Tilgængelige sprog:

Kære læser

September føles som starten på et nyt år for mig. Meget mere end januar. September markerer afslutningen på sommerferien og tilbagevenden til vores rutiner med arbejde, møder, rejser eller skole. I år føler jeg dette i endnu højere grad end normalt. Vaccinationsraterne giver os håb om, at vi igen kommer til at kunne bevæge os frit rundt i vores respektive lande og på vores kontinent. Nye kulturelle adfærdsnormer og hygiejnepraksis giver os tilsammen muligheden for en ny begyndelse.

Vigtige datoer

"Et spørgsmål til …"

I vores rubrik: "Et spørgsmål til ..." stiller vi EØSU's medlemmer et aktuelt spørgsmål, som vi finder særlig relevant.

I forbindelse med septemberudgaven bad vi Alain Coheur, formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), om at delagtiggøre os i sine overvejelser om, hvad der står på spil i forbindelse med industristrategien.

 

 

"En grøn industristrategi som en hjørnesten i den europæiske grønne pagt"

Den nye industristrategi under overskriften "Ajourføring af den nye industristrategi for Europa" (COM(2021) 350 final), som blev offentliggjort den 5. maj i år, er helt sikkert en af de største udfordringer for EU. Medlemsstaterne kan kun ved en koordineret indsats, hvor ingen lades i stikken, overvinde denne krise og genopbygge virksomhedernes evne til at skabe merværdi, investere i en bæredygtig fremtid og fastholde/skabe kvalitetsarbejdspladser.

Månedens gæst

Hver måned vil du få mulighed for at stifte bekendtskab med en person, hvis arbejde og engagement er en kilde til inspiration for andre.

Med henblik på vores septemberudgave har vi inviteret Sébastien Maillard, direktør for Jacques Delors-instituttet i Paris. Han vil fortælle os, hvordan han opfatter begrebet "tilhørsforhold til Europa", som har særlig stor betydning i denne tid præget af debatten om Europas fremtid, som kulminerer under det franske formandskab i første halvdel af 2022.

Sébastien Maillard: Sagde du "tilhørsforhold"?

Tilhørsforhold. Det er det sidste af de tre nøgleord, som kommer til at tegne det franske EU-formandskab, men også det, som vækker størst undren. Hvad handler det egentlig om? Jo, det drejer sig om denne ubestemmelige følelse af at være europæer, bevidstheden om at komme fra Europa, ja kort sagt at høre til i Europa. Det er ikke noget, der kan lovgives om. Ej heller noget, der kan købes for penge. De områder i Frankrig, som overøses med tilskud "fra Bruxelles", er ikke dér, hvor man er mest begejstret for Europa. Derimod har denne følelse, som på én gang er en individuel og en fælles følelse, brug for at blive vækket til live, næret og modnet.

EØSU-nyt

Kunstig intelligens: 18 % af verdens bedste forskere er europæiske, men kun 10 % arbejder i Europa.

Jayant Narayan fra Det Verdensøkonomiske Forum fremhævede tallet i en debat om kunstig intelligens (AI) på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarforsamling i juli, hvor han sagde, at Europa for at sikre sin konkurrencedygtighed er nødt til at investere i tiltag på mellemlang til lang sigt, der kan skabe et økosystem, hvor AI trives.

Frans Timmermans mødes med europæiske ungdomsledere hos EØSU

Cillian Lohan, Frans Timmermans, Stefan Rahmstorf and Youth representatives

I EØSU's udtalelse om En struktureret inddragelse af unge på områderne klima og bæredygtighed i EU's beslutningsproces blev der stillet forslag om, at der etableres en rundbordsdiskussion for unge om klima og bæredygtighed med EØSU som vært i samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet og ungdomsorganisationer.

Økonomi, miljø og borgernes trivsel skal gå hånd i hånd i EU efter covid-19

Økonomisk velstand, miljøbeskyttelse og menneskers trivsel kan og skal gå hånd i hånd. Dette var det vigtigste budskab fra EØSU's formand, Christa Schweng, under debatten om En post-covid-økonomi for alle – omstilling til en velfærdsøkonomi?, der blev afholdt på EØSU's plenarforsamling den 7. juli 2021.

Europa vil få gavn af en forsvarlig finansiering af #NextGenerationEU

En velfungerende finansieringsstrategi er afgørende, når der skal rejses midler til EU's genopretning på de internationale kapitalmarkeder. I sin udtalelse udarbejdet af Judith Vorbach og vedtaget på plenarforsamlingen i juli understreger udvalget, at en gnidningsløs gennemførelse af NextGenerationEU kræver en forsvarlig og bæredygtig finansiering samt en solid risikostyring og lave låneomkostninger.

Bekæmpelse af fattigdom blandt børn i Europa kræver en samfundsmæssig indsats

I Kommissionens seneste initiativer om børns rettigheder opfordres de europæiske og nationale beslutningstagere til at arbejde for det fælles bedste for alle børn i EU. De to initiativer er ambitiøse og modige i deres tilgang til at sikre hvert eneste barn et liv uden forskelsbehandling, og de støttes af EØSU.

Roaming: EØSU opfordrer til, at der indføres en fælles takstzone i hele EU

Man bør kun betale den lokale takst, når man bruger sin mobiltelefon, hvor som helst i EU, påpeger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i en udtalelse om et forslag til revision af EU's roamingregler, som blev vedtaget for nyligt.

EØSU støtter en åben, bæredygtig og determineret EU-handelspolitik

Kommissionens nye handelsstrategi bygger på principper om engagement, som vil hjælpe EU med at nå sine indenrigs- og udenrigspolitiske mål. Sideløbende hermed vil moderniseringen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) være nøglen til at skabe resultater for de kommende generationer.

EØSU glæder sig over sit første møde med Argentinas Økonomiske og Sociale Råd

Det første møde mellem Argentinas Økonomiske og Sociale Råd og EØSU tilrettelagt af REX-sektionen blev ledet af EØSU's formand, Christa Schweng, og formanden for Argentinas Økonomiske og Sociale Råd, Gustavo Beliz.

Den eksterne dimension af migration skal være fast forankret i EU's udenrigspolitik

Etablering af talentpartnerskaber med oprindelseslande og transitlande er en central politik med hensyn til at håndtere migration. Europa skal ændre fokusset i den eksterne dimension af migrationspolitikken og gøre den til en del af en bredere geopolitisk og geoøkonomisk dagsorden, som får sin rette plads blandt andre politikker.

Arbejdsgivere og fagforeninger tilslutter sig NGO'er: det er nu presserende at forberede os på klimaforandringerne

Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaforandringerne er et vigtigt skridt mod at opnå klimaneutralitet og -modstandsdygtighed inden 2050. Det europæiske civilsamfund bakker kraftigt op om Kommissionens tilsagn om at styrke indsatsen for klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab.

Multimodal godstransport: Lad os få det til at ske!

EØSU efterlyser en hurtig gennemførelse af synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne i EU

EØSU hilser den foreslåede EU-handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne velkommen. Handlingsplanen har potentiale til at styrke Europas strategiske autonomi og teknologiske suverænitet, forbedre borgernes sikkerhed og fremme konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. EØSU opfordrer derfor til en hurtig, effektiv og ambitiøs gennemførelse af planens 11 foranstaltninger.

Nyt fra grupperne

EØSU's Arbejdsgivergruppe efterlyser en retsakt om digitalisering af landdistrikterne

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

På sit ekstraordinære møde i juli opfordrede Arbejdsgivergruppen EU-kommissær med ansvar for landbrug, Janusz Wojciechowski, til at foreslå en retsakt om digitalisering af landdistrikterne.

En sådan retsakt vil lette udviklingen af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne og dermed forbedre effektiviteten af den fælles landbrugspolitik og støtte EU's grønne pagt og fra jord til bord"-strategien.

Konferencen om Europas fremtid: håb og risici for en fremtid, der måske ender for tidligt

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Konferencen om Europas fremtid er en særlig lejlighed, et vigtigt øjeblik for oprettelsen af et ægte europæisk offentligt rum, som er hårdt tiltrængt. For at den kan blive en succes, er det vigtigt at nå ud til borgerne samt at gå i dialog med civilsamfundet, med fagforeningerne og med erhvervsorganisationerne. De spørgsmål, der skal drøftes, lige fra europæisk demokrati til social retfærdighed, fra job til miljø, fra migration til klimaændringer, er centrale udfordringer i dag og i fremtiden for vores kontinent og vores lande.

Bank- og finanssektoren er nøglen til bæredygtig genopbygning og genopretning efter covid-19

Af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

Kommissær Mairead McGuinness deltog i det seneste ekstraordinære møde i Gruppen Diversitet Europa for at drøfte finans- og banksektorens rolle i Europas genopretning.

I sin velkomsttale opfordrede formanden for Gruppen Diversitet Europa, Séamus Boland, til at se nærmere på den rolle, som konventionelle og alternative banksystemer kan spille i den økonomiske genopretning, navnlig for små socialt orienterede virksomheder, den socialøkonomiske sektor og SMV'er. Gruppeformanden fandt, at der var behov for en omlægning til finansielle systemer og banksystemer, som i højere grad tager hensyn til borgernes valg og præferencer.

Kommer snart i EØSU/kulturelle arrangementer

Ny publikation: Shaping Europe – Recent EESC achievements – 2021 edition

Lige fra begyndelsen af pandemien har EØSU spillet en aktiv rolle i udformningen af politikker vedrørende den løbende reaktion på covid-19-pandemien og overvindelsen af krisen. Sideløbende hermed har udvalget fastholdt en langsigtet, fremadrettet tilgang og arbejdet på at forberede økonomier og samfund på tiden efter covid-19. Denne publikation indeholder specifikke eksempler på vores seneste tiltag og initiativer, som har gjort en forskel og haft indflydelse på opbygningen af Europa.

Denne brochure findes på seks sprog (EN, FR, DE, IT, ES og PL) på EØSU's websted: https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/publications-other-work/publications/shaping-europe-recent-eesc-achievements-2021-edition.

Trykte kopier kan bestilles via vipcese@eesc.europa.eu. (fgr)