Formålet med EU's klassificeringssystem er at kanalisere investeringer i retning af bæredygtighed ved at opstille et gennemsigtigt klassificeringssystem for investorer og virksomheder. I øjeblikket har EU's klassificeringsforordning og dens gennemførelsesretsakter fokus på klimarelaterede og miljømæssige mål suppleret med sociale minimumsgarantier. EØSU glæder sig over de grønne mål, men efterlyser en model for holistisk bæredygtighed, så klassificeringssystemet kommer til at omfatte både miljømæssig og social bæredygtighed.

De sociale minimumsgarantier er nyttige, men ikke tilstrækkelige til at sikre social bæredygtighed for arbejdstagere, forbrugere og lokalsamfund. Det planlagte sociale klassificeringssystem vil få større betydning, hvis det indgår i en overordnet politik for social bæredygtighed, som også indebærer finansiering af social velfærd gennem offentlige udgifter og offentlige investeringer.

EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede rapport om de bestemmelser, der skal til for at udvide klassificeringens anvendelsesområde til "andre bæredygtighedsmål, såsom sociale mål", jf. klassificeringsforordningen. EØSU peger på det omfattende forberedende arbejde, som platformen for bæredygtig finansiering har udført, og anbefaler at fastholde de foreslåede mål om anstændigt arbejde, en rimelig levestandard og inklusive samfund, der afspejles i en tilgang på flere niveauer. Det kommende forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil også være et vigtigt supplement til et socialt klassificeringssystem, som aktiviteterne kan vurderes efter. EØSU anbefaler, at man begynder med enkle kriterier og indfører enkle og gennemsigtige procedurer. Målet bør være en tæt integration af det sociale og det grønne klassificeringssystem, men gensidige minimumsgarantier kan fungere som et første skridt.

Den stigende efterspørgsel efter socialt orienterede investeringer støttes ved at indføre et pålideligt klassificeringssystem, der øger synligheden for virksomheder, der bidrager til den sociale bæredygtighed. Et veludformet socialt klassificeringssystem kunne bidrage væsentligt til at løse problemet med social washing, hvor en virksomhed kommer med vildledende anprisninger vedrørende den sociale ansvarlighed, der knytter sig til dens produkter og tjenester. Klassificeringssystemet bør fungere som en guldstandard, der afspejler et højere ambitionsniveau end det, der er fastsat i lovgivningen. Det bør navnlig tage udgangspunkt i den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling, såsom mål 8 om anstændigt arbejde. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør inddrages fuldt ud i udformningen af klassificeringssystemet, og der bør også indføres klagemekanismer for dem. Som ved den grønne klassificering vil fastlæggelsen af, hvad der skal omfattes af klassificeringssystemet, udgøre en kilde til uenighed. Det er netop årsagen til, at denne proces skal underkastes demokratisk beslutningstagning. Klassificeringssystemets succes afhænger af dets troværdighed, og de omfattede aktiviteter skal opfylde en bredt accepteret definition af bæredygtighed.