I Kommissionens seneste initiativer om børns rettigheder opfordres de europæiske og nationale beslutningstagere til at arbejde for det fælles bedste for alle børn i EU. De to initiativer er ambitiøse og modige i deres tilgang til at sikre hvert eneste barn et liv uden forskelsbehandling, og de støttes af EØSU.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om EU-strategien for børns rettigheder og forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en juridisk bindende EU-børnegaranti. EØSU mener, at gennemførelsen af initiativerne vil støtte bestræbelserne på europæisk og nationalt plan for at fremme børns trivsel og mindske børnefattigdom.

I udtalelsen om den europæiske børnegaranti, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, understregede EØSU, at kampen mod børnefattigdom, diskrimination og social udstødelse kræver en koordineret europæisk samfundsmæssig strategi for at sikre, at børns rettigheder indarbejdes på forskellige politikområder, og at disse områder får en styrkende og vedvarende afsmitning på børns helbred og trivsel.

"Et ud af fire børn i EU vokser op i risiko for fattigdom, hvilket er helt uacceptabelt. Vi har brug for stærke politiske og lovgivningsmæssige rammer for at bryde, hvad der ofte er generationer af udsathed, og vende tendensen. Vi er nødt til at have et ambitiøst mål, der sigter mod at bringe alle børn ud af fattigdom senest i 2030 og ikke kun de fem millioner børn, der i øjeblikket er fattigdomsmålet i den europæiske søjle for sociale rettigheder", sagde ordføreren for udtalelsen, Kinga Joó.

Børn har brug for opmærksomhed fra alle dele af samfundet. Det bør være en prioritet for EU at konsolidere deres rettigheder. Vi har til det formål brug for en inklusiv, tværgående og tværsektoriel strategi – en reel politik baseret på lighed – for at sikre lige muligheder for og inklusion af alle børn, uanset hvilken situation de står i", sagde medordfører Maria del Carmen Barrera Chamorro.

Ifølge data fra Eurostat for 2019 voksede 18 mio. børn i EU – eller 22,2 % – op i risiko for fattigdom og social udstødelse. Digital fattigdom og energifattigdom er lige så skadelig for børn og bør ifølge EØSU også tackles inden for rammerne af børnegarantien. I gennemsnit lever 5,4 % af børnene i skolealderen i Europa i hjem uden computer eller internetforbindelse. Ca. 25 % af europæerne bor i energifattige hjem, hvilket også påvirker børnenes livskvalitet og sundhed.

For at hjælpe børnene ud af fattigdom har EØSU anbefalet, at alle medlemsstater øremærker mindst 5 % af ESF+-midlerne til formålet. Ifølge den nye forordning er det kun de medlemsstater, hvor børnefattigdom overstiger EU-gennemsnittet på 23,4 %, der er forpligtet til at øremærke denne procentdel af deres finansielle midler fra ESF+ til bekæmpelse af børnefattigdom. Indtil videre har kun 11 lande gjort netop det.(ll)