EØSU har udvist støtte til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst og fremhævet, at det er en nødvendig del af bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og nå EU's mål om at reducere antallet af udsatte personer med mindst 15 millioner inden udgangen af dette årti.

I udtalelsen, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts måned, sagde EØSU, at man var særligt glad for gennemførelsen af realistiske og ikke alt for restriktive kriterier for at stille en minimumsindkomst til rådighed for alle på et niveau, der sikrer mennesker et værdigt liv uden at lade nogen i stikken.

Hvis man vil sikre at minimumsindkomstordninger tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer, indebærer det også, at de holdes på niveau med inflationen, der forventes at stige med yderligere 6,5 % i 2023 (på baggrund af stigningen i leveomkostninger som følge af den seneste tids prisstigninger på fødevarer og energi). EØSU foreslår derfor, at medlemsstaterne skal foretage en årlig evaluering af minimumsindkomstniveauerne afhængig af inflationsniveauet.

Dette bør overvåges af civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og velfærdsorganisationer.

"Effektive minimumindkomstordninger kan være med til at sikre, at menneskerettighederne overholdes, at folk lever et værdigt liv, at hjælpe dem til at forblive aktive og inkluderet i samfundet samt integrere dem i beskæftigelse af god kvalitet", sagde ordføreren for udtalelsen, Jason Deguara, og tilføjede, at selvstændige også skal have ret til en minimumsindtægt og andre goder.

Ordføreren Paul Soete sagde: "EU's mål er at mindske antallet af personer, der er i risiko for fattigdom, med mindst 15 millioner inden 2030. Umiddelbart virker dette mål ikke særligt ambitiøst, men den vejledning, der gives til medlemsstaterne, og grundlaget for en solid metode gør det til et vigtigt skridt fremad".

Niveauer for og sammensætningen af minimumsindkomster varierer betragteligt velfærdsstaterne imellem, hvilket også gør sig gældende i EU. Arbejdsmarkedssituationen for modtagere af minimumsindkomst varierer betragteligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Ingen EU-lande sikrer lige nu en tilstrækkelig indkomststøtte for arbejdsløse familier for at undgå risiko for fattigdom. Som følge af de betingelser, der skal opfyldes for at kunne modtage støtte, såsom minimumsalder, bopælsstatus, hjemløshed eller familiens sammensætning, kan ca. 20 % af de arbejdsløse ikke komme i betragtning til nogen form for støtte.
Der er også et problem med manglende udnyttelse af minimumsindkomsten, der anslås til mellem 30 og 50 %, hvilket i udpræget grad skyldes administrative byrder. (ll)