige, bør kunne bevare den status, hvis de ønsker det.

Ud over at pege på arbejdsfleksibilitet og uafhængighed, supplerende indkomster for arbejdstagere og lettere adgang til beskæftigelse for sårbare personer som nogle af de fordele, der er ved platformsøkonomien, advarede EØSU også om risiciene, som ikke må undervurderes.

Ud over at arbejdstagere risikerer at blive nægtet grundlæggende rettigheder, herunder retten til at organisere sig og føre overenskomstforhandlinger, er der også trusler mod samfundet som helhed på grund af en øget risiko for konkurrence baseret på underbud af sociale standarder. Dette har også negative konsekvenser for både arbejdsgivere, der er udsat for et uholdbart konkurrencepres, og for medlemsstater, som mister skatteindtægter og socialsikringsbidrag.

EØSU fremførte sine argumenter i udtalelsen Rimelige arbejdsforhold i platformsøkonomien, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i september og er udarbejdet efter anmodning fra det tyske rådsformandskab. Ordfører for udtalelsen var det portugisiske medlem Carlos Manuel Trindade. (ll)

Siden 1992 har EU forsøgt at gennemføre biodiversitetsstrategier uden betydelige resultater. Det skyldes hovedsageligt utilstrækkelig gennemførelse af den retlige ramme på nationalt plan og manglende finansiering af de nødvendige foranstaltninger.

EØSU glæder sig over Kommissionens fornyede løfte om og indsats for at udarbejde en biodiversitetsstrategi, der fastlægger mål for 2030, som en af vejene til at gennemføre den europæiske grønne pagt. 

Ifølge ordfører Antonello Pezzini og medordfører Lutz Ribbe vil denne strategi gøre Europas biodiversitet til et centralt element i genopretningen efter covid-19 til gavn for mennesker, klimaet og kloden, og vil dermed bringe naturen tilbage i vores liv.

EU er nødt til i væsentlig grad at øge indsatsen for at beskytte vores resterende naturressourcer gennem oplysnings- og kommunikationskampagner. EØSU finder det også nødvendigt at øge omfanget af beskyttede områder, navnlig strengt beskyttede områder, for at genoprette habitater og modvirke tilbagegangen i arter.

EØSU understreger desuden, at beskyttelsen af biodiversiteten ikke må belaste landbrugerne og skovejerne økonomisk. I stedet bør leveringen af dette "gode af samfundsmæssig værdi" gøres til en interessant indtægtsmulighed for landbrugerne.

Der må frem mod det næste møde under konventionen om den biologiske mangfoldighed i Kina i 2021 gøres meget mere for at beskytte den globale biodiversitet. Det er på tide, at Europa påtager sig en ledende rolle og overbeviser de øvrige parter om, at de vedtagne strategier er værd at følge. (mr)

Den aktuelle covid-19-krise har afsløret skrøbeligheden af de globale forsyningskæder. Den har tillige kastet lys over arbejdstagernes sårbarhed og forretningsaktiviteternes negative sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige virkninger i de eksisterende forsyningskæder. På et afgørende tidspunkt for konkret politisk handling og beslutningstagning anmodede det tyske rådsformandskab og Europa-Parlamentet EØSU om at formulere sine anbefalinger. I to udtalelser, der blev vedtaget på dets plenarforsamling i september, opfordrer udvalget Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan og arbejde for obligatoriske due diligence-forpligtelser i globale forsyningskæder.

I en sonderende udtalelse efterlyser EØSU en EU-handlingsplan om menneskerettigheder, anstændigt arbejde og bæredygtighed i de globale forsyningskæder med bindende tværsektoriel EU-lovgivning om menneskerettigheder, due diligence og ansvarlig forretningsdrift i centrum. En bred definition bør dække menneskerettigheder, herunder arbejdstager- og fagforeningsrettigheder, og bygge på en række internationale instrumenter.

Parallelt med sit arbejde vedrørende handlingsplanen har EØSU fremsat sine anbefalinger til Europa-Parlamentet om et europæisk lovinitiativ, der skal indføre obligatorisk due diligence om menneskerettigheder og miljøvirkninger i forretningspraksis. Initiativet, der blev bebudet af kommissær Didier Reynders i april 2020, og som forventes at se dagens lys i 2021, vil gøre det retligt forpligtende for virksomheder, der opererer i EU, at identificere, forebygge, afbøde og rapportere om de negative virkninger, som deres aktiviteter kan have for menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder og for miljøet. (dgf)

Sikring af bæredygtig adgang til råstoffer, herunder metaller, industrimineraler og råstoffer til byggeri, og navnlig råstoffer af kritisk betydning, er af stor betydning for den europæiske økonomi, hvor mindst 30 mio. job afhænger af tilgængeligheden af råstoffer. Den aktuelle covid-19-pandemi understreger vigtigheden af digital omstilling. 

På sin plenarforsamling i september og på et afgørende tidspunkt for gennemførelsen af den grønne pagt og genopretningsplanen for Europa vedtog EØSU en initiativudtalelse om Digital minedrift i Europa: Nye løsninger i forbindelse med bæredygtig produktion af råstoffer.

I udtalelsen anbefaler EØSU, at EU's råstofsektor digitaliseres som en enestående mulighed for at øge modstandsdygtigheden i Europas industrielle forsyningskæder, forbedre mineralsektorens miljøpræstationer, øge gennemsigtigheden og intensivere dialogerne med de borgere og samfund, der berøres af minedrift.

Ordfører for udtalelsen, Marian Krzaklewski, sagde: "Den digitale omstilling af minesektoren kræver en ambitiøs indsats for at vedtage retlige ændringer og ændringer af lovgivningen - en indsats, der bør ske inden for rammerne af overnationale organisationer og international ret".

EØSU gør opmærksom på vigtigheden af at have et globalt, omfattende intelligent mineralnetværk, der understøtter den digitale omstilling og informeret beslutningstagning på EU-plan. Det Fælles Forskningscenter (JRC) udvikler og vedligeholder et europæisk informationssystem om råstoffer, hvilket EØSU anerkender.

EØSU mener, at EU og medlemsstaterne er nødt til aktivt at støtte den digitale omstilling af EU's minesektor. Det er et afgørende skridt for at øge modstandsdygtigheden i EU's industri og værdikæden for råstoffer. Miner, der anvender digitale teknologier, herunder integreret automatisering, kognitive netværk og analyser i realtid, er mere effektive, renere og sikrere. Et mindre miljøaftryk og mere sikre miljøer er lettere at opnå i "intelligente miner", og dette er afgørende for at få samfundets accept af minedrift i Europa. (ks)

EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende køreplan for genopretning af den europæiske luftfart som helhed med specifikke ressourcer til støtte for alle delsektorer og deres arbejdsstyrke. I udtalelsen, der er udarbejdet af Thomas Kropp og blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, påpeger udvalget, at der er behov for en ambitiøs, koordineret politisk indsats, hvor der på den korte bane klart skelnes mellem en indledende genopretningsfase og behovet for at sikre sektorens internationale konkurrenceevne samt lige vilkår på den mellemlange til lange bane.

I forbindelse med plenarforsamlingen erklærede Thomas Kropp: "Luftfarten har været før været i krise, men denne her er uden fortilfælde. Ifølge de nyeste skøn vil sektoren ikke være helt på fode før 2024. EU-institutionerne og andre internationale organer har endnu ikke koordineret de lovgivningsmæssige foranstaltninger til fastlæggelse af internationale standarder. Luftfart handler ikke kun om flyselskaber. Der er også andre vigtige aktører involveret såsom lufthavne, luftfartstjenesteudøvere, leverandører af groundhandlingydelser og andre tjenesteudbydere, som alle skal tages i betragtning i bestræbelserne på at finde løsninger."

Generelt skal Kommissionen søge at finde den rette balance mellem genopretningsforanstaltningerne og de finansielle krav i den europæiske grønne pagt og undgå at pålægge yderligere reguleringsforanstaltninger, navnlig i genopretningsfasen, idet hele sektoren finansielt er yderst skrøbelig.

I forbindelse med energiomstillingen er der brug for en klar politisk vision, da der ikke blot er tale om et teknologisk spørgsmål, men i lige så høj grad om en social udfordring. I en udtalelse, der har Lutz Ribbe og Thomas Kattnig som ordførere, og som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i september, understreger udvalget, at det fremtidige energisystem skal omfatte både centrale og decentrale elementer, men at den måde, det organiseres på, ikke må være tilfældig.

Under debatten sagde Lutz Ribbe: "Der er brug for en klar vision for, hvorvidt det er decentralisering eller centralisering, der skal have forrang. I den europæiske energiomstilling er der nemlig først og fremmest brug for investeringssikkerhed – både i den offentlige og den private sektor. Dette kan kun sikres, hvis der træffes klare politiske valg."

Thomas Kattnig erklærede sig enig og tilføjede: "De politiske beslutningstagere har givet tilsagn om at inddrage arbejdstagere, fagforeninger og forbrugere i denne energiomstilling, og EØSU opfordrer indtrængende til, at dette løfte holdes. Også på dette område lader Kommissionen og medlemsstaterne imidlertid flere spørgsmål stå ubesvarede hen, end de besvarer. De nuværende energipolitiske initiativer vil ovenikøbet snarere lægge hindringer i vejen for en bred inddragelse af borgerne, end de vil tilskynde til øget deltagelse."

Centrale og decentrale systemer har begge fordele og ulemper. I et centralt system er værdiskabelsen typisk koncentreret på få aktører. I et decentralt system kan forbrugerne imidlertid bidrage som aktive kunder, borgerenergifællesskaber, landbrugere, SMV'er og kommunale selskaber. (mp)

Kommissionens gennemgang af den økonomiske styring i 2020 kommer på det rette tidspunkt og bør bane vejen for en omfattende reform med henblik på at "gå i retning af" en revideret og afbalanceret ramme i stedet for at "vende tilbage" til normal praksis. I en udtalelse udarbejdet af Judith Vorbach og Tommaso Di Fazio, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, påpeger EØSU, at der er behov for en afbalanceret økonomisk politik på EU-niveau – en, der fokuserer på velstand for at fremme borgernes trivsel og på en række vigtige politiske målsætninger såsom bæredygtig og inklusiv vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde, retfærdig fordeling af den materielle rigdom, folkesundhed og livskvalitet, miljømæssig bæredygtighed, de finansielle markeder, prisstabilitet, velafbalancerede handelsforbindelser, en konkurrencedygtig social markedsøkonomi og stabile offentlige finanser.

Judith Vorbach, der på det kraftigste opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de aktuelle EU-regler op til fornyet overvejelse i kølvandet på covid-19-pandemien, sagde: "Der er akut behov for at revidere og modernisere rammerne for økonomisk styring. De bør være mere afbalancerede og fokusere på velstand, hvilket vil fremme borgernes trivsel i Europa. Ingen må lades i stikken. En måde at gøre dette på er at anvende "den gyldne regel" for offentlige investeringer for at sikre produktiviteten og det sociale og økologiske grundlag for de kommende generationers trivsel. Yderligere vigtige punkter er at sikre tilstrækkelige offentlige indtægter, opnå en retfærdig skattepolitik og at afbøde de økonomisk tvivlsomme indikatorers indflydelse på den politiske beslutningstagning. Det er også vigtigt, at Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som helhed inddrages i højere grad."

Tommaso Di Fazio erklærede sig enig og tilføjede: "Covid-19-krisen udgør et massivt chok, der kræver mobilisering af alle finansielle ressourcer. Der er behov for en fælles og målrettet indsats for at dæmme op for de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien og sikre, at den byrde, der opstår som følge af skaderne, fordeles ligeligt internt i og mellem medlemsstaterne. Der er allerede truffet vigtige kortsigtede foranstaltninger, herunder aktiveringen af den finanspolitiske rammes generelle undtagelsesklausul. Men i stedet for at "vende tilbage til normal praksis" for hurtigt må vi tage et spring fremad og "gå i retning af" en revideret økonomisk vision, som går ud på at investere mere i uddannelse, forskning og udvikling samt strategiske produktionsaktiviteter. " (mp)

Den nye, reviderede dagsorden for EU's byer og regioner er nødt til at tage hånd om virkningerne af den krise, der er en konsekvens af covid-19-pandemien, og samhørighedspolitikken kan vise sig at være det rette instrument til at håndtere Europas økonomiske genopretning. I to udtalelser, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, gør EØSU status over EU's territoriale politikker og udstikker en kurs fremad.

I den første udtalelse fokuserer Petr Zahradník og Roman Haken på revisionen af Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer og bakker op om opfordringerne i den nye territoriale dagsorden 2030, som efterlyser et retfærdigt og grønt Europa og en mere robust territorial dimension i alle politikker og på alle myndighedsniveauer.

På lokalt niveau bør stikordene for fremtiden være integration, bæredygtighed og modstandsdygtighed i byer og regioner. Petr Zahradník tog ordet på plenarforsamlingen og erklærede: "Der er et enormt potentiale for at iværksætte integrerede projekter i forbindelse med territorial udvikling og byudvikling, og der er desuden store fordele forbundet med denne tilgang i form af synergieffekter, udgiftsbesparelser og etablering af funktionelle sammenhænge."

Roman Haken tilføjede: "Når vi tænker på virkningerne af klimaforandringerne, ressourceanvendelsen og behovet for at mindske miljøvirkningerne, er det ikke muligt at gribe byernes og regionernes bæredygtighed og modstandsdygtighed enkeltvis an. Derfor bør dagsordenen for byerne koordineres så tæt som muligt med den territoriale samhørighedspolitik."

Samhørigheden er altså vital. Den er også kernen i en udtalelse, udarbejdet af Gonçalo Lobo Xavier, hvori EØSU fremfører, at den kunne vise sig at være det ideelle redskab til at håndtere de mange udfordringer som følge af coronapandemien, og opfordrer Kommissionen til at tage affære. "Vi er nødt til at reagere hurtigt. De økonomiske midler til at hjælpe og støtte medlemsstaterne skal fordeles i overensstemmelse med de relevante kriterier, men også med en god portion mod", sagde Gonçalo Lobo Xavier. "Europa har mere end nogensinde før brug for en differentieret strategi som svar på en fælles udfordring." (mp)