European Economic
and Social Committee
Af Elena-Alexandra CALISTRU, medlem af EØSU's Gruppe Diversitet Europa
Der er ikke mange steder i verden, der har den samme stærke tradition for at værne om værdien af frie og uafhængige medier, som vi har i Europa. Men de nye digitale platforme, illiberale tendenser til at lukke adgangen til information, det øgede antal trusler mod undersøgende journalister og krisen skabt af covid-19 lægger alt sammen på forskellige måder, men på én gang, et pres på det økosystem, der giver de exceptionelt frie medier mulighed for at eksistere og udfylde deres demokratiske rolle.
EØSU vedtog for nylig en udtalelse om Kommissionens meddelelse om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering. Vi var særligt glade for anerkendelsen af, at disse underliggende tendenser og covid-19-krisen, uden en stærk politisk reaktion og økonomisk støtte, kan undergrave modstandsdygtigheden i Europas mediesektor og dens demokratiske rolle.
De instrumenter, der foreslås i meddelelsen, omfatter en lang række foranstaltninger med fokus på genopretning og transformering af mediebranchen og på at styrke dens modstandsdygtighed. For at dette kan ske, må der tages skridt til at tackle de strukturelle udfordringer, som branchen står over for, og til at fremme gunstige betingelser for, at medierne og civilsamfundet kan deltage i en åben debat fri for ondsindet indblanding og desinformation.
Der er imidlertid nogle vigtige ting, vi skal overveje, hvis vi ønsker, at Europa fortsat skal være det bedste sted for mediefrihed.
For det første skal foranstaltningerne have forbindelse til den sociale virkelighed, der ligger bag forskellene i medie- og radio/TV-landskabet i de forskellige medlemsstater, og til de lokale og nationale mediers forskellige størrelser og behov. Den økonomiske støtte skal derfor være gennemsigtig, tilgængelig og inkluderende, særligt når det gælder lokale medier og opstartsmedievirksomheder. For det andet skal civilsamfundet gøres til en partner i dette for at styrke den enkelte borgers selvstændighed og mediefriheden og imødegå desinformation gennem mediekompetencer.
Hvis Europas mediehandlingsplan skal lykkes, skal alle berørte parter involvere sig i indsatsen for at anerkende mediernes vigtighed for vores demokratiske værdier.