EESC info-spørgsmål: Hvordan og hvornår kan omstillingen til en grønnere, mere cirkulær og mere digital industri realiseres og målene i Kommissionens grønne pagt nås? Hvilken rolle indtager råstoffer i denne proces?

Pietro Francesco De Lotto, CCMI-formand: Hvad enten vi taler om en fjerde, femte eller endog sjette industriel revolution, ser vi ofte, at der rejser sig en offentlig debat. Trods forskellige syn på emnet ligger det fast, at vi gennemlever en gennemgribende industriel revolution, der indebærer en dobbelt udfordring, nemlig at blive grønnere og mere cirkulære, samtidig med at der gennemføres en digital omstilling. Det er en revolution, der drives af flere faktorer: offentlig opinion, forbrugernes ønsker, stræben efter global konkurrenceevne og behovet for at tilpasse arbejdet til nye modeller mv.

Som det er tilfældet med alle revolutioner, vil det endelige resultat være radikale ændringer. I vores tilfælde vil dette forhåbentlig betyde en europæisk industri, der har omsat grøn omstilling og digitalisering til en konkurrencefordel på den globale scene. Dette er en proces, der allerede har været i gang i flere år, men der er behov for, at de offentlige myndigheder styrer denne omstilling på behørig vis for at sikre, at fordelene når ud til alle virksomheder, alle arbejdstagere og alle regioner i Europa.

Bekæmpelsen af klimaændringer og målene for bæredygtig udvikling er uden tvivl vigtige hovedområder i indsatsen på EU-plan, men vi bør sikre, at de i stigende grad opfattes som en mulighed snarere end som en byrde af alle dele af samfundet og industrien. Den europæiske grønne pagt, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, den nye industrielle strategi for Europa (og den kommende ajourføring) samt al tilhørende aktivitet og lovgivning er vigtige redskaber til omsætning af disse debatter til en hverdagsrealitet overalt i Europa, hvor ingen lades i stikken i disse kollektive bestræbelser.

Råstoffer og specielt råstoffer af kritisk betydning er centrale elementer i denne proces. Digitalisering og grøn omstilling af EU's industrier og samfundet forudsætter teknologier, som på deres side kræver råstoffer. For blot at nævne et eksempel: Vindkraft kommer fra turbiner, der blandt andre materialer indeholder sjældne jordarter. EU er næsten 100 % afhængig af Kina, hvad angår forsyningen med disse jordarter. Og det samme gælder mange teknologier, der er vigtige for den grønne og den digitale omstilling, fra batterier til fotovoltaik, fra robotteknologi til brændselsceller. I de seneste måneder er offentligheden i stigende grad blevet opmærksom på disse vanskeligheder, da covid-19-pandemien har udstillet behovet for, at EU's industrier og samfundet som helhed bliver mere modstandsdygtige og strategisk uafhængige, herunder på områder såsom vacciner, lægemidler og medicinsk udstyr.

Kommissionens handlingsplan for råstoffer af kritisk betydning, der også var genstand for en nylig CCMI/EØSU-udtalelse, er et godt instrument, der kombinerer afhjælpningen af aktuelle mangler med tiltag til imødegåelse af mulige fremtidige problemer.

For at besvare jeres spørgsmål mere klart: Vi ønsker at se EU's industrier blomstre på det grønne og det digitale område, men vi ønsker ikke at se vores industrier og samfund skifte fra én afhængighed (f.eks. af visse fossile brændstoffer) til en anden fuld afhængighed af bestemte råstoffer af kritisk betydning. For at undgå dette og sikre, at den grønne og den digitale omstilling styrker modstandsdygtighed, konkurrenceevne og social retfærdighed, er vi nødt til at investere i forskning og udvikling, bæredygtig intern mineprospektering, genvinding af værdifulde materialer fra affald og lige konkurrencevilkår på multilateralt plan. Dette er vigtigt for at sikre, at den grønne og den digitale revolution lykkes og kommer til at gavne EU's industrier og samfundet som helhed.