EØSU info

Udvalget støtter oprettelsen af et fremtidigt elmarked baseret på et offentlig-privat partnerskab og en blanding af regulering og liberalisering.

Kernen i denne model er en statslig "e-facilitet", der køber elektricitet fra producenterne og sælger den til leverandører til privatkunder, SMV'er, borgerenergifællesskaber og store forbrugere samt, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, til andre lande.

"E-faciliteten" skal indgå langfristede kontrakter med elproducenter på grundlag af udbud. Kontrakterne vil være af forskellig art, f.eks. elkøbsaftaler, differencekontrakter og kostpris-plus-kontrakter.

Dette er den vigtigste reform, som bør gennemføres på EU's nuværende elektricitetsmarked i henhold til EØSU's udtalelse af Jan Dirx og Christophe Quarez, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 14. juni 2023.

"Udvalget har længe slået til lyd for en reform af EU's elektricitetsmarked", sagde Jan Dirx. "Vi mener, at vejen frem er en hybrid model baseret på princippet om at "liberalisere, hvor det er muligt og regulere, hvor det er nødvendigt".

"Energi er en vigtig byggeblok i vores økonomiske og samfundsmæssige system og bør ikke betragtes som enhver anden vare. Energi er en central del af de offentlige tjenester ", understregede Christophe Quarez. "Med vores forslag er regeringen ansvarlig for at nå målene om bæredygtighed, prisoverkommelighed og forsyningssikkerhed." (mp) (mp)

EØSU anbefaler at indføre en "grøn triple-T-standard" for at vurdere fremtidige indgrebs indvirkning på EU's økonomiske system.

Med udgangspunkt i Den Europæiske Centralbanks (ECB) anbefalinger understreger udvalget, at prisforanstaltninger, der ikke er målrettede, blot vil forlænge perioden med høj inflation på lang sigt. Hvis foranstaltningerne ikke udfases i tide, kan det bringe ECB's evne til at nå sine målsætninger på mellemlang sigt i fare og resultere i en monetær stramning, der varer længere, end det er ønskeligt.

Ifølge EØSU's udtalelse om Energikrisens indvirkning på den europæiske økonomi, der er udarbejdet af Alena Mastantuono, og som blev vedtaget på plenarforsamlingen i juni, er EU nødt til at bevæge sig væk fra blot at træffe finanspolitiske nødforanstaltninger og i stedet fokusere på strukturelle ændringer, så det hurtigere kan blive uafhængigt af fossile brændstoffer.

"Det er vores faste overbevisning, at læren af energikrisens negative indvirkning på EU's økonomiske resultater skal afspejles i de næste politiske skridt", sagde Alena Mastantuono.

EU har for at forblive konkurrencedygtigt brug for pålidelige og sikre forsyninger af energi til en overkommelig pris i et integreret energimarked med en høj andel af ren energi, som er robust og i stand til at modstå forstyrrelser og chok. (mp)

EØSU har foreslået, at produkter, der ikke kan repareres, ikke bør markedsføres i EU, og at det ikke er tilstrækkeligt blot at kræve, at producenterne informerer forbrugerne, når et produkt ikke kan repareres.

EU's nye "ret til reparation" er et stort skridt fremad på papiret, udtaler EØSU. Men en forbruger, der ønsker at få repareret en smartphone eller et apparat, der går i stykker, i stedet for at købe et nyt, kan støde på en række praktiske hindringer, som vil gøre det for vanskeligt eller for dyrt at få det repareret, hvis ikke ligefrem umuligt. EU bør gå endnu videre og opfordre medlemsstaterne til at forbyde enhver praksis, hvor man bevidst gør det umuligt at reparere produkter.

Der kan ikke være nogen ret til reparation, hvis et produkt er fremstillet til ikke at kunne repareres, siger Thierry Libaert, ordfører for EØSU's udtalelse.

I sin udtalelse om det foreslåede direktiv foreslår EØSU en række praktiske foranstaltninger for at styrke det og sikre, at reparationsmuligheden forbliver rentabel og økonomisk overkommelig selv efter garantiperiodens udløb, også ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Forslagene omfatter at:

• tilbyde incitamenter til at vælge reparation - selv meget enkle, såsom at tilbyde en forlængelse af garantiperioden, når et produkt repareres i løbet af denne periode;
• tillade innovative løsninger såsom 3D-printning til fremstilling af reservedele eller istandsættelse, hvilket indebærer at give produkter et nyt liv eller udvikle et marked for brugte reservedele
• iværksætte uddannelses- og omskolingsprogrammer for at lære reparatører de færdigheder, de har brug for til et job, der tidligere var baseret på mekanik, men nu i stigende grad konfronteres med forbundne enheder. Mere generelt er der behov for at afhjælpe manglen på reparatører i EU.

Reparationssektoren skaber værdi og arbejdspladser af høj kvalitet i EU, som er svære at flytte. Den skaber 404 arbejdspladser pr. 10.000 ton reparerede materialer – 50 gange mere end bortskaffelsen af disse materialer som affald, hvilket er blevet den fremherskende tendens i de senere år. 65 % af forbrugerne bortskaffer deres defekte produkter, hvilket svarer til 7,5 millioner tons affald om året.

Grønvaskning: nej til anprisninger baseret på CO₂-kreditter

Ligesom direktivet om retten til reparation har direktivet om grønne anprisninger til formål at give europæerne mulighed for at købe bæredygtigt. Forbrugerne er mere og mere villige til dette, men har meget lidt tillid til producenternes påstande om deres produkters og tjenesteydelsers miljøpræstationer og er forvirrede over de mange grønne mærker på markedet.

Det nye direktiv burde gøre miljømærker og -anprisninger pålidelige og troværdige, men det har svagheder. EØSU mener, at det bør forbyde anprisninger baseret på CO₂ -kompensation, eftersom flere forbrugermyndigheder og en række retssager har konstateret, at anprisninger såsom "klimaneutral" eller "plastkompenseret" baseret på udligning af emissioner ved at investere i projekter vedrørende klimaløsninger (såsom plantning af træer) er videnskabeligt ukorrekte og altid vildledende for forbrugerne.

EØSU påpeger også behovet for sammenhængende lovgivning. Der er en fare for, at det der skubbes ud af døren kommer tilbage gennem vinduet, siger EØSU's ordfører Angelo Pagliara. Direktivet om grønne anprisninger bør være en model for et minimumsniveau af beskyttelse mod grønvaskning. Dets krav bør afspejles i sektorspecifik lovgivning, så der ikke er mulighed for at fravælge, finde smuthuller eller svække forbrugerbeskyttelsen.

Læs EØSU's udtalelse om pakken om retten til reparation
Læs EØSU's udtalelse om direktivet om grønne anprisninger

Rådet skal hjælpe med at tackle de mange kriser, der i øjeblikket påvirker fødevaresystemerne, og foregribe fremtidige udfordringer, som vil opstå i forbindelse med Ukraines tiltrædelse af EU.

EU's fødevaresystem står i øjeblikket over for flere kriser i forbindelse med de forskellige udfordringer på miljø-, klima-, sundheds- og socialområdet. Udsigten til Ukraines eventuelle tiltrædelse af EU giver også udfordringer og forventes at kræve en reform af den fælles landbrugspolitik. For at håndtere disse forandringer bedst muligt foreslår EØSU, at der oprettes et europæisk fødevarepolitisk råd forud for den kommende lovgivningsramme for bæredygtige fødevaresystemer.

Det europæiske fødevarepolitiske råd kan bidrage til at fremskynde konvergens mellem EU-politikker og nationale og lokale politikker. Og frem for alt kan det hjælpe med at forbedre EU's fødevarepolitik. Ordfører for udtalelsen Piroska Kállay sagde: "Det er vores stærke overbevisning, at inklusion og dialog blandt myndighederne og de forskellige interessenter i fødevaresystemerne vil forbedre kvaliteten og legitimiteten af den fødevarepolitiske beslutningstagning, og at et europæisk fødevarepolitisk råd er et værktøj til at opnå en mere integreret, deltagelsesbaseret og demokratisk tilgang til fødevareforvaltning".

EØSU er rede til at være vært for det europæiske fødevarepolitiske råd og ser gerne, at det udformes som den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, som det ejer sammen med Kommissionen.

Det fødevarepolitiske råd vil fremme bæredygtig og afbalanceret udvikling af både land- og byområder. Det vil omfatte akademikere, videnskabsfolk, repræsentanter for fødevareforsyningskæden, civilsamfundsorganisationer, undervisere, ungdomsrepræsentanter og politiske beslutningstagere. Med tiden vil det også omfatte repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder og sikre lige deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter på EU-plan. (ks)

Unge bør få samme løn og sociale sikringsydelser som andre arbejdstagere, herunder den samme mindsteløn, hvilket stadig ikke er tilfældet i alle medlemsstater.

Det er EØSU's holdning, at EU og medlemsstaterne er nødt til at holde op med at forskelsbehandle unge med f.eks. en lavere mindsteløn for unge og ubetalte praktikophold. Det er også nødvendigt at inddrage de unge mere direkte i udformningen af politikker. Det gælder især de politikker, som har konsekvenser for de unge.

Disse krav, som EØSU fremsætter i to udtalelser, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling den 15. juni, falder sammen med, at Europa-Parlamentet har vedtaget en betænkning om praktikophold af høj kvalitet, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag til et direktiv, som gør det ulovligt at beskæftige praktikanter i længere tid uden løn.

"Alt for mange unge, som får en lavere mindsteløn eller arbejder i ulønnede praktikophold, har en negativ oplevelse af arbejdsmarkedet. Vi må ikke lukke øjnene for, at dette i dag er virkeligheden i mange medlemsstater", sagde Michael McLoughlin, ordfører for udtalelsen om Ligebehandling af unge på arbejdsmarkedet.

"Unge har ret til at blive hørt, og de har ret til at handle", sagde Nicoletta Merlo, ordfører for udtalelsen om Samarbejde på ungdomsområdet, som det kommende spanske rådsformandskab har anmodet om, og som har til formål at puste nyt liv i EU's dagsorden for unge.

"De bør opmuntres til at deltage i hele processen med at udforme, gennemføre og følge op på offentlige politikker, som skal understrege betydningen af ungdomsorganisationernes rolle og tage hensyn til de nye, uformelle måder, hvorpå unge finder sammen, samarbejder og indgår i en dialog", sagde Nicoletta Merlo.

EØSU har opfordret til, at unge får samme arbejdsvilkår og beskæftigelsesmæssige fordele, social sikring og bistand som andre arbejdstagere. I henhold til princippet om lige løn for lige arbejde bør de have ret til den samme mindsteløn som andre arbejdstagere. I øjeblikket er dette ikke tilfældet i visse lande, som har oprettet separate, lavere mindstelønninger for unge, på trods af at 1 ud af 4 unge arbejdstagere er mindstelønsmodtagere, sammenlignet med 1 ud af 10 af de øvrige arbejdstagere.

EØSU's nye formand Oliver Röpke har lagt stor vægt på at styrke dialogen med de unge og inddrage dem i politikudformningen.

I en debat med ungdomsorganisationer, som blev afholdt under plenarforsamlingen, sagde Oliver Röpke: "Vi går ind for en mere inklusiv model, der i høj grad inddrager de unge. Jeg har gjort det til min politiske prioritet at åbne EØSU's døre for de unge, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe ved EU's grænser. Jeg ønsker også at række ud til ungdomsorganisationer fra kandidatlandene".
I debatten deltog også repræsentanter for Det Europæiske Ungdomsforum, Generation Climate Europe og ReDI School of Digital Integration. (ll)

EØSU har anmodet det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union om at gå videre med forslaget om at gøre protokollen om sociale fremskridt til et bindende retligt instrument, der kan bidrage til at styrke og bevare de sociale rettigheder i EU.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har givet udtryk for sin enighed i de seneste forslag om at ændre EU-traktaterne med henblik på at medtage protokollen om sociale fremskridt, et instrument, der vil prioritere grundlæggende sociale rettigheder frem for økonomiske friheder i tilfælde af konflikt samt i EU's politikker. Dette vil sikre retssikkerhed og ligebehandling af arbejdstagere i alle medlemsstater.

I en sonderende udtalelse bestilt af det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union sagde EØSU, at en protokol om sociale fremskridt vil sikre sociale fremskridt ved at fremme og sikre de højeste standarder for sociale rettigheder i alle EU-politikker og forhindre tilbageskridt.

Udtalelsen blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling den 15. juni med 132 stemmer for, 102 imod og 7 hverken for eller imod. Den fik imidlertid ikke opbakning fra EØSU's Arbejdsgivergruppe, som fremsatte en modudtalelse, der var imod medtagelsen af en protokol om sociale fremskridt i den primære EU-ret. Modudtalelsen blev forkastet, men opnåede mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer og er derfor vedlagt hovedudtalelsen.

Ordføreren for udtalelsen, Maria del Carmen Barrera Chamorro, udtalte: "En protokol om sociale fremskridt vil opretholde princippet om at undgå forringelse af sociale standarder. Det vil forhindre vedtagelsen af enhver politik, der strider mod folkets interesser, hvilket er, hvad der skete med sparepolitikkerne."

"Vi er nu mere end nogensinde nødt til at være på vagt for at sikre, at vi forsvarer sociale og borgerlige rettigheder, og at de anvendes ensartet i hele EU. De skal behandles som vigtigere end det frie marked, især i tilfælde af tvister", sagde medordfører Diego Dutto.

EØSU sagde, at det betragter det spanske formandskab som en stor mulighed for at fremme forslaget. Udvalget opfordrede formandskabet til at indkalde til et møde i Rådet (socialministrene) for at nå til enighed om et fælles forslag og planlægge et særligt EU-topmøde med henblik på vedtagelse heraf.

Det var i første omgang Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), der i 2008 som reaktion på EU-Domstolens afgørelser til fordel for økonomiske friheder, foreslog en protokol om sociale fremskridt. Opfordringen blev taget op igen sidste år i konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, hvor Europa-Parlamentet vedtog en beslutning, hvori det opfordrede til, at en protokol om sociale fremskridt blev indarbejdet i EU-traktaterne.

EØSU's Arbejdsgivergruppe var af den overbevisning, at sociale og økonomiske rettigheder bør nyde samme beskyttelsesniveau, og at en protokol om sociale fremskridt risikerer at underminere selve grundlaget for sociale fremskridt. (ll)

I håndteringen af den aktuelle globale folkesundhedskrise er det fortsat afgørende at forebygge hiv, yde fortsat pleje og sætte en stopper for diskrimination, siger EØSU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om det spanske rådsformandskabs bestræbelser på at få målet om at udrydde hiv-relateret stigmatisering og diskrimination i Europa senest i 2030 placeret højt på EU's dagsorden.

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juni, erklærer EØSU sig enig i, at EU-institutionerne bør udstede en erklæring på højt niveau om at sætte en stopper for stigmatisering og diskriminering af hiv-smittede. Erklæringen bør forelægges Europa-Parlamentet den 1. december 2023.

EØSU efterlyser også et nyt, mere ambitiøst mål for forebyggelse af og kontrol med spredningen af hiv-infektion, hvor sigtet er, at alle lande skal nå et dækningsniveau for test, behandling og virologisk undertrykkelse på helt op til 95 %.

"Vi prøver nu at få et overblik over HIV-situationen efter en pause på mere end et årti. Problemet er blevet ignoreret i alt for lang tid", sagde ordfører for udtalelsen Pietro Barbieri. "Vi har brug for at få så mange som muligt med i indsatsen. Vi er nødt til at samarbejde med fællesskaber, læger, skoler og arbejdspladser."

Det er vigtigt at sikre hiv-smittede lige muligheder på arbejdspladsen, herunder fleksible arbejdstider og forlænget fravær til lægebesøg. Bevidstgørelseskampagner, uddannelse og informationsformidling i skoler, civilsamfundet og ungdomsorganisationer er vigtige tiltag til bekæmpelse af stigmatisering og diskrimination.

"Selv om antallet af hiv-diagnoser er faldende, kan vi endnu ikke ånde lettet op. For at kunne kontrollere spredningen af infektionen er det afgørende at sætte ind med tidlig diagnosticering, tidlig påbegyndelse af behandling og kontinuitet af pleje", sagde medordfører for udtalelsen Nicoletta Merlo.

HIV er fortsat et stort folkesundhedsproblem i hele verden og berører stadig mere end 36 mio. mennesker, hvoraf 2,3 mio. bor i WHO's europæiske region. De østlige dele af det europæiske kontinent er særlig hårdt ramt. Ukraine er således det land i Østeuropa og Centralasien med næstflest tilfælde af aids.

HIV rammer primært marginaliserede befolkningsgrupper såsom stofmisbrugere, mænd, der har sex med mænd, transkønnede personer, migranter og indsatte. Stigmatisering og frygt afholder folk fra at opsøge hjælpetjenester, hvilket resulterer i forsinkede test og diagnoser, og over 50 % af diagnoserne stilles derfor på et allerede fremskredent stadie. Dette øger smitterisikoen og antallet af dødsfald, der kunne have været forebygget, især i områder, hvor der ikke findes tilstrækkelig aids-behandling.

Sammenhængende strategier, der omfatter pleje og forebyggelse, er sammen med innovative testmetoder såsom hurtigtest og selvtest vigtige redskaber i kampen mod denne epidemi. (ll)

EØSU har fremsat sine politiske anbefalinger om en ny generation af egne indtægter til finansiering af EU-budgettet. I en ny udtalelse opfordrer udvalget Kommissionen til at videreudvikle værktøjet "Business in Europe: Framework for Income Taxation" (BEFIT). EØSU foreslår derudover Kommissionen at overveje en EU-dækkende afgift på digitale transaktioner og en yderligere afgift rettet mod virksomheder, der importerer produkter fra producenter i tredjelande, som ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne.

Det er nødvendigt at tage indtægtskilderne til EU-budgettet op til fornyet overvejelse i lyset af det budgetmæssige pres, som medlemsstaterne står over for efter pandemien, de vedvarende internationale spændinger og det nuværende højere rentemiljø. "Vi slår til lyd for et stærkt EU-budget, der giver EU de økonomiske midler, det har brug for til at opfylde sine politiske ambitioner. Derudover går vi ind for et skift i retning af flere egentlige egne indtægter, så vi kan gå væk fra at fokusere på nettobalancer, hvilket skader den europæiske integration", sagde ordfører Philip von Brockdorff på plenarforsamlingen i forbindelse med vedtagelsen af udtalelsen. Et forslag fra Kommissionen om et tilpasset sæt egne indtægter baseret på selskabsbeskatning, der blev offentliggjort den 20. juni 2023, supplerede de tre andre forslag til nye indtægtskilder, som blev fremlagt i 2021, men som endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet.

Som en forudsætning for at foreslå en egen indtægt baseret på selskabsbeskatning opfordrer EØSU Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle værktøjet "Business in Europe: Framework for Income Taxation" (BEFIT). Udvalget finder det også relevant at undersøge muligheden for at medtage finansielle tjenesteydelser i BEFIT eller udarbejde en global afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Europa-Parlamentet. Derudover anmoder EØSU Kommissionen om at overveje en yderligere afgift rettet mod EU-virksomheder, der importerer produkter fra producenter i tredjelande, som ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne. (tk)

Et stærkt civilsamfundsnetværk er sammen med politisk bevidsthed, en solid lovgivningsmæssig ramme og uafhængige medier et af de vigtigste våben til bekæmpelse af desinformation på lokalt plan.

Den 12. juni lancerede EØSU den første af en række arrangementer med henblik på at øge bevidstheden om desinformation forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024. Arrangementet fandt sted i Sofia efter en konstatering af, at 55 % af de bulgarske borgere mener, at de ofte udsættes for desinformation og falske nyheder.

Resultatet af drøftelserne var, at civilsamfundsorganisationer, regeringer og uafhængige medier skal arbejde sammen om at etablere et bolværk mod informationsmanipulation, som i stigende grad vinder terræn som et våben til udenlandsk indblanding.

Den stigende desinformation er en særlig bekymrende tendens i betragtning af det kommende valg til Europa-Parlamentet. EØSU's formand Oliver Röpke understregede, at: "Desinformation, som nu også suppleres af krigspropaganda, anvendes til at sløre virkeligheden og skabe splid, hvilket gør en objektiv debat umulig. Næste år vil vi igen fejre det største demokratiske øjeblik i Europa. De europæiske borgere har ret til at træffe deres valg på grundlag af faktuelle oplysninger, og jeg mener, at vi alle skal bidrage til en kampagne, hvor der ikke er plads til desinformation og udenlandsk indblanding."

Kiril Valchev, som er generaldirektør i det bulgarske nyhedsbureau (BTA), erklærede, at det bedste våben til bekæmpelse af desinformation er information, ikke censur. "Vi bør lade oplysninger cirkulere frit og gøre dem tilgængelige for offentligheden".

Alice Stollmeyer, grundlægger af og administrerende direktør for "Defend Democracy", sagde: "Civilsamfundene alene kan ikke bekæmpe desinformation. Det, de kan gøre, er i fællesskab at organisere folk og skride til handling ved at presse de store teknologivirksomheder, som ejer sociale medieplatforme, med henblik på mere ansvarlighed".

Diskussionen viste også den afgørende rolle, som uafhængige medier spiller med hensyn til at pille desinformation fra hinanden. Den uafhængige russiske journalist Tikhon Dzyadko, chefredaktør for TV Rain, sagde at de uafhængige medier arbejder hårdt på at fremlægge dokumentation og faktabaserede oplysninger for de russiske borgere i kampen mod russisk propaganda. "Den russiske regering ønsker ikke, at folk kender sandheden". (at)

EØSU spiller en vigtig rolle i forbindelse med det nye spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, idet formandskabet har bedt om udvalgets synspunkter i en lang række sager.

Spanien overtager rådsformandskabet på et afgørende tidspunkt for Europa. Det er nu, Unionen skal styrke sin modstandsdygtighed.

De mange kriser, som Europa har stået over for de seneste år, har blotlagt vores sårbarheder og understreget, at Den Europæiske Union har haft brug for at udvikle sin egen strategiske autonomi. En af det spanske formandskabs kerneprioriteter er derfor en åben strategisk autonomi, som er et nøgleelement, der styrker EU's mål om et mere grønt, digitalt og socialt Europa .

I juni 2024 vil borgerne i EU deltage i den største demokratiske øvelse på kontinentet, nemlig valget til Europa-Parlamentet. Med tanke herpå er det afgørende at indføre de nødvendige garantier for at forsvare vores demokrati, især mod udenlandsk indblanding, så vi undgår, at valget kommer til at danne grobund for desinformation, propaganda og cyberangreb.

EØSU er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med det spanske formandskab og agere talerør for de europæiske civilsamfundsorganisationer i hele formandskabsperioden. På anmodning af det spanske formandskab er EØSU således i færd med at udarbejde ikke mindre end 22 sonderende udtalelser om en række forskellige emner, bl.a. den grønne og den digitale omstilling, EU's sociale dimension og Europas fremtid. Disse detaljerede og ambitiøse udtalelser og en række arrangementer og tematiske konferencer, der bl.a. handler om energifattigdom, sjældne sygdomme og den sociale økonomi, giver EØSU mulighed for at bidrage til det spanske formandskabs debatter.
Udvalget glæder sig til at arbejde sammen med formandskabet om at skabe et mere modstandsdygtigt Europa, som er mere inkluderende og sikkert, et borgernes Europa, som er i stand til at løfte de kommende udfordringer på en effektiv måde.

Brochuren findes på EØSU's websted på engelsk, fransk, tysk og spansk. (af)

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

På EØSU's plenarforsamling i juni fremsatte Arbejdsgivergruppen en modudtalelse for at give kraftigt udtryk for sine betænkeligheder ved at tilføje en protokol om sociale fremskridt, der grundlæggende vil ændre karakteren og funktionen af EU's sociale markedsøkonomi.

EFS' forslag om en protokol om sociale fremskridt vil give sociale rettigheder og arbejdstager- og fagforeningsrettigheder forrang ikke blot i deres samspil med de økonomiske friheder, men også for så vidt angår det indre marked, konkurrencen og enhver anden EU-politisk foranstaltning, herunder økonomisk styring, handel, digitalisering og miljø.

"Det er lige så forkert at give de sociale rettigheder generel forrang for de økonomiske friheder som at give de økonomiske friheder generel forrang", udtalte Arbejdsgivergruppens formand, Stefano Mallia.

En protokol om sociale rettigheder ville kræve ændring af traktaterne for at fjerne den eksisterende balance mellem sociale rettigheder og de fire friheder, der ligger til grund for det indre marked – en balance, der i øjeblikket er sikret gennem adskillige bestemmelser i traktaterne.

"I stedet for at EU udarbejder en protokol om sociale fremskridt, som vil forvride balancen mellem økonomiske friheder og sociale rettigheder og gribe ind i veldefinerede EU-kompetencer og nationale kompetencer, er det vigtigt at gøre fremskridt hen imod en fælles forståelse af, hvad der udgør EU's merværdi i form af beskæftigelses- og socialpolitikker", sagde medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe Mariya Mincheva, som præsenterede modudtalelsen.

EØSU's Arbejdsgivergruppes modudtalelse, som fik 101 stemmer for, 133 stemmer imod og 7 stemmer hverken for eller imod, er vedlagt som bilag til EØSU's udtalelse.

• Udtalelse SOC/756 "En protokol om sociale fremskridt " (modudtalelse vedlagt): https://europa.eu/!jdMJ7Q
• Se også "EØSU støtter opfordringer til at prioritere grundlæggende sociale rettigheder frem for økonomiske friheder i henhold til EU-lovgivningen" (ovenfor).

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

En protokol om sociale fremskridt, der er nedfældet i EU's grundlæggende lovgivning, vil opfylde arbejdstagernes krav om solid social beskyttelse fra EU.

Anstændige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår er en grundlæggende rettighed for alle. At sikre denne grundlæggende rettighed er afgørende for, at samfundet kan udvikle sig. Den er hjørnestenen i en sund social markedsøkonomi, der søger at opnå fremskridt i form af økonomiske og konkurrencemæssige gevinster, samtidig med at der indføres socialpolitikker for at sikre sociale fremskridt og demokratiske værdier. De to ting må ikke adskilles. Det var en af de største bekymringer, som arbejdstagere og borgere gav udtryk for på konferencen om Europas fremtid.

Når talen falder på det indre marked, vil folk gerne vide, hvordan det kan forbedre deres hverdag. De ønsker en solid social beskyttelse, en minimumsindkomst, stærkere social dialog og kollektive forhandlinger, lige muligheder på arbejdsmarkedet – hvilket indebærer, at der sættes en stopper for social dumping – retfærdige skattepolitikker, boliger til overkommelige priser og ligestilling mellem kønnene.

En protokol om sociale fremskridt vil give et håndgribeligt svar på disse praktiske bekymringer, fremme og beskytte de højeste standarder for sociale rettigheder og forhindre, at rettigheder går tabt eller tilsidesættes.

På et tidspunkt, hvor menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet i stigende grad udfordres, er EU nødt til at bekræfte sit engagement i disse grundlæggende værdier ved at sætte det sociale Europa i centrum for sine ambitioner. Folk har brug for vished om, at deres sociale rettigheder ikke tilsidesættes til fordel for den økonomiske dynamik og markedsdynamikkerne, som det var tilfældet med de økonomiske stramninger, der blev indført som reaktion på finanskrisen i 2008.

• Se også "EØSU støtter opfordringer til at prioritere grundlæggende sociale rettigheder frem for økonomiske friheder i henhold til EU-lovgivningen" (ovenfor).

af Miguel Ángel Cabra de Luna, medlem af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

I en ny udtalelse fremsætter EØSU en række politiske forslag til, hvordan man bedst tackler den voksende udfordring med en stor stigning i antallet af ældre borgere i Europa.

Ifølge nye tal og prognoser vil antallet af personer over 65 år i Europa stige med 44,7 % mellem 2019 og 2050. Covid-19-pandemien gjorde det tydeligt, at den aldrende befolkning er en strategisk udfordring for EU, og at der er behov for at reformere og forbedre langtidsplejen for ældre. Derfor er det nu, hvor Verdenssundhedsorganisationen har erklæret, at covid-19-krisen er overstået, og hvor EU drøfter en ny strategi vedrørende aldring, det perfekte tidspunkt til at reflektere over, hvordan pandemien påvirkede den ældre del af befolkningen.

Gennem udtalelsen En ny plejemodel for ældre: læren fra covid-19, som jeg var ordfører for, fremhævede EØSU allerede i januar 2022 det presserende behov for et paradigmeskift og en ændring af den måde, vi investerer i ældreplejen på, og fremsatte adskillige anbefalinger. En ny udtalelse, som bliver sat til afstemning på EØSU's plenarforsamling i juli, uddyber nu dette spørgsmål.

I udtalelsen understreges behovet for at vedtage en ny europæisk strategi for ældre for at beskytte deres rettigheder og sikre deres fulde deltagelse i samfundslivet og økonomien. Det foreslås også at oprette et europæisk agentur for ældre, afholde et europæisk år for ældre, vedtage en FN-konvention om ældres rettigheder og opdatere eller indføre regler om støtte til ældre og beskyttelse af deres autonomi. Udvalget fremhæver endvidere behovet for mere finansiering og adgang til pleje for alle samt for udvikling og uddannelse inden for innovative teknologier, der fremmer autonomi og pleje og foranstaltninger til at sikre passende uddannelse af plejere.

Det er vigtigt at tage hensyn til de ældre i EU's politikker og sørge for, at de og deres familier har adgang til langtidspleje af god kvalitet for at sikre deres autonomi, trivsel og værdighed. Det er også vigtigt, at tilgangen til alder og ældre ikke ses som en byrde eller en udgift for samfundet, men snarere som en del af de sociale og økonomiske fordele, der kan opnås ved at sikre større aktiv inddragelse af de ældre.

EØSU vil forsat bidrage med sine idéer og forslag i den henseende. Udvalgets medlemmer mener, at det bør være et prioriteret emne forud for EU-valget i 2024. Den europæiske sociale models troværdighed står på spil, navnlig i et Europa, der ældes hurtigere end nogen anden region i verden.