Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har hilst den nye pagt om migration og asyl velkommen, men mener imidlertid, at det kan blive vanskeligt at gennemføre forslagene deri, og at man næppe kan kalde det et klart skridt i retningen af at skabe en modstandsdygtig og fremadskuende fælles EU-strategi om migration og asyl. I to udtalelser med analyser af en række forslag til lovgivning om asylforvaltning og asylprocedurer giver EØSU udtryk for, at den nye pagt muligvis ikke vil være i stand til at sikre en retfærdig og effektiv behandling af asylansøgninger.

Tværtimod vil det tunge ansvar og ulejligheden for de første indrejselande kun blive større, idet den foreslåede solidaritetsmekanisme, som har til formål at regulere kontrollen af migrationsstrømmene ved grænserne, bygger på et hypotetisk og frivilligt solidaritetssystem.

Det vil sige, at medlemsstaterne under mekanismen selv vil kunne vælge, om de vil deltage i omfordeling eller sponsoreret tilbagesendelse af personer i en irregulær situation. Der omtales imidlertid ingen incitamenter til at tilskynde landene til at deltage eller klare kriterier for, hvor meget hvert land bør bidrage med.

Sammen med pagtens nye forslag om screening før indrejse og grænsekontrol, som sandsynligvis vil resultere i komplekse og langstrakte procedurer ved EU's ydre grænser, vil mekanismen kunne omdanne de første indrejselande til store udrejsecentre eller interneringslejre, hvilke vil øge risikoen for brud på menneskerettighederne og presset på værtssamfundene.

"Det glæder os, at den lovgivning, der foreslås i pagten, henviser til princippet om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling, men der hviler en uforholdsmæssigt stor solidaritetsforpligtelse på de første indrejselande," udtaler ordføreren for udtalelsen om asylforvaltning, Dimitris Dimitriadis.

Panagiotis Gkofas, ordfører for udtalelsen om asylprocedurer, frygter, at den foreslåede lovgivning i sidste ende vil lægge en enorm byrde over på medlemsstaterne i Sydeuropa: "De vil ende med at være tvunget til de facto at afvise et stort antal asylansøgninger, selv dem, der opfylder betingelserne for opnåelse af asyl, for at undgå at øge antallet af mennesker, der holdes samlet under umenneskelige forhold."

"De uundgåelige følger vil være, at lovgivningen ikke vil kunne anvendes og ikke vil give de ønskede resultater," afsluttede han. (ll)