EØSU info

Den 23. marts drøftede EØSU og Kommissionens næstformand Věra Jourová, hvordan man kan styrke demokratiet og de demokratiske værdier i hele EU. Udvalget vedtog desuden en resolution om emnet med flere praktiske forslag. De politiske beslutningstagere, eksperterne og civilsamfundsorganisationerne var enige om, at folkeoplysning, flere midler til arbejdsmarkedets parter samt fokus på den lokale dimension er afgørende for at fremme demokratiet i Europa.

"Til europaparlamentsvalget i 2024 vil den politiske vilje blive sat på prøve, og ungdomsorganisationerne vil få en vigtig rolle, når det gælder om at mobilisere førstegangsvælgere og unge vælgere", udtalte EØSU's formand Christa Schweng og fortsatte "men vi må ikke kun tænke på valget. Vi er nødt til i højere grad at støtte vores unge, genskabe kontakten til dem i den demokratiske proces og sætte dem i stand til at blive fuldgyldige, aktive medborgere."

Europa-Kommissionens næstformand Věra Jourová anerkendte, at civilsamfundsorganisationerne spiller en vigtig rolle, når det handler om at forsvare og fremme demokratiet, herunder ofte på områder, hvor staten har måttet give fortabt. "Aktiv deltagelse fra borgernes side er ikke kun ønskværdigt, men også bydende nødvendigt", fastslog hun. "Demokratiet er sat under pres, og vi må gøre langt mere for at beskytte det og genvinde borgernes tillid."

Deltagerne fremhævede behovet for, at give civilsamfundsorganisationerne, herunder ungdomsorganisationerne, den sociale økonomi og den frivillige sektor, bedre adgang til finansiering samt inddrage dem i beslutninger om, hvor midlerne skal anvendes. De var også enige om, at tværgående kompetencer udgør den egentlige rygrad i et deltagelsesbaseret og debatorienteret demokrati.

Efter debatten vedtog EØSU en resolution med titlen "Forenet for demokrati: arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og civilsamfundets organisationer arbejder for en bæredygtig demokratisk fremtid", som tager udgangspunkt i anbefalingerne fra dette års civilsamfundsdage. Resolutionen har til formål at styrke demokratiet ved at øge borgernes deltagelse og styrke deltagelsesdemokratiets strukturer. Desuden opfordres der til en effektiv gennemførelse af artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende borgerdeltagelse, herunder med en europæisk strategi for civilsamfundet og en europæisk statut for foreninger. (tk)

En grønnere, sikrere og mere økonomisk overkommelig fremtid for Europa kræver, at vi i endnu højere grad investerer i vedvarende energi, sagde EØSU's formand, Christa Schweng, og kommissæren med ansvar for energi, Kadri Simson, på udvalgets plenarforsamling den 22. marts.

Christa Schweng bemærkede, at skyhøje energipriser, inflation og lav økonomisk vækst havde givet borgerne og virksomhederne mange udfordringer det seneste år. Hun sagde samtidig, at "arbejdet hen imod en omstilling til ren energi i Europa, en hurtigere udrulning af vedvarende energi samt sikring og diversificering af vores energiforsyning forbliver topprioriteter for EØSU".

Kadri Simson skitserede vejen frem for EU's energipolitik: "Hvis jeg skulle sammenfatte mit svar på disse udfordringer i ét ord, ville det være 'vedvarende' For dette er den vigtigste prioritet for Kommissionens energipolitik – at fremme og nå vores mål for vedvarende energi".

For første gang nogensinde er EU ikke længere afhængig af energi fra Rusland. Ved at diversificere gasforsyningen, mindske efterspørgslen, øge effektiviteten og satse på vedvarende energi har EU sat en stopper for sin enorme afhængighed af Rusland.

39 % af EU's elektricitet kommer nu fra vedvarende energi. 2022 var et rekordår: EU genererede mere energi fra vind og sol end fra gas, idet vindenergi- og solenergikapaciteten steg med hhv. 15 GW og 41 GW. (mp)

I en debat med Italiens beskæftigelsesminister den 22. marts støttede EØSU op om Kommissionens initiativ til at styrke de nationale ligestillingsorganers rolle og uafhængighed i et forsøg på at sætte en stopper for forskelsbehandling på EU's arbejdsmarkeder.

De to parter erklærede sig enige i de mål, Kommissionen har fremsat i sit forslag til direktiv om standarder for nationale ligestillingsorganer med henblik på at gøre disse mere effektive. Forslaget er blevet fremlagt, fordi de gældende lovgivningsmæssige tiltag vedrørende ligestilling ikke håndhæver EU-lovgivningen tilstrækkeligt, når det kommer til ulige behandling og forskelsbehandling.

I sin udtalelse om Styrkelse af ligestillingsorganers rolle og uafhængighed, der blev vedtaget på plenarforsamlingen efter debatten, understregede EØSU, hvor vigtigt det er at finde den rette balance mellem at sikre nærhedsprincippet og fastsætte bindende standarder med sigte på at gøre de nationale organer stærkere og mere effektive – en holdning, som også den italienske minister lod komme til udtryk under debatten.

"At give mange forskellige grupper adgang til arbejdsmarkedet er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det giver også god mening ud fra et økonomisk og samfundsmæssigt perspektiv. Udvalget er imidlertid fortsat bekymret over, at der endnu ikke ydes lige god beskyttelse mod forskelsbehandling og ulighed i EU, og bakker op om stærke overvågningsmekanismer, herunder gennem en styrkelse af de nationale ligestillingsorganer," udtalte EØSU's formand Christa Schweng.

Minister Marina Calderone fastslog, at hendes regering er enig i Kommissionens mål, men understregede, at det er vigtigt at sikre sammenhæng med de allerede eksisterende nationale systemer og organer såsom de ligestillingsråd i Italien, der arbejder for ligestilling på både nationalt og regionalt plan.

"Den inklusion, vi taler om i dag, skal fortsat være centralt placeret på den europæiske sociale dagsorden på lige fod med den igangværende debat om en reform af EU's økonomiske og finansielle styring. Vi ved, hvor vanskeligt det stadig er i praksis at sikre lige muligheder på arbejdsmarkedet. For visse samfundsgrupper er det fortsat forbundet med store hindringer at komme ind på arbejdsmarkedet og få adgang til social beskyttelse," påpegede Marina Calderone.

Ministeren understregede, at den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen stadig overstiger 10 % på EU-plan. Der findes ikke noget land i EU, hvor denne kønsskævhed ikke gør sig gældende – og altid med kvinderne som tabere. Unge nyuddannede har også svært ved at finde arbejde. Desuden oplever personer med handicap samt lovlige migranter og flygtninge stadigvæk forskelsbehandling, når de er på udkig efter eller forsøger at beholde deres arbejde. (ll)

På EØSU's plenarforsamling i marts slog formanden for FN's Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc) til lyd for, at civilsamfundet tildeles en stor rolle i gennemførelsen af 2030-dagsordenen.

Ambassadør Lachezara Stoeva, der er formand for Ecosoc, sagde, at civilsamfundets aktører er uundværlige allierede ved gennemførelsen af verdensmålene.

"Vi er nødt til at være ambitiøse - de globale udfordringer kræver effektive globale løsninger", sagde EØSU's formand Christa Schweng. "Civilsamfundet bør være med ved bordet på topmødet om verdensmålene i september og inddrages på en mere struktureret og konkret måde", tilføjede hun.

FN-ambassadør Lachezara Stoeva sagde: "Vi kan ikke gøre noget uden civilsamfundet. Det europæiske civilsamfund er ofte gået forrest med nytænkning. EØSU har med sine mange interessenter mulighed for at bidrage til, at de offentlige politikker bliver mere velafbalancerede, rimelige og lydhøre".

EØSU har aktivt bidraget til EU's første samlede frivillige revision, der vil blive præsenteret på Det Politiske Forum på Højt Niveau i juli. EØSU har navnlig udarbejdet en model for civilsamfundets bidrag, som kan anvendes som bedste praksis af andre regioner rundt om i verden. (mt)

EØSU har udvist støtte til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en tilstrækkelig minimumsindkomst og fremhævet, at det er en nødvendig del af bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og nå EU's mål om at reducere antallet af udsatte personer med mindst 15 millioner inden udgangen af dette årti.

I udtalelsen, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts måned, sagde EØSU, at man var særligt glad for gennemførelsen af realistiske og ikke alt for restriktive kriterier for at stille en minimumsindkomst til rådighed for alle på et niveau, der sikrer mennesker et værdigt liv uden at lade nogen i stikken.

Hvis man vil sikre at minimumsindkomstordninger tilvejebringer tilstrækkelige ressourcer, indebærer det også, at de holdes på niveau med inflationen, der forventes at stige med yderligere 6,5 % i 2023 (på baggrund af stigningen i leveomkostninger som følge af den seneste tids prisstigninger på fødevarer og energi). EØSU foreslår derfor, at medlemsstaterne skal foretage en årlig evaluering af minimumsindkomstniveauerne afhængig af inflationsniveauet.

Dette bør overvåges af civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og velfærdsorganisationer.

"Effektive minimumindkomstordninger kan være med til at sikre, at menneskerettighederne overholdes, at folk lever et værdigt liv, at hjælpe dem til at forblive aktive og inkluderet i samfundet samt integrere dem i beskæftigelse af god kvalitet", sagde ordføreren for udtalelsen, Jason Deguara, og tilføjede, at selvstændige også skal have ret til en minimumsindtægt og andre goder.

Ordføreren Paul Soete sagde: "EU's mål er at mindske antallet af personer, der er i risiko for fattigdom, med mindst 15 millioner inden 2030. Umiddelbart virker dette mål ikke særligt ambitiøst, men den vejledning, der gives til medlemsstaterne, og grundlaget for en solid metode gør det til et vigtigt skridt fremad".

Niveauer for og sammensætningen af minimumsindkomster varierer betragteligt velfærdsstaterne imellem, hvilket også gør sig gældende i EU. Arbejdsmarkedssituationen for modtagere af minimumsindkomst varierer betragteligt fra medlemsstat til medlemsstat.

Ingen EU-lande sikrer lige nu en tilstrækkelig indkomststøtte for arbejdsløse familier for at undgå risiko for fattigdom. Som følge af de betingelser, der skal opfyldes for at kunne modtage støtte, såsom minimumsalder, bopælsstatus, hjemløshed eller familiens sammensætning, kan ca. 20 % af de arbejdsløse ikke komme i betragtning til nogen form for støtte.
Der er også et problem med manglende udnyttelse af minimumsindkomsten, der anslås til mellem 30 og 50 %, hvilket i udpræget grad skyldes administrative byrder. (ll)

I forbindelse med Kommissionens rapport i marts om tendenser og spørgsmål, der skal holdes øje med, understregede EØSU, at udvalget kunne have hjulpet meget mere, hvis det havde været involveret i fremsynsundersøgelsen lige fra starten.

I EØSU's udtalelse om den strategisk fremsynsrapport 2022, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts måned, understregede udvalget, at EØSU kan styrke EU's analyse- og fremsynsevne. Som civilsamfundets øjne og ører er udvalget bedst placeret til at udpege nye tendenser. Som bevis herfor tilbød EØSU også at bidrage med et tidligt input til den kommende strategiske fremsynsrapport for 2023.

Ordføreren Angelo Pagliara redegjorde for nogle af tankerne bag udtalelsen: "Mange af emnerne i Kommissionens rapport er allerede blevet behandlet i EØSU's udtalelser i tidligere år, og vi har meget stor ekspertise og erfaring. Henvend jer til os, delagtig gør os mere, for vi kan rent faktisk hjælpe jer."

Den strategiske fremsynsrapport for 2022 undersøger, hvordan man bedst kan tilpasse EU's klimaambitioner og de digitale mål, som eventuelt strider mod dem, og kortlægger ti centrale områder, hvor der er behov for tiltag for at skabe større synergi og bedre overensstemmelse. I den henseende opfordrer EØSU til en dagsorden for strategisk fremsynethed, der er rettet mod en ny udviklingsmodel, som kombinerer økonomisk, miljømæssig, social og arbejdsmarkedsmæssig bæredygtighed og sætter mennesket i centrum.

En af de centrale svagheder, som EØSU påpegede i rapporten fra 2022, er, at der mangler klarhed over hvilke risici og scenarier, der måtte opstå, såfremt EU ikke opfylder sine målsætninger for så vidt angår tilgængelighed af råstoffer, sjældne jordartsmetaller og vandressourcer.

Med blikket rettet mod fremsynsrapporten for 2023, som Kommissionen forventes at udgive i andet kvartal af 2023, og som fokuserer på et socialt, arbejdsmarkedsmæssigt og økonomisk bæredygtigt Europa, har EØSU udpeget følgende områder, der fortjener særlig opmærksomhed:

• den europæiske landbrugsfødevareindustris forsyningssystemer og modstandsdygtighed
• fremme af et stærkt, sammenhængende og innovativt europæisk industrisystem, der er i stand til at skabe kvalitetsjob
• behov for at opnå strategisk energiuafhængighed og støtte til virksomheder og arbejdstagere i forlængelse af det, der blev gjort under pandemikrisen. (dm)

På plenarforsamlingen i marts vedtog EØSU en udtalelse, hvori udvalget indtrængende opfordrede EU-institutionerne til at sætte ind over for den fragmenterede gennemførelse af udenrigspolitiske sanktioner på tværs af medlemsstaterne. EØSU er bekymret over disse uoverensstemmelser og opfordrer til øjeblikkelig handling for at tilbyde humanitær bistand og beskytte journalister i regimer, der er underlagt sanktioner.

Rådet for den Europæiske Union fastlægger udenrigspolitiske sanktioner på samtlige medlemsstaters vegne. Gennemførelsen og håndhævelsen af sanktionerne er imidlertid i øjeblikket decentraliseret. Det har ført til et kludetæppe af forskellige definitioner, anvendelsesområder, sanktioner og undersøgelseskapaciteter på tværs af medlemsstaterne. Fragmenteringen undergraver effektiviteten af EU's sanktioner og risikerer at splitte Unionen, idet nogle lande er mere lempelige med hensyn til overtrædelser af sanktioner end andre. For at undersøge disse problemer har Kommissionen foreslået et direktiv, der skal standardisere kriminelle overtrædelser og straffe ved overtrædelse af EU-sanktioner.

Med sin udtalelse om overtrædelse af sanktioner / grænseoverskridende kriminalitet opfordrer EØSU indtrængende EU-institutionerne til at udvide den humanitære undtagelse, så man forhindrer enhver utilsigtet negativ følge for humanitær hjælp og bistand. "Vi ønsker at beskytte leverancer af humanitær bistand til mennesker i nød, der lever i sanktionerede regimer", forklarede EØSU-medlem José Antonio Moreno Díaz, ordfører for udtalelsen. "Vi efterlyser en stående humanitær fritagelse for at sikre, at humanitært personel kan sættes ind uden at risikere strafansvar".

Udvalget understregede, at der er behov for at stille tilstrækkelig information og proaktiv støtte til rådighed for den private sektor og civilsamfundsorganisationer, så de kan tilpasse sig ny lovgivning og overholde kravene i sanktionsordningerne. Medlemsstaterne skal have tilstrækkelig administrativ kapacitet, midler og uddannet personale til at afsløre, retsforfølge og straffe overtrædelser af sanktionerne. (gb)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vedtog på sin plenarforsamling i marts en udtalelse om EU's strategi for gødning og efterlyste tilgængelighed, overkommelige priser og bæredygtighed.

Den globale gødningskrise har nået et kritisk niveau i Europa, hvor landbrugerne står over for hidtil usete udfordringer som følge af både rekordhøje priser og manglende forsyninger. Krisen er blevet forværret af den nylige krig i Ukraine, som har gjort den til en alvorlig trussel mod europæisk landbrug og den globale fødevaresikkerhed.

På sin plenarforsamling i marts glædede EØSU sig over Kommissionens meddelelse om sikring af tilgængeligheden af gødningsstoffer til overkommelige priser, og udvalget fremhævede behovet for nødforanstaltninger på nationalt plan for at begrænse virkningerne af krisen.

"Landbrugerne oplever høje priser på gødning, hvilket har konsekvenser for forbrugerne. EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse om sikring af tilgængeligheden af gødningsstoffer til overkommelige priser. Der er midlertid brug for både nødforanstaltninger og foranstaltninger på længere sigt for at begrænse virkningerne af krisen,'' sagde Arnold Puech d'Alissac, ordfører for EØSU's udtalelse.

EØSU har stillet forslag om flere korrigerende foranstaltninger for at forbedre funktionen af EU's gødningsmarked, herunder direkte støtte til de mest berørte kvælstofproducenter og landbrugere gennem statsstøtte.
Udvalget understreger imidlertid også behovet for at håndtere både udbuddet af gødning og priserne ved at lette importen og den indenlandske konkurrence. Dette kan opnås ved at suspendere EU's importtold på alle gødningsstoffer, fremme gødningslogistikken og skabe lovgivningsmæssig fleksibilitet.

EØSU mener, at der ud over de kortsigtede tiltag er behov for foranstaltninger på mellemlang sigt for at begrænse EU's afhængighed af importeret mineralsk gødning og mindske miljøaftrykket fra afgrødegødskning.
EØSU glæder sig tillige over det nye markedsobservatorium for gødningsstoffer i 2023, som skal gøre det europæiske gødningsmarked mere gennemsigtigt via regelmæssig offentliggørelse af repræsentative hjemmemarkedspriser og statistikker over produktionen og forbruget af gødningsstoffer.

På internationalt plan opfordrer EØSU EU til at intensivere indsatsen mod global fødevareusikkerhed ved at fremme gennemsigtighed, tilgængelighed og effektiv anvendelse af gødning. Den globale handel med gødningsstoffer bør lettes ved at holde markederne åbne, undgå eksportrestriktioner og -forbud, øge gødningsproduktionen i Europa og udvide logistikruterne. (ks)

Alt for mange hindringer undergraver igen og igen potentialet i digitale energisystemer. Mere intelligente løsninger er vanskelige at gennemføre i praksis, ikke mindst på grund af tunge administrative procedurer, manglen på effektive incitamenter og manglende fleksibilitet i transmissions- og distributionsnettet som følge af underinvestering i energiinfrastrukturen.

Dette er hovedkonklusionerne i EØSU's udtalelse "Digitalisering af energisystemet – EU's handlingsplan".

Udtalelsen, som er udarbejdet af ordføreren, Thomas Kattnig, og medordføreren, Zsolt Kükedi, blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts.

EØSU støtter i det store hele målene og de fleste af de foranstaltninger, der foreslås i handlingsplanen. Udvalget mener imidlertid, at Kommissionen ikke formår at integrere handlingsplanen i den overordnede energipolitik og anlægger en silotilgang. Digitaliseringen af energisystemet skal føre til samarbejdsbaserede løsninger, hvor brugerne tilskyndes til at deltage i det digitaliserede energisystem.

Med hensyn til den fremtidige udformning af energiinfrastruktur skal alle forbrugere inddrages aktivt i udviklingen af intelligente energisystemer. "Det er yderst vigtigt at styrke de aktive forbrugeres rolle i digitaliseringen og at tilskynde og give dem mulighed for at anvende så mange intelligente løsninger som muligt", sagde Zsolt Kükedi.

Derudover er der en risiko for, at nye datadrevne tjenester og innovative teknologiløsninger ikke vil blive gennemført hurtigt nok, da der mangler kvalificerede arbejdstagere og uddannede specialister, der kan hjælpe med at rulle dem ud. Der skal træffes målrettede arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske foranstaltninger for at nå disse mål. "Vi har brug for en koordineret tilgang og et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er altafgørende at inddrage civilsamfundsorganisationerne", sagde Thomas Kattnig. (mp)

EØSU vedtog den 23. marts to udtalelser om Kommissionens seneste arbejde for at videreudvikle en fragmenteret og underudviklet EU-kapitalmarkedsunion: en ny forordning om børsnotering og en revision af forordningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Kommissionen har med en ny forordning om børsnotering som mål at reducere bureaukratiet i forbindelse med børsnotering af virksomheder i alle størrelser, navnlig SMV'er, så de bedre kan få adgang til finansiering gennem børsnotering på europæiske offentlige markeder.

EØSU glæder sig over initiativet, da øget egenkapitalfinansiering og europæiske virksomheders mindre afhængighed af banklån er afgørende for at sikre genopretningen efter pandemien og opbygge et robust økonomisk system. Udvalget mener, at man ved at få flere familieejede virksomheder ind på kapitalmarkederne kan åbne op for uudnyttet potentiale, der kan tiltrække kapital til vækst.

EØSU's ordfører Kęstutis Kupšys forklarer, at "en struktur med aktier med flere stemmer vil hjælpe familierne med at bevare kontrollen over deres virksomhed og gøre børsnoteringen mere attraktiv for dem. Det er også vigtigt at strømline indholdet af et prospekt for i væsentlig grad at reducere omkostningerne og byrden for udstederne. Udstedelsesdokumenter, der udelukkende affattes på engelsk jf. Kommissionens forslag vil imidlertid hæmme udviklingen af et nationalt detailinvesteringsgrundlag".

Kommissionen har også forslået en ny forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR) for at øge den interne clearingkapacitet i EU. Med hensyn til EMIR havde EØSU forventet en klarere holdning til spørgsmålet om mindskelse af eksponeringen for centrale modparter (CCP'er) i Det Forenede Kongerige samt mere specifikke regler og incitamenter til at fremme overgangen til EU-baserede CCP'er efter brexit.

EØSU's ordfører Florian Marin sagde: "Der foreligger ingen klar plan om specifikke foranstaltninger for at skabe et konkurrencedygtigt og konsolideret clearingmarked. Vi beklager, at den nuværende ramme ikke er blevet evalueret efter fem år, og foreslår, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udarbejder en rapport om årsagerne til anvendelsen af tredjelands-CCP'er et år efter forordningens ikrafttræden."(tk) (tk)

En EYou-app, der skal give unge nemmere adgang til EU, var det forslag, som fik flest stemmer under EØSU's flagskibsarrangement for unge.

De 105 elever fra gymnasiale uddannelser på 35 skoler i alle EU's medlemsstater og de syv kandidatlande, som var i Bruxelles den 23. og 24. marts til Your Europe, Your Say! (YEYS!), fremsatte følgende fem anbefalinger:

1.    Et forenklet EU: EYou-app'en giver unge mulighed for at komme direkte i kontakt med politikerne og civilsamfundet ved at vælge de emner, som de interesserer sig mest for, og følge den seneste udvikling på græsrodsniveau
2.    E-Youth-platformen, der formidler information om EU, forenkler politikkerne for de yngre generationer og giver dem et forum, hvor deres stemmer kan blive hørt
3.    EYout(h)rust-platformen vil øge gennemsigtigheden i politik på lokalt og nationalt plan og på EU-plan
4.    Projektet Youth Democratic Opinion (YDO) vil forbedre kvaliteten af folkeoplysning og engagement i Europa gennem etableringen af et EU-ambassadørprogram, der samler unges synspunkter og fremsætter anbefalinger til de politiske beslutningstagere
5.    Flere EU-finansierede initiativer FOR unge og under ledelse AF unge.

"Fortæl os om jeres forventninger til og håb for Europas fremtid," sagde EØSU's formand, Christa Schweng, til de elever, som var samlet til arrangementet. "For at tackle nye udfordringer er EU nødt til at lytte til de unge og være åben over for nye idéer."
 
EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Cillian Lohan, fortalte eleverne, at EØSU vil fremlægge deres anbefalinger ved Europa-Parlamentets Europæiske Ungdomsarrangement (EYE) i Strasbourg i juni 2023. Han sagde: "Når systemet begynder at slå revner, eller når det er i fare, er vi alle nødt til at tilsidesætte vores private aktiviteter og blive aktive. Det skridt har I taget i dag. Tak for det."

Af drøftelserne fremgik det, at de unge ikke mener, at deres stemmer kan blive hørt i Den Europæiske Union på nuværende tidspunkt. EØSU-medlem Neža Repanšek forsikrede de unge om, at en sådan frustration er et godt udgangspunkt for forandring: "Min motivation for at begynde at deltage aktivt blev skabt af frustration. Når unge samles, kan vi være en meget stærk drivkraft."

Denne 14. udgave af YEYS-arrangementet fokuserede på "ungdomsdialoger om demokrati" og bød for første gang elever fra Ukraine og Moldova velkommen. (gb/tk)