En debat om industripolitik på EØSU's plenarforsamling i oktober havde fokus på, hvordan man bedst kan sikre den europæiske industris strategiske autonomi.

EØSU's plenarforsamling den 21. oktober var vært for en debat med Padmashree Gehl Sampath, Berkman Klein Fellow ved Harvard University, om, hvordan industristrategien kan understøtte den dobbelte overgang til en grøn og digital økonomi, bidrage til Europas genopretning og øge Europas strategiske autonomi og modstandsdygtighed.

Padmashree Gehl Sampath, der er en førende ekspert i teknologi, udvikling og global politisk økonomi, argumenterede for en ny type offentlig indgriben, der ikke kun fokuserer på at rette op på markedssvigt, men som også dirigerer teknologiske ændringer i socialt produktive retninger.

Det er på tide at genoverveje industripolitikken på ny og dristigt, udtalte hun. "Vi bør ikke gentage, hvad der ikke tidligere har virket.".

Det første skridt i udformningen af denne nye industripolitik bør være at anerkende, at den nedgang i iværksætterånd, innovation og konkurrenceevne, der kan konstateres i avancerede økonomier, konstant forstærkes af nye teknologiske paradigmer og tendenser i en lang række sektorer og processer. Usikkerheden i tiden efter covid-19 er ikke blot et resultat af pandemien.  Den sætter også fokus på de mange virkninger af datadrevne netværk, de seneste 15 års uretfærdige spredning af udbytte fra digitalisering, presset fra klimaændringerne og energiomstillingen i landene og afmatningen – til tider endda sammenbrud – af den globale handel og forsyningskæder, der er blevet omhyggeligt opbygget siden globaliseringens begyndelse i 1980'erne.

Det andet skridt vil være at skabe en ny strategi på grundlag af tre dristige forslag:

1) Anerkendelse af, at der i fremtiden er en større indbyrdes forbindelse mellem de tre megatendenser – sundhedspleje/pandemiberedskab, energiomstilling/klimaindsats og dataøkonomi – og udnyttelsen af dem. Vi har ikke brug for en industripolitik, der samtidig prioriterer disse megatendenser på forskellige spor, men en, der ser disse forandringer i en cirkulær forandringsmodel.

2) Fremme af dynamikken i teknologisektoren ved at fokusere på fastholdelse på markedet og markedspræstationer, hvilket er et mere afgørende spørgsmål end markedsadgang i alle disse nøglesektorer, navnlig i lægemiddel- og vaccinesektoren, hvor der i øjeblikket er stærke oligopolistiske tendenser.
 
3) Anvendelse af en reel sektorspecifik tilgang til industripolitikken, der går videre end fælles mål som f.eks. konkurrencepolitikken, fordi alle disse sektorer har helt forskellige karakteristika, selv om de er højteknologiske, FoU-intensive og afhængige af innovation og udbytte.

For eksempel spurgte Padmashree Gehl Sampath, om vi virkelig ønsker at fremme et sundhedsmarked i Europa baseret på eksisterende styrker? Kan EU støtte et offentligt program for et økosystem i sundhedsindustrien i stil med det, som Operation Warp Speed skabte i USA umiddelbart efter covid-19? Kan Europa fremme en forøgelse af de eksisterende bioteknologiske virksomheders styrke i lignende offentlige investeringsprogrammer, der fremmer produktudviklingen?

EØSU har i den seneste tid fokuseret på industristrategi. En række webinarer er på vej, der skal se på hovedpunkterne for nutidens industri. Med titlen The path to our industrial future (vejen til vores industrielle fremtid) afslutter serien med en stor konference i marts 2022, hvor EØSU vil drøfte sine resultater med det franske EU-formandskab og Kommissionen. (dm)