Under de første covid-19-nedlukninger skød antallet af personer, der arbejder hjemmefra, i EU's arbejdsstyrke i vejret fra 5 % til 40 %. Et år senere, hvor hjemmearbejde er kommet for at blive, er det fortsat vanskeligt at give en ordentlig vurdering af dets følger for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og samfundet som helhed. EØSU påpeger behovet for mere forskning heri og for et langsigtet perspektiv med henblik på at udnytte fordelene og afbøde risiciene ved denne form for arbejde.

Trods de åbenlyse muligheder, det giver såvel arbejdstagere som arbejdsgivere såsom øget produktivitet, mere fleksible arbejdsordninger og større uafhængighed, kan hjemmearbejde have negative følger for folks arbejds- og privatliv. Under pandemien er grænserne mellem de to til tider blevet sløret med uforholdsmæssigt store arbejdsbyrder, længere arbejdstider og utilstrækkelig hviletid.

I en "altid online"-kultur, hvor mange arbejdstagere finder det vanskeligt at være offline, kan dette have en skadelig virkning på folks mentale og fysiske sundhed og velvære. Ifølge to EØSU-udtalelser om hjemmearbejde, der blev vedtaget på dets plenarforsamling i marts, er kvinder mere tilbøjelige til at udføre job hjemmefra og kombinerer dem med husligt arbejde og er dermed særligt udsat for de negative sider af at arbejde hjemmefra.

Tal fra et Eurofound-studie viser, at 30 % af de arbejdstagere, der udfører "regelmæssigt" hjemmearbejde, nu arbejder dagligt eller flere gange ugentligt i deres fritid, og at 20 % arbejder mere end 48 timer om ugen. Ca. 40 % af arbejdstagerne med "regelmæssigt" hjemmearbejde havde under 11 timers daglig hviletid.

For at minimere risiciene og øge fordelene ved hjemmearbejde i tiden efter pandemien opfordrer EØSU derfor arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til at opstille regler, der er tilpasset hvert land og hver sektorspecifik og virksomhedsspecifik situation inden for rammerne af den eksisterende sociale dialog og de kollektive overenskomstsystemer.

Hjemmearbejde bør reguleres behørigt, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at det kan bringes til ophør, når covid-krisen er overstået, og at det er frivilligt. Arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, bør have samme individuelle og kollektive rettigheder og samme arbejdsbyrde som de kolleger, der arbejder i arbejdsgiverens lokaler. Aftaler om arbejdsvilkårene i tilfælde af hjemmearbejde bør ifølge EØSU nedfældes skriftligt og garantere ligebehandling og lige arbejdsmæssige sundheds- og sikkerhedsvilkår.

"Hjemmearbejde vil blive et træk ved fremtidige arbejdsmarkeder, men det må ikke medføre social forringelse og isolation for arbejdstagerne. Det kan bidrage til at forene arbejdsliv og privatliv, men der må ikke være nogen form for diskrimination eller forskelsbehandling mellem dem, der arbejder hjemmefra, og dem, der beslutter at tage ind på kontoret", erklærede ordføreren for udtalelsen om Udfordringer forbundet med hjemmearbejde, Carlos Manuel Trindade.

I betragtning af hvor hurtigt denne arbejdsform udbredes og i lyset af erfaringerne fra pandemien, bør de eksisterende EU-aftaler om hjemmearbejde gennemgås for at sikre, at de fortsat er effektive under de nye omstændigheder, bemærkede EØSU.

Rammeaftalerne om henholdsvis telearbejde og digitalisering fra 2002 og 2020, der blev indgået af arbejdsmarkedets parter på EU-plan, er i den forbindelse særligt relevante. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør tage hensyn til disse, når de fastlægger nationale rammer for virksomheder og arbejdstagere, der anvender denne form for arbejde.

Hertil kommer, at der eventuelt kunne lanceres et europæisk initiativ inden for rammerne af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og/eller på medlemsstatsplan for at beskytte og gennemføre retten til at være offline.

EU og medlemsstaterne bør også udnytte den gældende lovgivning såsom arbejdstidsdirektivet og direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Disse direktiver bør omsættes til national ret og gennemføres i overensstemmelse hermed, da dette "utvivlsomt vil medføre en forbedring af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der arbejder hjemmefra".

EØSU gjorde desuden opmærksom på risikoen for, at hjemmearbejde udnyttes til at pålægge en dobbelt byrde af betalt og ubetalt arbejde. Husligt arbejde er fortsat ikke ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, idet det hovedsagelig udføres af kvinder, hvilket svækker kvindernes evne til at være produktive i forbindelse med lønnet arbejde og tilmed risikerer at skade deres karriereudsigter.

"Både samfundet som helhed og erhvervslivet skal gøre deres yderste for at aflive disse kønsbetingede stereotyper og anerkende kvinder som fuldgyldige arbejdstagere ud over deres mange andre roller og kvaliteter. De økonomiske og sociale omkostninger ved disse fordomme er meget store for samfundet", udtalte ordføreren for udtalelsen, Milena Angelova.

I den forbindelse opfordrede EØSU også til en "plejepagt for Europa" og understregede, at tilgængelige og prisoverkommelige pleje- og pasningsinfrastrukturer og -ordninger for børn, personer med særlige behov og ældre er en anden afgørende forudsætning for kønsmæssigt ligestillet hjemmearbejde.