EØSU har foreslået, at produkter, der ikke kan repareres, ikke bør markedsføres i EU, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at kræve, at producenterne informerer forbrugerne, når et produkt ikke kan repareres.

EU's nye "ret til reparation" er et stort skridt fremad på papiret, udtaler EØSU. Men en forbruger, der ønsker at få repareret en smartphone eller et apparat, der går i stykker, i stedet for at købe et nyt, kan støde på en række praktiske hindringer, som vil gøre det for vanskeligt eller for dyrt at få det repareret, hvis ikke ligefrem umuligt. EU bør gå endnu videre og opfordre medlemsstaterne til at forbyde enhver praksis, hvor man bevidst gør det umuligt at reparere produkter.

Der kan ikke være nogen ret til reparation, hvis et produkt er fremstillet til ikke at kunne repareres, siger Thierry Libaert, ordfører for EØSU's udtalelse.

I sin udtalelse om det foreslåede direktiv foreslår EØSU en række praktiske foranstaltninger for at styrke det og sikre, at reparationsmuligheden forbliver rentabel og økonomisk overkommelig selv efter garantiperiodens udløb, også ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Forslagene omfatter at:

• tilbyde incitamenter til at vælge reparation - selv meget enkle, såsom at tilbyde en forlængelse af garantiperioden, når et produkt repareres i løbet af denne periode;
• tillade innovative løsninger såsom 3D-printning til fremstilling af reservedele eller istandsættelse, hvilket indebærer at give produkter et nyt liv eller udvikle et marked for brugte reservedele
• iværksætte uddannelses- og omskolingsprogrammer for at lære reparatører de færdigheder, de har brug for til et job, der tidligere var baseret på mekanik, men nu i stigende grad konfronteres med forbundne enheder. Mere generelt er der behov for at afhjælpe manglen på reparatører i EU.

Reparationssektoren skaber værdi og arbejdspladser af høj kvalitet i EU, som er svære at flytte. Den skaber 404 arbejdspladser pr. 10.000 ton reparerede materialer – 50 gange mere end bortskaffelsen af disse materialer som affald, hvilket er blevet den fremherskende tendens i de senere år. 65 % af forbrugerne bortskaffer deres defekte produkter, hvilket svarer til 7,5 millioner tons affald om året.

Grønvaskning: nej til anprisninger baseret på CO₂-kreditter

Ligesom direktivet om retten til reparation har direktivet om grønne anprisninger til formål at give europæerne mulighed for at købe bæredygtigt. Forbrugerne er mere og mere villige til dette, men har meget lidt tillid til producenternes påstande om deres produkters og tjenesteydelsers miljøpræstationer og er forvirrede over de mange grønne mærker på markedet.

Det nye direktiv burde gøre miljømærker og -anprisninger pålidelige og troværdige, men det har svagheder. EØSU mener, at det bør forbyde anprisninger baseret på CO₂ -kompensation, eftersom flere forbrugermyndigheder og en række retssager har konstateret, at anprisninger såsom "klimaneutral" eller "plastkompenseret" baseret på udligning af emissioner ved at investere i projekter vedrørende klimaløsninger (såsom plantning af træer) er videnskabeligt ukorrekte og altid vildledende for forbrugerne.

EØSU påpeger også behovet for sammenhængende lovgivning. Der er en fare for, at det der skubbes ud af døren kommer tilbage gennem vinduet, siger EØSU's ordfører Angelo Pagliara. Direktivet om grønne anprisninger bør være en model for et minimumsniveau af beskyttelse mod grønvaskning. Dets krav bør afspejles i sektorspecifik lovgivning, så der ikke er mulighed for at fravælge, finde smuthuller eller svække forbrugerbeskyttelsen.

Læs EØSU's udtalelse om pakken om retten til reparation
Læs EØSU's udtalelse om direktivet om grønne anprisninger