EØSU info

Jayant Narayan fra Det Verdensøkonomiske Forum fremhævede tallet i en debat om kunstig intelligens (AI) på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarforsamling i juli, hvor han sagde, at Europa for at sikre sin konkurrencedygtighed er nødt til at investere i tiltag på mellemlang til lang sigt, der kan skabe et økosystem, hvor AI trives.

EØSU's sidste plenarforsamling inden sommerferien omfattede en debat om Kunstig intelligens og ægte værdier: vores digitale fremtid med Jayant Narayan, leder af Det Verdensøkonomiske Forums Global AI Alliance.

Med fokus på de udfordringer som SMV'er står over for, når de ønsker at anvende AI, understregede Jayant Narayan, at nye løsninger er på vej såsom "no-code AI", der giver virksomheder og enkeltpersoner mulighed for at arbejde med AI-løsninger uden at have fuldt uddannede dataanalytikere ansat, men at der ikke er tale om en universalløsning. Der er også behov for et mellem- til langsigtet fokus på at sætte SMV'er i stand til at udvikle den nødvendige lokale, interne kapacitet til at anvende kunstig intelligens. Det er i disse situationer, at væsentlige aspekter såsom færdigheder kommer i spil. Når der er tale om AI og datavidenskab kan disse ikke udvikles fra den ene dag til den anden. Finansiering og støtte til innovation kommer til at spille en central rolle i denne proces.

Da han blev spurgt, hvorfor Europa er bagefter USA og Kina, svarede Jayant Narayan, at der var flere grunde, men at offentlig støtte og finansiering havde spillet en vigtig rolle, fra fremkomsten af Silicon Valley til den tværpolitiske støtte til den nye "Innovation and Competition Act", der afsætter 250 mia. USD til teknologi og innovation.

"Den slags finansiering skaber den form for marked, hvor de fleste af Europas førende forskere og dataanalytikere vil ende med at få arbejde. Og det er ikke en kortsigtet løsning, men i højere grad en mellem- til langsigtet vision om at skabe et økosystem, hvor du ikke blot genererer lokal værdi, men også indtager en førerposition". Han citerede fra nylige undersøgelser, som viser, at selvom 18 % af verdens førende videnskabsfolk inden for AI kommer fra Europa, er det kun 10 % af denne gruppe, der rent faktisk arbejder i Europa.

Jayant Narayan kom ligeledes ind på AI og civilsamfundet og spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i AI reelt er til gavn for alle eller kun tjener visse gruppers interesser.

Med henvisning til undersøgelser, som viser, at mellem 30 og 40 % af Amazons seneste indtægter stammer fra AI-baserede anbefalinger til kunderne, understregede Jayant Narayan, at AI kan være meget overbevisende. Derfor har robusthed, forklarlighed, tillid og gennemsigtighed så stor betydning. Der gøres fremskridt med hensyn til forklarlighed og sikkerhed, men dette omfatter meget avancerede løsninger, som ikke alle kan forventes at have adgang til.

Der er ingen mangel på principper "derude" sagde han, men den største bekymring går på, hvorvidt de reelt bliver overholdt i praksis, og om de beskytter civilsamfundets interesser. Han forudså, at fremskridt i gennemførelsen vil blive sikret gennem en kombination af offentlig regulering og branchespecifikke rammer. Gennem en dialog mellem industrien og lovgiverne vil tingene udvikle sig og muligvis nå et punkt, hvor industrien selv vil begynde at træffe foranstaltninger på frivillig basis.

I EØSU's udtalelse om En struktureret inddragelse af unge på områderne klima og bæredygtighed i EU's beslutningsproces blev der stillet forslag om, at der etableres en rundbordsdiskussion for unge om klima og bæredygtighed med EØSU som vært i samarbejde med Kommissionen, Europa-Parlamentet og ungdomsorganisationer.

Kommissionen bifaldt initiativet som et nyttigt værktøj, der kan styrke EØSU's rådgivende rolle og give den yngre generation mulighed for at dele sine synspunkter om den europæiske grønne pagt. Det første møde med 11 ungdomsrepræsentanter fandt sted den 13. juli 2021 med deltagelse af ledende næstformand i Kommissionen Frans Timmermans.

"Takket være jeres indsats er der stadig flere, som er klar over, at det er nødvendigt at handle nu. Vi er alle nødt til at arbejde hårdt, uden at vi kan forvente, at det er til vores egen fordel. Det er snarere fremtidige generationer, der vil nyde godt af vores indsats. Nogle af jer mener måske, at vi ikke gør nok, men jeg lover, at jeg gør alt hvad jeg kan, og forhåbentlig kan vi finde et fælles grundlag for at kæmpe den gode kamp", understregede næstformand Frans Timmermans.

På mødet præsenterede de unge repræsentanter Frans Timmermans for et dokument, som Generation Climate Europe og Det Europæiske Ungdomsforum havde taget initiativ til. Det indeholdt specifikke forslag til EU's økonomiske system, herunder EU's forvaltning af naturressourcer og fremskridtsindikatorer.

EØSU's næstformand, Cillian Lohan, konkluderede: "Dette er en mulighed, der kun opstår én gang i en generation, for at afhjælpe systemiske uligheder og gå bort fra ikkebæredygtig praksis. De unge har imidlertid brug for støtte. Aktivismens økosystem har brug for opmuntring, næring og en reel plads på EU's politiske scene. Dialog er kun værdifuld, hvis den følges op af handling. Lad os gå i gang nu!" (mr)

Økonomisk velstand, miljøbeskyttelse og menneskers trivsel kan og skal gå hånd i hånd. Dette var det vigtigste budskab fra EØSU's formand, Christa Schweng, under debatten om En post-covid-økonomi for alle – omstilling til en velfærdsøkonomi? der blev afholdt på EØSU's plenarforsamling den 7. juli 2021.

Christa Schweng argumenterede for, at det i fremtiden uden tvivl bliver nødvendigt at overvåge og værdisætte flere aspekter end dem, der afspejles i BNP: "Aspekter som vores helbred, natur, uddannelse, innovationsevne og lokalsamfund har stor betydning," sagde hun.

Med henvisning til mulighederne for "at kombinere målet om velstand med sociale fremskridt på globalt plan" på grundlag af 2030-målene for bæredygtig udvikling tilføjede Christa Schweng: "Det er på tide, at EU udarbejder en overordnet strategi: EØSU står klar til at støtte overvejelserne om rammevilkårene for en post-covid-økonomi for alle, der inkluderer nye indikatorer for økonomiske resultater og sociale fremskridt, der kan give et overordnet billede af borgernes trivsel."

Peter Schmidt, formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT) og ordfører for EØSU's udtalelse om Den bæredygtige økonomi, vi har brug for, påpegede, at en velfærdsøkonomi tjener borgerne, og fremhævede, at EU bør benytte pandemien som en lejlighed til at se nærmere på Unionens svagheder og finde løsninger. (mp)

En velfungerende finansieringsstrategi er afgørende, når der skal rejses midler til EU's genopretning på de internationale kapitalmarkeder. I sin udtalelse udarbejdet af Judith Vorbach og vedtaget på plenarforsamlingen i juli understreger udvalget, at en gnidningsløs gennemførelse af NextGenerationEU kræver en forsvarlig og bæredygtig finansiering samt en solid risikostyring og lave låneomkostninger.

Judith Vorbach tog ordet under debatten og sagde: "Låntagningen under NextGenerationEU skal gennemføres med demokratisk kontrol, legitimitet og gennemsigtighed. En effektiv finansieringsstrategi bestående af stabil og bæredygtig finansiering, solid risikostyring samt høj kreditværdighed og lave låneomkostninger er i den offentlige interesse og især i civilsamfundets interesse, da det i sidste ende bærer markedsrisiciene".

EØSU ser med tilfredshed på Kommissionens valg om at styrke sine egne kompetencer og menneskelige ressourcer med henblik på at håndtere finansieringen af NextGenerationEU. I betragtning af den store offentlige interesse i forsvarlig finansiering er det vigtigt, at strategien forvaltes direkte af Kommissionen og ikke outsources. EØSU efterlyser kønsbalance, når der skal udpeges personale til opgaven.

Udvalget ser ligeledes gerne, at der oprettes et rådgivende udvalg, hvor Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund er repræsenteret. (mp)

I Kommissionens seneste initiativer om børns rettigheder opfordres de europæiske og nationale beslutningstagere til at arbejde for det fælles bedste for alle børn i EU. De to initiativer er ambitiøse og modige i deres tilgang til at sikre hvert eneste barn et liv uden forskelsbehandling, og de støttes af EØSU.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om EU-strategien for børns rettigheder og forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en juridisk bindende EU-børnegaranti. EØSU mener, at gennemførelsen af initiativerne vil støtte bestræbelserne på europæisk og nationalt plan for at fremme børns trivsel og mindske børnefattigdom.

I udtalelsen om den europæiske børnegaranti, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, understregede EØSU, at kampen mod børnefattigdom, diskrimination og social udstødelse kræver en koordineret europæisk samfundsmæssig strategi for at sikre, at børns rettigheder indarbejdes på forskellige politikområder, og at disse områder får en styrkende og vedvarende afsmitning på børns helbred og trivsel.

"Et ud af fire børn i EU vokser op i risiko for fattigdom, hvilket er helt uacceptabelt. Vi har brug for stærke politiske og lovgivningsmæssige rammer for at bryde, hvad der ofte er generationer af udsathed, og vende tendensen. Vi er nødt til at have et ambitiøst mål, der sigter mod at bringe alle børn ud af fattigdom senest i 2030 og ikke kun de fem millioner børn, der i øjeblikket er fattigdomsmålet i den europæiske søjle for sociale rettigheder", sagde ordføreren for udtalelsen, Kinga Joó.

Børn har brug for opmærksomhed fra alle dele af samfundet. Det bør være en prioritet for EU at konsolidere deres rettigheder. Vi har til det formål brug for en inklusiv, tværgående og tværsektoriel strategi – en reel politik baseret på lighed – for at sikre lige muligheder for og inklusion af alle børn, uanset hvilken situation de står i", sagde medordfører Maria del Carmen Barrera Chamorro.

Ifølge data fra Eurostat for 2019 voksede 18 mio. børn i EU – eller 22,2 % – op i risiko for fattigdom og social udstødelse. Digital fattigdom og energifattigdom er lige så skadelig for børn og bør ifølge EØSU også tackles inden for rammerne af børnegarantien. I gennemsnit lever 5,4 % af børnene i skolealderen i Europa i hjem uden computer eller internetforbindelse. Ca. 25 % af europæerne bor i energifattige hjem, hvilket også påvirker børnenes livskvalitet og sundhed.

For at hjælpe børnene ud af fattigdom har EØSU anbefalet, at alle medlemsstater øremærker mindst 5 % af ESF+-midlerne til formålet. Ifølge den nye forordning er det kun de medlemsstater, hvor børnefattigdom overstiger EU-gennemsnittet på 23,4 %, der er forpligtet til at øremærke denne procentdel af deres finansielle midler fra ESF+ til bekæmpelse af børnefattigdom. Indtil videre har kun 11 lande gjort netop det.(ll)

Man bør kun betale den lokale takst, når man bruger sin mobiltelefon, hvor som helst i EU, påpeger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i en udtalelse om et forslag til revision af EU's roamingregler, som blev vedtaget for nyligt.

Én og samme takstzone, hvor dataforbrug og opkald takseres efter lokal takst for de forbrugere, som har et telefonabonnement i Europa, med samme hastighed og adgang til infrastruktur, uanset hvilket land opkaldet foretages fra eller modtages i: det er efter EØSU's mening det mål, som EU bør efterstræbe i sin lovgivning om roamingtjenester.

Udvalget ser Kommissionens forslag om at revidere roamingforordningen og målene deri som et skridt i den rigtige retning, men mener, at der bør opstilles mere ambitiøse mål.

"Idéen med Kommissionens forslag er, at roamingtjenester bør ydes på samme vilkår som derhjemme uden nogen adgangsrestriktioner. Det er et godt forslag," sagde Christophe Lefèvre, ordfører for EØSU's udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli. "Vi mener dog, at man bør se på mere end vilkårene og sørge for, at ingen i Europa skal betale mere for deres mobilkommunikation, når de rejser til udlandet."

EØSU understreger også, at det ikke er nok at fastsætte regler om, at indenlandske teleselskaber ikke bevist må yde roamingtjenester af ringere kvalitet, hvis nettet i en anden medlemsstat er i stand til at yde tjenester af samme kvalitet og hastighed. Det betyder for eksempel, at forbrugere, som har 4G-forbindelse i hjemlandet, ikke må være tvunget til at bruge 3G, når de benytter roamingtjenester, hvis der findes 4G i det land, de rejser til.

En del af problemet er dårlig lokal infrastruktur, og derfor må EU også være parat til at investere i infrastruktur for at udfylde de eksisterende huller og sørge for, at der ikke findes såkaldte "hvide områder", dvs. områder, med utilstrækkelig bredbåndsdækning. De findes især i landdistrikterne, hvor de afskrækker potentielle nye indbyggere og virksomheder fra at flytte til.

EØSU insisterer desuden på, at der skal være pligt til at sende flere advarsler til forbrugerne for at beskytte dem mod chokregninger. Når forbrugerne nærmer sig loftet for deres abonnement, skal teleselskaberne på ny sende dem en advarsel, hver gang den mængde, der blev fastsat for den første advarsel, er blevet forbrugt igen, navnlig under samme opkalds- eller dataforbrugssession.

Endelig påpeger EØSU, at det er vigtigt at tage hånd om spørgsmålet om rimeligt forbrug. Alle mobilkommunikationsaftaler nævner rimeligt forbrug i forbindelse med roaming, men EØSU beklager, at begrebet ikke defineres i forordningen. Med covid-19-pandemien er folk i høj grad blevet afhængige af onlineaktiviteter, og rimeligt forbrug har fået en helt ny betydning. Tænk på, hvad det betyder for en Erasmusstuderende, der studerer på et universitet i udlandet og følger undervisningen på Teams, Zoom eller en anden platform, påpeger EØSU. Det giver et stort dataforbrug, og den studerende vil hurtigt ramme det månedlige loft. Det ville være rimeligt, hvis folk i en sådan situation havde det samme loft i det land, de besøger, som i deres hjemland. (dm)

Kommissionens nye handelsstrategi bygger på principper om engagement, som vil hjælpe EU med at nå sine indenrigs- og udenrigspolitiske mål. Sideløbende hermed vil moderniseringen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) være nøglen til at skabe resultater for de kommende generationer.

"Vi er nødt til at have en klar strategi, være åbne og determinerede og forbedre interessenternes inddragelse i handelspolitikken, fordi de grundlæggende vilkår for international handel ændrer sig," sagde Timo Vuori, EØSU-ordfører for udtalelsen om gennemgangen af handelspolitikken.

Det er på tide, at Europa giver slip på sin naivitet og vælger en mere determineret tilgang, når Unionen forsvarer sine værdier og handelsforpligtelser. På de områder, hvor WTO ikke, eller kun delvist, kan imødekomme EU's interesser, bør EU gøre brug af en bred vifte af frihandelsaftaler, som afspejler europæiske principper og de internationale standarder, som Unionen har til fælles med førende og nye økonomier i international handel.

Christophe Quarez, medordfører for udtalelsen, bemærkede: "Alt arbejde skal tage udgangspunkt i multilateralisme og en reform af WTO".

EØSU er enig i, at modernisering af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er en topprioritet. EU skal derfor føre an i ambitiøse reformer af WTO ved at nedbryde tabuer inden for sociale og klimarelaterede aspekter af handel.

En handelspolitik, der skaber resultater for borgerne

EØSU glæder sig over dagsordenen for handel, der tager højde for en del af interessenternes bekymringer. Der mangler imidlertid overvejelser om, hvordan inddragelsen af civilsamfundet kan forbedres.

EØSU understreger behovet for et fortsat samarbejde med civilsamfundet på nationalt plan og EU-plan for at sikre, at handelspolitikken skaber værdi i vores dagligdag.

Civilsamfundet skal blive en aktiv partner i handelspolitikken lige fra udformning af handelsredskaber og -aftaler til overvågning af dem.

EØSU bakker i høj grad op om, at EU påtager sig en aktiv rolle i udformningen af globale regler for en mere bæredygtig og fair handel, som ikke blot skaber velstand og sikkerhed for handelspartnerne, men ligeledes for de enkelte lande og deres borgere. (at)

Det første møde mellem Argentinas Økonomiske og Sociale Råd og EØSU tilrettelagt af REX-sektionen blev ledet af EØSU's formand, Christa Schweng, og formanden for Argentinas Økonomiske og Sociale Råd, Gustavo Beliz.

I sine indledende bemærkninger opsummerede formanden for Argentinas Økonomiske og Sociale Råd, Gustavo Beliz, de første hundrede dage i det nyoprettede Økonomiske og Sociale Råd og sagde:

"Vores råd samler folk med meget forskelligartede synspunkter, herunder meget forskellige ideologiske holdninger, livserfaringer og sociale baggrunde. Denne mangfoldighed er rådets største aktiv. De første hundrede dage har været præget af dyb respekt og stor arbejdsiver. Vi ønsker at bevæge os videre i denne retning med EØSU ved vores side, og vi er derfor meget glade for denne mulighed".

EØSU's formand, Christa Schweng, lykønskede Argentina med oprettelsen af denne institution, som giver civilsamfundsorganisationerne mulighed for at komme til orde og fremsætte politiske forslag. "Det glæder os at vide, at Argentina har oprettet et økonomisk og socialt råd, som vil fokusere på vigtige spørgsmål som social inklusion, miljø og klimaforandringer, beskæftigelse, innovativt demokrati og fødevaresikkerhed. Argentina er et land, som vi deler mange værdier og interesser med, herunder forståelsen for betydningen af at inddrage civilsamfundet."

Over 90 medlemmer fra begge institutioner, som repræsenterede forskelige sektorer, deltog i mødet og indgik i en livlig debat om en bred vifte af emner og strategier. Debatten havde fokus på prioriteterne for perioden efter covid-19-genopretningen, EU's grønne pagt, fremtidens uddannelse og beskæftigelse og konsekvenserne af nye teknologier for arbejdsmarkedet.

Begge institutioner fremhævede, at disse råd har stor betydning for, at der kan skabes konsensus og findes løsninger på sociale problemer, solidt forankret i deltagelsesdemokratiet. (at)

Etablering af talentpartnerskaber med oprindelseslande og transitlande er en central politik med hensyn til at håndtere migration. Europa skal ændre fokusset i den eksterne dimension af migrationspolitikken og gøre den til en del af en bredere geopolitisk og geoøkonomisk dagsorden, som får sin rette plads blandt andre politikker.

"I dag taler vi om, hvordan geopolitik er relateret til migration. Den næste store bølge af migranter i Europa vil komme fra Afrika", understregede formanden for REX-sektionen, Dimitris Dimitriadis, på mødet i juli 2021.

Fra januar 2020 anslås 23 millioner af de 447 millioner mennesker, der bor i EU, at være statsborgere i tredjelande, hvilket svarer til 5 % af den europæiske befolkning.

I den nye pagt om migration og asyl slås der stadig til lyd for talentpartnerskaber med oprindelses-, transit- og bestemmelseslande, men der lader til at være hindringer for en effektiv gennemførelse af dem.

Jean-Louis De Brouwer fra programmet for europæiske anliggender ved Egmont-instituttet bemærkede, at der formentlig er mangel på tillid til og solidaritet over for den nye pagt.

Estrella Gallan, som repræsenterede det spanske flygtningekommissariat, "Comisión Española de Ayuda al Refugiado", påpegede også, at spørgsmålet om migration og asyl hviler tungt på indrejselandene, og at det bør håndteres mere proportionelt med udgangspunkt i fælles ansvar og solidaritet.

Udviklingspolitikken i Afrika kan sætte en stopper for ulovlig migration

Et positivt bidrag til udviklingen i Afrika, som rammes hårdt af klimaforandringerne, kunne være med til at skabe social, politisk og økonomisk stabilitet.

Ifølge parlamentsmedlem Pierrette Herzberger-Fofana, første næstformand for Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg, "hænger udviklingspolitikkerne uløseligt sammen med migration".

Chiyoge B. Sifa fra Den Internationale Kooperative Alliance – Afrika (ICA) tilsluttede sig og understregede betydningen af partnerskabet mellem ICA og EU, som spiller en vigtig rolle i indsatsen for at afskrække unge fra at tage rejsen over Middelhavet. (at)

Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaforandringerne er et vigtigt skridt mod at opnå klimaneutralitet og -modstandsdygtighed inden 2050. Det europæiske civilsamfund bakker kraftigt op om Kommissionens tilsagn om at styrke indsatsen for klimasikring, opbygning af modstandsdygtighed, forebyggelse og beredskab.

I sin udtalelse om den nye strategi, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, understregede EØSU, at tilpasning, hvor lighed er i fokus, er afgørende for at beskytte de europæiske borgeres liv og levebrød, især de mere sårbare, så ingen lades i stikken.

EØSU understreger derfor behovet for, at der i lige høj grad fokuseres på finansiering af afbødning og tilpasning, samt for særlige retningslinjer for tilpasning, overvågningsværktøjer, benchmarks og indikatorer. Sådanne værktøjer vil hjælpe med at skabe gennemsigtighed og vurdere, hvordan det går med tilpasningen til klimaforandringerne, samtidig med, at der opbygges lokal, national og regional kapacitet.

Bioøkonomien og omstillingen til en cirkulær økonomi udgør afgørende og konkrete tilgange til klimatilpasningen under Europas genopretning.

"EU skal fortsat muliggøre og understrege betydningen af innovation, investeringer og handel, som øger den bæredygtige udvikling. Klimatilpasning og omkostningerne derved skal også være en integreret del af EU's industristrategi", udtaler Dimitris Dimitriadis, EØSU's ordfører for denne udtalelse.

For at EU kan blive en global standardsætter inden for bæredygtig finansiering, bør Kommissionen sætte barren højt og følge videnskabeligt baserede principper samt principperne om teknologineutralitet, herunder i EU-klassificeringssystemet. (mr)

Transport af varer ved hjælp af en kombination af vand- og landtransport vil blive lettere i Europa, så snart problemerne med intermodalitet er løst. I den udtalelse, der blev udarbejdet af Stefan Back og vedtaget på plenarforsamlingen i juli, bemærker EØSU, at manglende interoperabilitet og dårlig infrastruktur har stor betydning for udviklingen af integreret godstransport, idet operatørerne ofte ikke har andet valg end at benytte vejtransport. Dette har negative følgevirkninger for miljøet.

I forbindelse med vedtagelsen af udtalelsen påpegede Stefan Back, at EU har brug for en pragmatisk og ressourceeffektiv tilgang på lovgivningsområdet: "Vi skal straks tage fat på de udestående problemer og løse dem hurtigt. Multimodal transport og logistik skal være effektiv og bæredygtig, ikke dyrere, langsommere og mindre pålidelig end navnlig unimodal vejtransport. Der kan ikke skabes en holdbar løsning på lang sigt ved blot at etablere en ny specifik lovramme eller tilføre nye økonomiske ressourcer."

For nærværende er den multimodale godstransport hverken effektiv eller bæredygtig nok. Det at kombinere forskellige former for transport på vand og land medfører i dag betydelige meromkostninger som følge af omladnings- og transaktionsomkostninger ud over ulemper såsom lange leveringstider, kompleksitet, større risiko og mindre pålidelighed. På baggrund af ovenstående er multimodal transport på nuværende tidspunkt ikke særlig attraktiv. Hvis multimodal transport skal kunne spille en fuldgyldig rolle i transportsystemet skal den i sig selv blive konkurrencedygtig og sikre effektive og problemfri leveringer til samme pris som unimodale transportformer. (mp)

EØSU hilser den foreslåede EU-handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne velkommen. Handlingsplanen har potentiale til at styrke Europas strategiske autonomi og teknologiske suverænitet, forbedre borgernes sikkerhed og fremme konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og beskæftigelsen. EØSU opfordrer derfor til en hurtig, effektiv og ambitiøs gennemførelse af planens 11 foranstaltninger.

EØSU har vedtaget en udtalelse om EU's handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, som fremlægger udvalgets synspunkter vedrørende Kommissionens handlingsplan, der har til formål at fremme synergier mellem EU-finansierede instrumenter og sikre gensidig inspiration mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne.

En af de vigtigste og varigste innovationer i bilindustrien opstod i forsvarsindustrien her i Europa. Efter at have udviklet katapultsæder i jagerfly for en europæisk luftfartsvirksomhed, designede den svenske maskiningeniør Nils Ivar Bohlin en ny sikkerhedssele for et europæisk bilfirma. Trepunktsselen, hvis udformning var inspireret af jetpiloters sikkerhedssele, blev en global standard i bilindustrien og har reddet mere end en million menneskeliv, siden den blev taget i brug.

EØSU ser handlingsplanen som en søjle i EU's industristrategi, og dette eksempel illustrerer, hvordan den kan sikre gensidig inspiration mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne og fokusere på at forbedre den vigtige forbindelse mellem rum, forsvar og sikkerhed.

"Hovedfokus skal bl.a. ligge på indførelse af ny digital teknologi og andre fremspirende teknologier på forsvars- og sikkerhedsområdet", sagde udtalelsens ordfører, Manuel Garcia Salgado. "For at lette denne indførelse bør det sikres, at relevante civile initiativer fra starten tager højde for kravene på forsvars- og sikkerhedsområdet. Dette vil også bidrage til at optimere omfanget og effektiviteten af de specifikke finansieringsinstrumenter på forsvars- og sikkerhedsområdet."

Diversitet er altafgørende for innovation, også i forsvars- og rumindustrierne. EØSU efterlyser derfor større inklusion af kvinder og unge ved hjælp af rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og forfremmelsespolitikker.

"EU er i dag global leder på det teknologiske område, men dette lederskab udfordres stadig mere af massive amerikanske og kinesiske investeringer i nye digitale og andre fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens, tingenes internet, blockchainteknologi osv.", sagde medordføreren, Jan Pie. "Dette sætter den europæiske konkurrenceevne under pres, men udfordrer også Europas autonomi i strategiske sektorer såsom sikkerhed og forsvar."

"Dette emne er et glimrende eksempel på, hvordan man kan efterstræbe en sund, ikkeaggressiv teknologisk suverænitet", siger Pietro de Lotto, formand for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer. (ks)

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

På sit ekstraordinære møde i juli opfordrede Arbejdsgivergruppen EU-kommissær med ansvar for landbrug, Janusz Wojciechowski, til at foreslå en retsakt om digitalisering af landdistrikterne.

En sådan retsakt vil lette udviklingen af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne og dermed forbedre effektiviteten af den fælles landbrugspolitik og støtte EU's grønne pagt og fra jord til bord"-strategien.

"Covid-19-krisen har vist, at det er afgørende at overvinde den digitale kløft mellem by og land, hvis vi ønsker, at digitaliseringen skal blive en reel løftestang for bæredygtig udvikling på hele vores kontinent. Udbredelsen af fibernet og 5G har afgørende betydning i både byer og landdistrikter," sagde Arbejdsgivergruppens næstformand Arnold Puech d'Alissac. "Den fælles landbrugspolitik kan imidlertid ikke finansiere alle behov i landdistrikterne, herunder de digitale behov. Andre budgetter er nødt til at komme til undsætning, så midlerne i den fælles landbrugspolitik kan række," tilføjede han. "De nationale genopretnings- og resiliensplaner kan bidrage til at overvinde kløften, men vi har brug for en mere struktureret plan", tilføjede han.

Kommissæren sagde, at digitalisering stod højt på Kommissionens dagsorden, hvilket fremgik af både den overordnede ambition for den digitale tidsalder og det nylige forslag om et kompas for den digitale tidsalder.

"Digitalisering af landbrug og landdistrikter kan opfattes som et instrument til ikke alene at styrke sektorens konkurrenceevne og landbosamfundene, men også som et bidrag til flere politiske mål om bæredygtighed. Dette omfatter naturligvis både miljømæssig og socio-økonomisk bæredygtighed," sagde kommissæren og fremhævde, hvordan digitale teknologier kan reformere landbruget ved at hjælpe landbrugerne med at arbejde mere præcist, effektivt og bæredygtigt, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af næringsstoffer og skræddersyede tiltag inden for dyrevelfærd.

Landdistrikterne i Europa må nødvendigvis spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe social samhørighed og bæredygtighed i tiden efter pandemien i tråd med de strategier som Kommissionen har foreslået (vedrørende klimaændringer, EU's grønne pagt, fra jord til bord, biodiversitet) samt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Landbrugsfødevaresektoren er drivkraften i den europæiske økonomi. EU har 294.000 landbrugsfødevarevirksomheder, som genererer en omsætning på 1.192 mia. EUR og beskæftiger 4,72 mio. mennesker, hvilket gør den til den største fremstillingssektor i EU. Landbrugsfødevaresektoren nyder også godt af et handelsoverskud til en værdi af 36 mia. EUR.

"Hos EØSU har vi insisteret på det store potentiale for innovation under forudsætning af, at der afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til investeringer i infrastruktur og digitalisering. De europæiske landbrugere er klar til at bakke op om omstillingerne, men de vil ikke kunne gøre dette uden de rette incitamenter, lige konkurrencevilkår i forhold til importerede produkter og støtte til opbygning af modstandsdygtighed," sagde Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen.

Overordnet set er digitalisering en vigtig faktor i bestræbelserne på at få de unge til at blive i landdistrikterne, herunder unge landbrugere og andre iværksættere. "De skridt, vi tager i de kommende år, skal tages i fællesskab. Som arbejdsgivere og iværksættere vil jeres lederskab og initiativ vise sig at være uvurderligt på den vej, vi vælger. Jeg ser frem til et tæt samarbejde, og jeg er overbevist om, at vi kan nå vores fælles mål om et velstående og bæredygtigt Europa," tilføjede kommissæren.

Hele mødet med kommissær Janusz Wojciechowski kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=nAPQvk8wGXE (dv/kr)

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Konferencen om Europas fremtid er en særlig lejlighed, et vigtigt øjeblik for oprettelsen af et ægte europæisk offentligt rum, som er hårdt tiltrængt. For at den kan blive en succes, er det vigtigt at nå ud til borgerne samt at gå i dialog med civilsamfundet, med fagforeningerne og med erhvervsorganisationerne. De spørgsmål, der skal drøftes, lige fra europæisk demokrati til social retfærdighed, fra job til miljø, fra migration til klimaændringer, er centrale udfordringer i dag og i fremtiden for vores kontinent og vores lande.

En så ambitiøs dagsordenen skaber med rette høje forventninger. Håb er imidlertid et tveægget sværd, og hvis disse store spørgsmål ikke omsættes til rigtige debatter og praktiske forslag, hvis man ikke formår at inddrage borgere uden for Bruxelles-boblen og indlede et samarbejde med borgere og arbejdstagere i hele Europa, kan håbet hurtigt blive til skuffelse. Dette risikerer at forværre det klima af utilfredshed, som kommer til udtryk i form af stigende ekstremisme og populisme. Politiske drøftelser er en langvarig proces, navnlig hvis almindelige borgere bliver bedt om at tage stilling til meget komplekse spørgsmål. Og selvom der som sagt er tale om en mulighed, så er den korte tid, der generelt er afsat til konferencen, og det knappe indhold, der indtil videre er gjort tilgængeligt - der er blot tale om nogle få udkast til den konstituerende plenarforsamling - en advarsel til os om risikoen for, at konferencen blot munder ud i en række overordnede ideer og erklæringer.

En grundlæggende del af konferencen er EU-borgerpanelerne, der sammensættes tilfældigt af borgere, udvalgt på tværs af medlemsstaterne som et repræsentativt udsnit af den europæiske befolkning. Det første panel afholdes her i september måned, men der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvad der præcist vil blive drøftet, da resultaterne af den første foreløbige rapport, der er udarbejdet af en ekstern kontrahent på baggrund af online-bidrag, endnu ikke er blevet offentliggjort. Dette giver uden tvivl mulighed for at lade eksterne idéer indgå i den politiske debat, men det indebærer også en risiko for, at der drøftes alt for mange forskellige emner, eller at man overser grundlæggende spørgsmål, afhængigt af onlinedeltagelsen i de forgangne måneder og den eksterne kontrahents kriterier. Konferencen er sat til at slutte i marts, og der er kun planlagt tre møder pr. panel. Derfor er risikoen for manglende resultater igen meget reel. Et andet grundlæggende spørgsmål, som navnlig vedrører den repræsentative side af den politiske proces, handler om konferencens arbejdsgrupper i plenarforsamlingen og de plenummøder, som EØSU's medlemmer vil deltage i. Deres startdato rykker nærmere, men den eneste information, der foreligger, er navnene på grupperne.

For at nå sit fulde potentiale og nå udenfor Bruxelles-boblen skal konferencen munde ud i konkrete standpunkter og forslag samt skabe mulighed for, at der tages hul på en diskussion, og at den repræsentative og deltagende side af demokratiet kan samarbejde. Som fagforeningsfolk vil vi gøre vores bedste for at sikre, at dette sker, og for at sikre, at borgere og arbejdstagere kommer i første række. Hvis dette skal fungere, er der imidlertid brug for en åben informationsstrøm, og måske også for ekstra tid. (ppr)

Af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

Kommissær Mairead McGuinness deltog i det seneste ekstraordinære møde i Gruppen Diversitet Europa for at drøfte finans- og banksektorens rolle i Europas genopretning.

I sin velkomsttale opfordrede formanden for Gruppen Diversitet Europa, Séamus Boland, til at se nærmere på den rolle, som konventionelle og alternative banksystemer kan spille i den økonomiske genopretning, navnlig for små socialt orienterede virksomheder, den socialøkonomiske sektor og SMV'er. Gruppeformanden fandt, at der var behov for en omlægning til finansielle systemer og banksystemer, som i højere grad tager hensyn til borgernes valg og præferencer.

Kommissæren med ansvar for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen påpegede, at det finansielle systems rolle i genopretningen var afgørende for en bæredygtig fremtid. Pandemien og konsekvenserne af klimaforandringerne har rejst opmærksomhed om behovet for at omdirigere kapital i retning af bæredygtighed, så økonomierne, virksomhederne og samfundet bliver mere modstandsdygtige over for chok.

Kommissæren nævnte, at pandemien havde skabt en fantastisk acceleration på digitaliseringsområdet, især i det finansielle system. "Finansiel stabilitet er af afgørende betydning. Vi ser grundigt på disse innovationer, som er positive, men vi er også nødt til at håndtere de risici, der kan opstå som følge af innovation og sikre, at vi beskytter borgerne", forklarede hun.

En række medlemmer tog ordet under debatten med kommissæren. Gruppens næstformand Ioannis Vardakastanis advarede om følgende: "Økonomisk eller social genopretning i Europa er kun mulig, hvis de finansielle aktører og bankernes aktører arbejder sammen til fordel for økonomien og samfundet som helhed".

Hvad angår digitalisering på finansområdet, sagde Giuseppe Guerini, talsmand for EØSU's kategori "Socialøkonomi", at det var vigtigt at finde en balance mellem den nødvendige lovgivning og nødvendigheden af at tilskynde til innovation.

Som svar på de mange spørgsmål fra medlemmerne sagde kommissær MaireadMcGuinness blandt andet, at Kommissionen arbejdede hårdt på at undgå en finanskrise som følge af pandemien. Det var vigtigt at forhindre en ophobning af misligholdte lån på bankernes balancer. I forbindelse med finansieringen af genopretningen skal der tages hensyn til de forskellige udgangspunkter, idet virkningerne af covid-19 har været varierende. (jk)

Lige fra begyndelsen af pandemien har EØSU spillet en aktiv rolle i udformningen af politikker vedrørende den løbende reaktion på covid-19-pandemien og overvindelsen af krisen. Sideløbende hermed har udvalget fastholdt en langsigtet, fremadrettet tilgang og arbejdet på at forberede økonomier og samfund på tiden efter covid-19. Denne publikation indeholder specifikke eksempler på vores seneste tiltag og initiativer, som har gjort en forskel og haft indflydelse på opbygningen af Europa.

Denne brochure findes på seks sprog (EN, FR, DE, IT, ES og PL) på EØSU's websted: https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/publications-other-work/publications/shaping-europe-recent-eesc-achievements-2021-edition.

Trykte kopier kan bestilles via vipcese@eesc.europa.eu. (fgr)