EØSU info-spørgsmål: Hvilken rolle bør unge spille i den grønne omstilling?

Nicoletta Merlo: Unge kan og skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling af mindst to årsager. For det første er det godt at huske på, at de beslutninger, som de politiske ledere træffer i dag om klimaforandringer og miljøspørgsmål, frem for alt vil berøre de unge og de kommende generationer, som derfor har ret til at blive hørt.

Et andet vigtigt aspekt at tage højde for er, at den yngre generation er mere bevidst om og opmærksom på behovet for at tage udfordringen med den grønne omstilling op og gøre en indsats for at opnå miljømæssig bæredygtighed. I løbet af de seneste år er et stort antal unge i hele Europa gået til kamp for klimaet. Der er på lokalt, nationalt og europæisk plan blevet oprettet adskillige miljø- og samfundsbevægelser af unge, som holder demonstrationer og kræver konkrete tiltag fra regeringerne og beslutningstagerne til at beskytte miljøet og opnå klimaneutralitet.

Selvom de unges rolle i indsatsen for at skabe en mere bæredygtig, inklusiv og grøn verden i stigende grad anerkendes, og 2022 blev erklæret det europæiske ungdomsår, er det tydeligt, at de unge fortsat har svært ved at blive hørt og finde deres plads i beslutningsprocessen – og ikke kun hvad angår den grønne omstilling.

Jeg mener, at ungdomsorganisationerne skal have mulighed for at blive hørt inden for institutionerne på en systematisk og struktureret måde, frem for bare en gang imellem, så de kan yde et kvalificeret og meningsfuldt bidrag til beslutningsprocessen på alle niveauer og gennemføre idéer og projekter om miljømæssig bæredygtighed.

Med henblik herpå bør institutionerne først og fremmest indføre ungdomstesten, yde ungdomsorganisationerne tilstrækkelig (og strukturel) økonomisk støtte og gennemføre systematiske vurderinger af investeringers økonomiske, politiske og sociale virkninger for den yngre generation, så de får en klar idé om, hvordan og i hvilken udstrækning de offentlige politikker har positiv indvirkning på de unges liv.

To andre vigtige aspekter, der skal tages hånd om i forbindelse med de unges rolle i den grønne omstilling, er uddannelse og beskæftigelse.

I forbindelse med klima- og miljøkrisen bør uddannelse i bæredygtighed blive en prioritet for skolerne. Børn bør undervises i bæredygtighed og miljøbeskyttelse fra de allerførste år og gennem hele deres skolegang. Der er behov for en tværsektoriel tilgang, der sikrer teoretiske og praktiske færdigheder, bl.a. gennem overgange fra skole til arbejdsliv og lærlingeordninger. Livslang læring er helt afgørende, da den økologiske omstillings succes også afhænger af skolernes evne til at samarbejde med lokale myndigheder om aktiviteter uden for skolen, navnlig ungdomsorganisationer og det organiserede civilsamfund, om at øge borgernes bevidsthed og deltagelse.

2023 er blevet udråbt til det europæiske år for færdigheder, og uden færdigheder er der ingen omstilling. Det er altafgørende at udruste de unge med de nødvendige færdigheder til at beherske den innovation, der følger med den grønne omstilling, som uundgåeligt har og fortsat vil have en betydelig indvirkning på arbejdslivet. Det er derfor nødvendigt at investere i uddannelses- og læringspraksisser, der finder sted i et arbejdsmiljø, navnlig i form af lærepladser og praktikophold.

Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling, der sikrer omskoling og opkvalificering af arbejdstagere og kvalitetsjob for alle, og som sørger for, at ingen lades i stikken. Det er derfor vigtigt, at uddannelsespolitikkerne integreres med industripolitikkerne, koordineres med andre udviklingsstrategier og planlægges nøje på regionalt og lokalt plan i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Endelig er innovation afgørende for en vellykket grøn omstilling. Et centralt aspekt for at nå de fastsatte mål er derfor at tilskynde unge med iværksætterevner til at deltage i innovationsprocessen ved hjælp af specifik uddannelse og støtte til innovative projekter samt ved at sikre tilstrækkelig økonomisk støtte.