Kremls trussel om at lukke for russisk gas sætter Europa under pres. Efter Polen og Bulgarien står nu også Finland, Danmark og Nederlandene på listen over lande, der som følge af en strid med den russiske regering, har fået lukket deres gasforsyninger.

Den 18. maj fremlagde Kommissionen sin REPowerEU plan til 300 mia. EUR, der går ud på at afvikle import af russisk energi inden 2027. EU's regeringer leder efter løsninger på, hvordan man hurtigt kan erstatte de russiske energiforsyninger. Regeringerne fremskynder udrulningen af vedvarende energikilder og tager et dybt greb i lommerne for at opbygge den infrastruktur, der er nødvendig for at importere flydende naturgas og fylde gaslagrene op. De leder også efter områder, hvor der kan spares energi, og hvor gas kan skiftes ud. I mellemtiden er tiden ved at rinde ud, og ingen ved, hvem der bliver det næste mål for den russiske roulette. Der er ingen tvivl om, at situationen er yderst alvorlig og kræver en hidtil uset indsats.

Ekstra investeringer i infrastruktur og udrulning af vedvarende energi forekommer vanskelig, navnlig i tider, hvor økonomien endnu ikke er kommet sig ovenpå covid-19. Hver eneste euro, der gives ud, skal indgå i en økonomi, der i øjeblikket oplever høj inflation, og når der skal lånes, har det sin pris og bidrager til risikoen for gældsætning. Samtidig betyder markedsreglerne, at når efterspørgslen er høj, så stiger priserne også. De ekstra sikkerheds- og sikringsomkostninger, som krigen har forårsaget, truer desuden med at presse energipriserne endnu højre op. En anden udfordring, vi står over for, er afbrydelse af forsyningskæderne, som hindrer udrulningen af vedvarende energi.

For at fremskynde udbredelsen af rene teknologier fokuserer REPowerEU planen med rette på at fremskynde godkendelsesprocedurerne, hvor nye vind- og solenergiprojekter udråbes til at være i "en højere sags tjeneste". Planen opfordrer også til, i overensstemmelse med EØSU's udtalelse om REPowerEU-meddelelsen, at der indføres "go-to"-områder på nationalt plan på steder med lav miljørisiko. Samtidig foreslås det at øge EU's mål for vedvarende energi til 45 % inden 2030 i forhold til målet om 40 %, der blev fremlagt sidste år samt at øge energieffektivitetsmålet fra det mål på 9 %, der blev fremsat i juli 2021, til 13 %. Planen indeholder ligeledes forslag om, at solpaneler skal gøres obligatoriske for offentlige og nye beboelsesejendomme inden henholdsvis 2025 og 2029. I betragtning af den nuværende markedssituation er det klart, at det ganske enkelt ikke er teknisk muligt at nå disse mål. Det er godt at være ambitiøs, men vi er nødt til at gøre os nogle tanker om, hvor realistiske og troværdige vores mål er.

Kommissionen understreger ligeledes i sin plan, at landenes afvænning fra den russiske energi vil føre til højere og mere flygtige priser i Europa. Situationen kræver målrettede, midlertidige foranstaltninger i medlemsstaterne, som forvrider EU-markedet så lidt som muligt, eller foranstaltninger på EU-plan, der ikke går ud over dekarboniseringsindsatsen eller energiforsyningen. Alt i alt er der en risiko for, at markedsinterventioner modarbejder de langsigtede mål, fordi de skaber investeringsusikkerhed og modvirker dekaboniseringen af energiindustrien.

Det europæiske elmarked har bevist, at det kan fungere i forhold til at undgå begrænsninger eller endda afbrydelser af elforsyningen i visse områder. Solidaritet mellem medlemsstaterne på det europæiske elektricitetsmarked bliver afgørende, ikke kun med henblik på den kommende vinter, men også når revolverens tromle roterer næste gang i dette spil, der kaldes russisk roulette.

Alena Mastantuono, medlem af EØSU