EØSU's civilsamfundsforum for Vestbalkan, der blev afholdt den 30. september og 1. oktober i Skopje, præciserede situationen for regionens klare udsigter for tiltrædelse af EU og civilsamfundets aktive bidrag til disse bestræbelser.

Forummet, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i samarbejde med Kommissionen og Det Regionale Samarbejdsråd, faldt på et belejligt tidspunkt få dage forud for EU-Vestbalkan-topmødet i Brdo under det slovenske formandskab.

Premierministeren for Republikken Nordmakedonien, Zoran Zaev, erklærede, at tiden på grund af udvidelsesblokaden er inde til at tale om at styrke tiltrædelsesprocessen – hvilket er et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan.

EØSU's formand, Christa Schweng, bekræftede udvalgets klare støtte til udvidelsen af EU med landene i området.
"Jeg tror fuldt og fast på, at Vestbalkan hører til i EU. Vi må ikke glemme, at enhver udvidelsesdebat indirekte er en debat om Europas fremtid, og at civilsamfundet, både fra området og fra EU, bør inddrages fuldt ud i processen."

Kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi bemærkede: "Vejen til EU-medlemsskab er lang og kompliceret og fuld af udfordringer, men dem, der virkelig ønsker det, skal nok klare det. Jeg er ikke i tvivl: Vestbalkans fremtid ligger i Den Europæiske Union."

På linje hermed udtalte statssekretæren i Sloveniens udenrigsministerium, Gašper Dovžan, at udvidelsen er et logisk skridt og en gensidigt fordelagtig proces, der kræver ambition og modstandsdygtighed.

Aktiv inddragelse af civilsamfundet er et must i tiltrædelsesprocessen

Biljana Spasovska fra det balkanske civilsamfunds udviklingsnetværk (Balkan Civil Society Development Network) gav udtryk for bekymring over civilsamfundets stadig mindre råderum og finansiering og gjorde opmærksom på, at de grundlæggende friheder er blevet anfægtet, især under pandemien.

Deltagerne på forummet understregede vigtigheden af at garantere foreningsfriheden og sikre et befordrende borgerrum.

Retningslinjerne for gennemførelsen af den grønne dagsorden og for den økonomiske plan og investeringsplanen blev også drøftet. Om dette lykkes, vil dog afhænge af en meningsfuld inklusion og en aktiv inddragelse af civilsamfundet i politikudformningen.

Der er behov for at reformere den offentlige finansiering af civilsamfundsorganisationerne i alle landene i området, og civilsamfundet skal være uafhængigt og fri for politisk påvirkning.

Sluterklæringen fra det ottende civilsamfundsforum for Vestbalkan kan hentes her. (at)