Mere end 800 deltagere fra borgerorganisationer og interessenter i hele Europa, herunder ungdomsorganisationer, NGO'er og journalister, deltog i civilsamfundsugen, der løb af stablen den 17.-20. marts 2025. Temaet for åbningsmødet var beskyttelse af det civile rum ved hjælp af juridiske tiltag, hvilket bekræfter civilsamfundets vigtige rolle, nemlig at holde magthaverne ansvarlige, bygge broer, støtte den samfundsmæssige modstandsdygtighed og give en stemme til dem, der alt for ofte bliver overset.

Temaet for 2025-udgaven af civilsamfundsugen var Styrkelse af samhørigheden og deltagelse i polariserede samfund. Arrangementet havde med sine tre overordnede initiativer – paneldebatter med kontaktgruppen, det europæiske borgerinitiativ og civilsamfundsprisen – til formål at:

• tackle den stigende polarisering, der i de seneste år er blevet næret af virkningerne af finanskrisen, klimaforandringerne og den stigende indkomstulighed
• fremhæve den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille i den forbindelse
• indsamle civilsamfundets løsningsforslag og krav til EU's beslutningstagere for at bidrage til at gøre Europa mindre polariseret ved at styrke samhørigheden i samfundet og den demokratiske deltagelse på samfundsvigtige områder.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede i sin åbningstale: "Civilsamfundet skal tage udfordringen alvorligt. Deltagelse, dialog og solidaritet er ikke bare et drømmescenarie – det er hele grundlaget for et modstandsdygtigt og forenet Europa. Lad os i anledning af civilsamfundsugen slå fast, at vi arbejder for inklusion og aktivt medborgerskab. Et stærkt demokrati afhænger ikke kun af institutionerne, men af hele befolkningens engagement."

Albena Azmanova, der er professor i statskundskab og samfundsvidenskab ved City Saint George's, University of London, nævnte i sin hovedtale den stigende økonomiske usikkerhed, som flertallet af befolkningen oplever – det hun kalder en "epidemi af usikkerhed". Hun forklarede, hvorfor civilsamfundet sidder med nøglen til et gennembrud i en tid, hvor der hersker massiv usikkerhed.

"Den massive økonomiske usikkerhed har drænet de fleste for kampgejst. Men civilsamfundet har kampgejst. Civilsamfundsaktivister er drevet af viljen til at gøre en forskel i forbindelse med et specifikt problem. De er demokratiets synlige fodfolk", sagde hun.

Younous Omarjee, der er næstformand for Europa-Parlamentet, sagde: "I disse tider, hvor vi ser en stigende grad af individualisme, skaber civilsamfundet en følelse af sammenhold og fungerer som et værn mod de højreekstreme ideer, der spreder sig."

Adriana Porowska, der er minister med ansvar for civilsamfundet, fra det polske EU-formandskab, nævnte NGO'ernes afgørende andel i at skabe samfundsmæssig modstandsdygtighed og støtte sårbare samfundsgrupper og grupper, der er svære at inddrage. Hun fortalte desuden om Polens erfaringer, hvor civilsamfundet er med til at sikre den nationale modstandsdygtighed.

Brikena Xhomaqi, der er medformand for EØSU's kontaktgruppe med de europæiske civilsamfundsnetværk, understregede, at græsrodsbevægelser dyrker EU's stolte mantra "forenet i mangfoldighed". Hun nævnte imidlertid også, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er under angreb, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres finansiering og rolle. "Uden penge kan civilsamfundsorganisationerne ikke fungere. Vi har brug for institutioner, der beskytter civilsamfundet, og vi har brug for juridisk beskyttelse af det civile rum, hvis vores samfund skal forblive samlet og forenet i mangfoldighed.