Skip to main content
Newsletter Info

EØSU info

European Economic and Social Committee A bridge between Europe and organised civil society

MARCH 2023 | DA

GENERATE NEWSLETTER PDF

Tilgængelige sprog:

  • BG
  • CS
  • DA
  • DE
  • EL
  • EN
  • ES
  • ET
  • FI
  • FR
  • GA
  • HR
  • HU
  • IT
  • LT
  • LV
  • MT
  • NL
  • PL
  • PT
  • RO
  • SK
  • SL
  • SV
Leder

Leder

Kære læser

Unge har en vigtig rolle at spille i udformningen af fremtidens samfund. Deres energi, entusiasme og nye perspektiver er uvurderlige, når det kommer til at tackle vores tids komplekse udfordringer, navnlig hvad angår klimaforandringerne. Vi skylder ungdomsbevægelsen en tak for deres engagement, hårde arbejde og velformulerede ekspertise på disse områder.

Read more in all languages

Kære læser

Unge har en vigtig rolle at spille i udformningen af fremtidens samfund. Deres energi, entusiasme og nye perspektiver er uvurderlige, når det kommer til at tackle vores tids komplekse udfordringer, navnlig hvad angår klimaforandringerne. Vi skylder ungdomsbevægelsen en tak for deres engagement, hårde arbejde og velformulerede ekspertise på disse områder.

Jeg var selv vide til deres passion og engagement i kampen mod klimaforandringerne i forbindelse med min deltagelse i FN's klimatopmøde i New York, hvor jeg sammen med Greta Thunberg og resten af ungdomsbevægelsen gik til demonstration gennem Wall Street og Manhattan. Et af mine vigtigste mål, da jeg overtog næstformandsposten for kommunikation, var at hjælpe med at give de unge en stemme.

Udvalget har gennem årene arbejdet tæt sammen med unge og ungdomsorganisationer og anerkender deres bidrag til udviklingen af et mere bæredygtigt og retfærdigt samfund gennem initiativer såsom civilsamfundsprisen 2022 for unge og Dit Europa, din mening! (YEYS).

Den kommende 14. udgave af YEYS, som vil have fokus på ungdomsdialoger om demokrati, vidner om EØSU's engagement i de unges deltagelse. Jeg er spændt på at se elevernes anbefalinger og holdninger vedrørende Europas fremtid og glæder mig til at byde dem velkommen i Bruxelles til marts.

Jeg er stolt over med min udtalelse at have spillet en rolle i etableringen af rundbordsdiskussionerne for unge om klima, som bringer unge mennesker sammen med EU's institutioner. Det indledende møde i juli 2021 havde deltagelse af 11 ungdomsrepræsentanter og ledende næstformand i Kommissionen Frans Timmermans. Initiativet har givet de unge en platform, hvor de kan dele deres idéer til og løsninger på, hvordan man bekæmper klimaforandringerne, og har bidraget til at mobilisere en ny generation af aktivister.

EØSU sørger også for, at de unge bliver hørt i den globale beslutningstagning ved at sende en ungdomsdelegeret til UNFCCC-møder som et ekstra medlem af EØSU's delegation. Sophia Wiegand var EØSU's ungdomsdelegerede ved COP26 og COP27.

Når jeg ser tilbage på min tid som næstformand for EØSU, er jeg imponeret over den beslutsomhed og energi, som de unge mennesker, jeg har været så heldig at arbejde sammen med, har udvist. Vores unge praktikanter har især været en kilde til inspiration. Deres deltagelse i EØSU's aktiviteter har været et værdifuldt aktiv for udvalget, og vi er stolte af at være en del af deres rejse hen imod at erhverve sig de færdigheder og den viden, der er nødvendig for at blive aktive medborgere og ledere i deres lokalsamfund. Det er gennem initiativer såsom det europæiske år for færdigheder 2023, at vi kan fortsætte med at nære og udvikle den næste generations talenter og give dem de rette værktøjer og den rette viden til at overvinde fremtidens udfordringer.

Jeg glæder mig over vores fremskridt mod at give de unge indflydelse på den grønne omstilling. Der ligger dog stadig et stort arbejde forude. Jeg er sikker på, at vi vil bygge videre på denne indsats for at sikre, at de unge bliver hørt, og at der straks bliver truffet foranstaltninger for at tackle klimakrisen. Klodens og vores samfunds fremtid afhænger af det.

Cillian Lohan

EØSU's næstformand for kommunikation

Vigtige datoer

23.-24. marts 2023, Bruxelles

Dit Europa, din mening! 2023

26.-27. april 2023, Bruxelles

EØSU's plenarforsamling

19. juli 2023, Bruxelles

Bekæmpelse af energifattigdom med henblik på en retfærdig omstilling

Lige til sagen

I denne klumme kommenterer EØSU's medlemmer højaktuelle spørgsmål, der præger EU's dagsorden. I dette nummer forklarer EØSU-medlemmet, Rudolf Kolbe, hvordan anvendelse af træ i bygge- og anlægssektoren kan bidrage til at reducere sektorens CO2-emissioner. Rudolf Kolbe er ordfører for en udtalelse om dette emne, som EØSU har udarbejdet efter anmodning fra det svenske rådsformandskab. Udtalelsen skal drøftes på EØSU's plenarforsamling i marts.

Read more in all languages

I denne klumme kommenterer EØSU's medlemmer højaktuelle spørgsmål, der præger EU's dagsorden. I dette nummer forklarer EØSU-medlemmet, Rudolf Kolbe, hvordan anvendelse af træ i bygge- og anlægssektoren kan bidrage til at reducere sektorens CO2-emissioner. Rudolf Kolbe er ordfører for en udtalelse om dette emne, som EØSU har udarbejdet efter anmodning fra det svenske rådsformandskab. Udtalelsen skal drøftes på EØSU's plenarforsamling i marts.

Træ kan skabe bygninger, der harmonerer med både vores principper og vores levestandard

Ved Rudolf Kolbe

Bygge- og anlægsbranchen har en stor indvirkning på CO2-emissionerne i EU og på globalt plan. Det er afgørende at reducere branchens fodaftryk, og i den forbindelse er træbyggeri en vigtig løftestang, der kan skabe resultater og fremskynde den grønne omstilling.

Read more in all languages

Ved Rudolf Kolbe

Bygge- og anlægsbranchen har en stor indvirkning på CO2-emissionerne i EU og på globalt plan. Det er afgørende at reducere branchens fodaftryk, og i den forbindelse er træbyggeri en vigtig løftestang, der kan skabe resultater og fremskynde den grønne omstilling.

Træ binder kulstof, inden det anvendes som byggemateriale – et træ består af ca. 50 % rent kulstof – og det leverer glimrende resultater på mange områder: træ fra skove, der er certificeret som bæredygtige, kan i mange lande indkøbes inden for relativt korte transportafstande fra byggepladser, bearbejdningen er sjældent problematisk eller miljøskadelig og træ kan nemt genanvendes. Sammenligninger af ensartede bygninger i hele livscyklussen viser, at træ er et brugbart alternativ med hensyn til indlejret energi, drivhusgasemissioner, luft- og vandforurening og andre indikatorer for miljøpåvirkninger.

For at fremme træbyggeri som en metode til at nå klimamålene er det imidlertid vigtigt at anvende kvalitetskriterier i forbindelse med udbud, herunder bæredygtigheds- og livscykluskriterier, og vælge passende udbudsprocedurer, der muliggør innovative løsninger. Vi har brug for strengere lovgivningsmæssige forpligtelser, der sikrer kvalitetsbaseret konkurrence og klimavenlige offentlige udbud. Vi har også brug for foranstaltninger, der sikrer, at de ordregivende myndigheder uddannes i anvendelsen af disse kriterier og forpligtelser.

Derudover har vi brug for minimumsstandarder for bygningers CO2-udledning i hele levetiden og en tilsvarende obligatorisk rapportering af CO2 i hele byggesektoren parallelt med juridiske og tekniske rammevilkår, der skaber mulighed for innovation generelt og inden for træbyggeri.

For de mennesker, der bor i og bruger bygningerne, kan træbyggeri levere bæredygtige, inklusive og smukke boligområder.

"Et spørgsmål til..."

Et spørgsmål til …

I martsnummeret af Et spørgsmål til... har vi bedt EØSU-medlem Nicoletta Merlo om at besvare et spørgsmål, der er centralt for hendes nye udtalelse om unges rolle i den grønne omstilling. Udtalelsen vil blive vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts.

Read more in all languages

I martsnummeret af Et spørgsmål til... har vi bedt EØSU-medlem Nicoletta Merlo om at besvare et spørgsmål, der er centralt for hendes nye udtalelse om unges rolle i den grønne omstilling. Udtalelsen vil blive vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts.

Nicoletta Merlo: "Lyt til de unge"

EØSU info-spørgsmål: Hvilken rolle bør unge spille i den grønne omstilling?

Nicoletta Merlo: Unge kan og skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling af mindst to årsager. For det første er det godt at huske på, at de beslutninger, som de politiske ledere træffer i dag om klimaforandringer og miljøspørgsmål, frem for alt vil berøre de unge og de kommende generationer, som derfor har ret til at blive hørt.

Read more in all languages

EØSU info-spørgsmål: Hvilken rolle bør unge spille i den grønne omstilling?

Nicoletta Merlo: Unge kan og skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling af mindst to årsager. For det første er det godt at huske på, at de beslutninger, som de politiske ledere træffer i dag om klimaforandringer og miljøspørgsmål, frem for alt vil berøre de unge og de kommende generationer, som derfor har ret til at blive hørt.

Et andet vigtigt aspekt at tage højde for er, at den yngre generation er mere bevidst om og opmærksom på behovet for at tage udfordringen med den grønne omstilling op og gøre en indsats for at opnå miljømæssig bæredygtighed. I løbet af de seneste år er et stort antal unge i hele Europa gået til kamp for klimaet. Der er på lokalt, nationalt og europæisk plan blevet oprettet adskillige miljø- og samfundsbevægelser af unge, som holder demonstrationer og kræver konkrete tiltag fra regeringerne og beslutningstagerne til at beskytte miljøet og opnå klimaneutralitet.

Selvom de unges rolle i indsatsen for at skabe en mere bæredygtig, inklusiv og grøn verden i stigende grad anerkendes, og 2022 blev erklæret det europæiske ungdomsår, er det tydeligt, at de unge fortsat har svært ved at blive hørt og finde deres plads i beslutningsprocessen – og ikke kun hvad angår den grønne omstilling.

Jeg mener, at ungdomsorganisationerne skal have mulighed for at blive hørt inden for institutionerne på en systematisk og struktureret måde, frem for bare en gang imellem, så de kan yde et kvalificeret og meningsfuldt bidrag til beslutningsprocessen på alle niveauer og gennemføre idéer og projekter om miljømæssig bæredygtighed.

Med henblik herpå bør institutionerne først og fremmest indføre ungdomstesten, yde ungdomsorganisationerne tilstrækkelig (og strukturel) økonomisk støtte og gennemføre systematiske vurderinger af investeringers økonomiske, politiske og sociale virkninger for den yngre generation, så de får en klar idé om, hvordan og i hvilken udstrækning de offentlige politikker har positiv indvirkning på de unges liv.

To andre vigtige aspekter, der skal tages hånd om i forbindelse med de unges rolle i den grønne omstilling, er uddannelse og beskæftigelse.

I forbindelse med klima- og miljøkrisen bør uddannelse i bæredygtighed blive en prioritet for skolerne. Børn bør undervises i bæredygtighed og miljøbeskyttelse fra de allerførste år og gennem hele deres skolegang. Der er behov for en tværsektoriel tilgang, der sikrer teoretiske og praktiske færdigheder, bl.a. gennem overgange fra skole til arbejdsliv og lærlingeordninger. Livslang læring er helt afgørende, da den økologiske omstillings succes også afhænger af skolernes evne til at samarbejde med lokale myndigheder om aktiviteter uden for skolen, navnlig ungdomsorganisationer og det organiserede civilsamfund, om at øge borgernes bevidsthed og deltagelse.

2023 er blevet udråbt til det europæiske år for færdigheder, og uden færdigheder er der ingen omstilling. Det er altafgørende at udruste de unge med de nødvendige færdigheder til at beherske den innovation, der følger med den grønne omstilling, som uundgåeligt har og fortsat vil have en betydelig indvirkning på arbejdslivet. Det er derfor nødvendigt at investere i uddannelses- og læringspraksisser, der finder sted i et arbejdsmiljø, navnlig i form af lærepladser og praktikophold.

Den grønne omstilling skal være en retfærdig omstilling, der sikrer omskoling og opkvalificering af arbejdstagere og kvalitetsjob for alle, og som sørger for, at ingen lades i stikken. Det er derfor vigtigt, at uddannelsespolitikkerne integreres med industripolitikkerne, koordineres med andre udviklingsstrategier og planlægges nøje på regionalt og lokalt plan i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Endelig er innovation afgørende for en vellykket grøn omstilling. Et centralt aspekt for at nå de fastsatte mål er derfor at tilskynde unge med iværksætterevner til at deltage i innovationsprocessen ved hjælp af specifik uddannelse og støtte til innovative projekter samt ved at sikre tilstrækkelig økonomisk støtte.

Gæt, hvem der er vores gæst.....

Månedens gæst

"Månedens gæst" er en klumme, hvor vi byder fremtrædende personligheder inden for videnskab, journalistik og kultur velkommen. Vores gæst i denne måned er Evgeny Afineevsky, en amerikansk filminstruktør, producent og filmfotograf, som har lavet dokumentarfilm om Ukraine og Syrien.

Read more in all languages

"Månedens gæst" er en klumme, hvor vi byder fremtrædende personligheder inden for videnskab, journalistik og kultur velkommen. Vores gæst i denne måned er Evgeny Afineevsky, en amerikansk filminstruktør, producent og filmfotograf, som har lavet dokumentarfilm om Ukraine og Syrien.

Hans film "Winter on fire: Ukraine's fight for freedom", der handlede om Euromaidandemonstrationerne i Ukraine i 2013 - 2014, blev nomineret til en Oscar og fire Emmypriser. I 2016 tilbragte han måneder i Syrien og gav en omfattende skildring af krigen i sin prisvindende dokumentarfilm "Cries from Syria", der var blandt de officielt udvalgte film på Sundance-filmfestivalen i 2017. I 2022 lavede han endnu en film om Ukraine: "Freedom on fire: Ukraine's fight for freedom". Filmen beskriver de indledende faser af invasionen og viser krigens katastrofale indvirkning på almindelige ukraineres liv.

EØSU info interviewede Evgeny Afineevsky om arbejdet med at dokumentere krige.

Jevgenij Afinejevskij: "Hver af os er en dråbe vand, og sammen er vi et hav"

EØSU info: Du begyndte at arbejde med Ukraine for nogle år siden med den Oscar-nominerede film "Winter on Fire: Ukraine's Fight for Freedom", og nu er du tilbage med en ny film, "Freedom on Fire: Ukraine's fight for freedom". Er den en fortsættelse af samme historie?

Jevgenij Afinejevskij: "Winter on Fire" var en fredskampagne. I februar 2022 følte jeg som filmskaber, at det var på høje tid at vende tilbage til denne historie og vise sammenhængen med den krig, vi har i dag. Så jeg mener ikke, at "Freedom on fire" er en efterfølger. Det, den gør, er at samle trådene lige fra Maidan til der, hvor vi er nu. Denne krig har nemlig varet i otte år. Det er en kamp for værdighed, frihed og menneskerettigheder.

Read more in all languages

EØSU info: Du begyndte at arbejde med Ukraine for nogle år siden med den Oscar-nominerede film "Winter on Fire: Ukraine's Fight for Freedom", og nu er du tilbage med en ny film, "Freedom on Fire: Ukraine's fight for freedom". Er den en fortsættelse af samme historie?

Jevgenij Afinejevskij: "Winter on Fire" var en fredskampagne. I februar 2022 følte jeg som filmskaber, at det var på høje tid at vende tilbage til denne historie og vise sammenhængen med den krig, vi har i dag. Så jeg mener ikke, at "Freedom on fire" er en efterfølger. Det, den gør, er at samle trådene lige fra Maidan til der, hvor vi er nu. Denne krig har nemlig varet i otte år. Det er en kamp for værdighed, frihed og menneskerettigheder.

Hvad fik dig til at lave den første film om Ukraine?

Jeg tror, det var Maidan og opdagelsen af det ukrainske folks mod. De kæmpede for deres rettigheder og overbevisninger. De kæmpede for en uafhængig fremtid for Ukraine som et forenet land, der tilhører familien af frie europæiske nationer. Det var det, jeg så, og som sidste år ledte mig til at tage denne historie op igen og fortsætte sagaen.

Er der nogen særlig mindeværdig historie blandt dine erfaringer med ukrainere på stedet, som du gerne vil dele med os?

Der er så mange. Men der er én, jeg fortæller, når jeg hører folk sige, at vi ikke kan ændre historien. Da jeg befandt mig i Maidan i den kolde vinter 2013-2014, var der en plakat med et stort vandfald, hvorpå der stod: "Hver af os er en dråbe af vand, og sammen er vi et hav". Jeg så det ukrainske folk gå sammen og vise regeringen, at de havde indflydelse, styrke og vilje til at ændre deres historie som en nation – og så derefter gøre det. På 93 dage nåede folk fra forskellige sociale grupper, rige og fattige, unge og ældre, deres mål ved at handle i fællesskab og respektere hinanden. Jeg mener, at det som er vigtigt i vores tid, er at stå sammen.

Hvordan forventer du, at EU og de europæiske lande og civilsamfundet hjælper ukrainerne i denne krig?

EU står for enhed, for forening. Jeg tror, at tiden nu er inde til at forhindre en tredje verdenskrig i at bryde ud. Jo tidligere vi indrømmer dette, jo før vil verden være forenet. Ukrainerne beder ikke folk fra andre lande om at komme og kæmpe, men om at hjælpe dem med at vinde denne krig. Og det er smukt – hele verden, os alle, der samles omkring Ukraine for at standse denne krig.

Du dedikerede denne film til journalister, der "sætter deres liv på spil hver dag". Hvor vigtige er journalister og aktivister i en krigstid?

Jeg kom med denne erklæring i min første film, og jeg bliver ved med at gentage den, da jeg har arbejdet sammen med journalister på stedet, og nogle af dem ikke længere er iblandt os. Statistikker viser, at journalister, ukrainske filmskabere og rapporterende journalister døde i de første måneder af krigen, som var de grusomste. Denne krig kæmpes imidlertid ikke kun på stedet, men også i medierne. Propaganda er det vigtigste våben: "tag en løgn, tag den til dig, gentag den igen og igen, og den bliver til sandhed", noget som går tilbage til Joseph Goebbels drejebog.

Ruslands aggression mod Ukraine foregår bogstaveligt talt på Europas dørtærskel og har stor indvirkning på de europæiske lande. Hvad med USA? Hvordan har folk reageret der? Har der været nogen mobilisering af NGO'er og civilsamfundsorganisationer?

Den amerikanske regering hjælper så meget, den kan, men her i Hollywood bliver der ikke talt meget om Ukraine. Nogle TV-stationer dækker stadig krigen, men ikke de almindelige medier. NGO'er har været på stedet lige fra begyndelsen og hjulpet mennesker, men samfundet som helhed befinder sig på en anden bølgelængde, og det er krigens virkelighed. Vi fokuserer på mange andre ting, og for mig som filmskaber er det smertefuldt at se, at der mangler politiske film. Det ser ud til, at Hollywood forsøger at abstrahere fra politiske situationer. Men i sidste ende vil der blive en høj pris at betale for os alle, hvis et atomkraftværk rammes i Ukraine.

Du instruerede også "Skrig fra Syrien" i 2017, endnu en film om krig og konflikt. Hvad fik dig til at lave denne dokumentarfilm? Lykkedes det dig at henlede opmærksomheden på denne tragedie?

Med "Skrig fra Syrien" forsøgte jeg at kaste lys over, hvad der foregik i Syrien, lige fra begyndelsen til den enorme flygtningekrise, gennem min historiefortælling. Mange af de mennesker, der optræder i "Skrig fra Syrien", er nu døde. Det samme gør sig gældende med filmene om Ukraine. Jeg forsøgte at forklare verden, at det ikke er en lokal konflikt, men en krig. Jeg forsøgte også at forbinde aktivister og frivillige, men vigtigst af alt forsøgte jeg at skabe forbindelse mellem journalister og den journalist i frontlinjen, som har den ledende rolle i filmen. I min seneste film viste jeg det vigtigste – mediekrigen – idet jeg tilbragte meget tid i byer og i mediesfæren, mens jeg viste, hvad propaganda er. Jeg ønsker at berette om vor tids vigtige historier og give dem, der er en del af dem, mulighed for at få deres stemme hørt højt og tydeligt, uddanne verden og opfordre til handling. For mig er hver film et tredobbelt A: "advocacy" (fortalerarbejde), "activism" (aktivisme) og "action" (handling).

Føler du, at du har opnået dine mål med dine film?

Ja, det gør jeg! Jeg tror, at det netop er det, der får mig til at fortsætte. Jeg har set den forskel, som mine film har gjort, og som har inspireret til politisk handling. Jeg har set, hvordan folk har ændret sig efter at have set mine film om Syrien og Ukraine. Under spørgetiden spørger folk altid: "Hvordan kan vi hjælpe?" Hvad kan vi gøre?". Det er det spørgsmål, jeg hører næsten hver gang. Det er virkelig inspirerende og glæder mig meget.

Hvad vil dit næste projekt være? Har du planer om noget?

Nej, ikke lige nu. Vi må først stoppe denne krig. Hvis denne krig vokser sig større i den kommende tid, vil der ikke længere være behov for filmskabere, og der vil ikke længere være et Hollywood. Kun ved at stå sammen kan vi vinde denne hybride krig på stedet i Ukraine og i medierne, fordi propaganda og løgne let kan krydse EU's og USA's grænser. De behøver ikke et visum. De rejser frit, og det bliver alle ved med at glemme i Hollywood, i USA, i hele verden.

Forfilm til "Freedom on Fire".
Mere om filmen findes her.

EØSU

Tiden er inde til en blå EU-pagt: EØSU indleder sit arbejde med emnet vand

Da vandknaphed og forurening fortsat udgør globale udfordringer, synes EU's nuværende politiske ramme at være utilstrækkelig. På denne baggrund mødtes fremtrædende vandeksperter i EØSU den 27. februar for at drøfte mulige løsninger. Høringen blev startskuddet til EØSU's arbejde med emnet vand. 

Read more in all languages

Da vandknaphed og forurening fortsat udgør globale udfordringer, synes EU's nuværende politiske ramme at være utilstrækkelig. På denne baggrund mødtes fremtrædende vandeksperter i EØSU den 27. februar for at drøfte mulige løsninger. Høringen blev startskuddet til EØSU's arbejde med emnet vand. 

EØSU er i gang med at udarbejde en række initiativudtalelser og vil til efteråret fremlægge civilsamfundets anbefalinger vedrørende EU's fremtidige vandpolitik.

I sommeren 2022 oplevede Europa den værste tørke i 500 år. Selv om EU's grønne pagt indeholder forslag til, hvordan man håndterer vandspørgsmål, tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til disse i EU's politikker. Der er behov for en opskalering, hvis man skal undgå at gentage de fejl, der tidligere er blevet begået i forbindelse med energipolitikken. 

EØSU's formand Christa Schweng sagde: "EU har mulighed for at indtage rollen som frontløber på vandområdet".

Desuden efterlyste Europa-Parlamentet for nylig en EU-vandstrategi. Pernille Weiss, formand for Europa-Parlamentets vandgruppe, sagde: "Det er mit håb, at Europa bliver en rollemodel for, hvordan man værner om vandressourcerne".

EØSU vil presse på for en omfattende EU-vandstrategi med en række initiativudtalelser, herunder forslag til, hvordan man kan sikre rene vandressourcer samt foregribe og afbøde virkningerne af internationale konflikter, der opstår som følge af vandrelaterede spørgsmål, og til en bæredygtig vandforvaltning.

Pietro Francesco De Lotto, formand for Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), gjorde opmærksom på den industrielle dimension af vand: "Vandeffektive teknologier er en vigtig del af løsningen, ikke blot for industrien, men også for samfundet som helhed".

Salla Saastamoinen, vicegeneraldirektør for Det Fælles Forskningscenter (JRC), sagde: "JRC deler EØSU's ambition om en helhedsorienteret tilgang til vandforvaltning".

Oliver Röpke, formand for EØSU's arbejdstagergruppe, fremhævede betydningen af vand som en menneskeret: "Solidaritet og bæredygtighed skal udgøre kernen i vores løsninger". (gb)

Svjatlana Tsіkhanouskaja i EØSU: "Belarus må ikke blive Putins trøstepræmie"

På EØSU's plenarforsamling i februar opfordrede Svjatlana Tsіkhanouskaja, leder af den belarusiske demokratiske opposition, EU-institutionerne til at støtte det belarusiske folk i dets kamp mod en autoritær styreform. Belarus fortjener at være en del af den europæiske familie, sagde hun, og dette er kun muligt med aktiv støtte fra alle EU-institutioner. 

Read more in all languages

På EØSU's plenarforsamling i februar opfordrede Svjatlana Tsіkhanouskaja, leder af den belarusiske demokratiske opposition, EU-institutionerne til at støtte det belarusiske folk i dets kamp mod en autoritær styreform. Belarus fortjener at være en del af den europæiske familie, sagde hun, og dette er kun muligt med aktiv støtte fra alle EU-institutioner. 

Menneskerettighedssituationen forværres i Belarus, idet omkring 1.500 borgere tilbageholdes af politiske årsager, og gennemsnitligt 17 personer sættes i fængsel dagligt. 

EØSU's formand Christa Schweng sagde: "Alle politikere med autoritære tendenser er bange for deres befolkning. De er bange for civilsamfundet og dets rolle med hensyn til at kanalisere nye kreative kræfter, som kan spire frem og sætte gang i tingene."

Svjatlana Tsіkhanouskaja understregede den direkte forbindelse mellem befrielsen af Belarus og Ukraine: "Europas fremtid afgøres på slagmarken i Ukraine, i den belarusiske undergrundsmodstandsbevægelse og naturligvis i de europæiske hovedstæder". Hun opfordrede EU-institutionerne til at støtte de mennesker, der kæmper på stedet og i eksil, og foreslog at genoplive Det Østlige Partnerskab, som den belarusiske regering trak sig tilbage fra i 2021, i samarbejde med den belarusiske opposition. 

"Vi opfordrer myndighederne til omgående og betingelsesløst at løslade de arresterede personer og fagforeningsfolk", sagde formanden for EØSU's Arbejdstagergruppe Oliver Röpke.

"Som repræsentanter for civilsamfundet står vi til rådighed som jeres talerør til alle EU-institutioner med henblik på at fremme de af jeres ideer, som I mener kan hjælpe på situationen i Belarus", understregede Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe.

Næstformand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer Simo Tiainen sagde: "Du er en stærk og modig kvinde, Svjatlana Tsіkhanouskaja. Du arbejder frygtløst for en bedre fremtid for dit land. Vi er på din side. Demokrati hører hjemme i Belarus, ikke diktatur." (mt)
 

Støtten til det ukrainske civilsamfund skal fortsætte, "så længe det måtte vare"

Blot én dag før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine vedtog EØSU en resolution, hvori udvalget opfordrede til Ukraines hurtige tiltrædelse af EU under behørig hensyntagen til udvidelsesprincipperne. EØSU støttede oprettelsen af en særlig international domstol for aggressionsforbrydelser mod Ukraine og understregede, at civilsamfundet skal fortsætte med at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.

Read more in all languages

Blot én dag før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine vedtog EØSU en resolution, hvori udvalget opfordrede til Ukraines hurtige tiltrædelse af EU under behørig hensyntagen til udvidelsesprincipperne. EØSU støttede oprettelsen af en særlig international domstol for aggressionsforbrydelser mod Ukraine og understregede, at civilsamfundet skal fortsætte med at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.

EØSU vedtog sin tredje resolution om Ukraine, Ukraine: Et år efter den russiske invasion – det europæiske civilsamfunds perspektiv, på sin plenarforsamling i februar. Resolutionen blev vedtaget under en debat om krigens konsekvenser for befolkningen i Ukraine og EU med deltagelse af Oleksandra Matvijtjuk, leder af Ukraines Centre for Civic Liberties og vinder af Nobels fredspris i 2022, og Lora Pappa, formand for den græske NGO METAdrasi – Action for Migration Development.

I sin resolution slog EØSU til lyd for Ukraines tiltrædelse af Den Europæiske Union. "Vi opfordrer til en hurtig proces for Ukraines tiltrædelse af EU under behørig hensyntagen til udvidelsesprincipperne. Det ukrainske civilsamfund og det ukrainske folk har fortsat højeste prioritet for EØSU", sagde EØSU's formand, Christa Schweng.

I resolutionen opfordres der til, at der oprettes en særlig international domstol om aggressionsforbrydelser mod Ukraine. I en følelsesladet tale berettede Oleksandra Matvijtjukom det hidtil usete antal krigsforbrydelser, der er begået af russiske tropper: "Det er på tide at omsætte ord til afgørelser og fremme juridiske procedurer, da varig fred er umulig at opnå uden et retssystem."

Seamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde: "Vi støtter også opfordringen til at oprette en særlig international domstol om aggressionsforbrydelser mod Ukraine".

I løbet af invasionens første år har civilsamfundsorganisationer ydet støtte til otte mio. flygtninge og seks mio. internt fordrevne mennesker. "Trætheden er imidlertid begyndt at vise sig", beklagede Lora Pappa.

Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen, sagde, at "det ukrainske civilsamfund ikke bør føle sig som gæster, men føle sig hjemme her," og Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen, tilføjede: "Civilsamfundet er klar til at gøre, hvad der skal til, og så længe, det måtte vare, for at støtte Ukraine på vejen mod genopretning". (mt)

Europæiske virksomheder kæmper i stigende grad for at få kvalificerede arbejdstagere

På sin plenarforsamling den 22. februar afholdt EØSU en debat, der varslede om virksomhedernes voksende kamp for at få en kvalificeret arbejdsstyrke og pegede på det presserende behov for en altomfattende færdighedsstrategi på alle niveauer. 

Read more in all languages

På sin plenarforsamling den 22. februar afholdt EØSU en debat, der varslede om virksomhedernes voksende kamp for at få en kvalificeret arbejdsstyrke og pegede på det presserende behov for en altomfattende færdighedsstrategi på alle niveauer. 

Debatten blev afholdt i anledning af det europæiske år for færdigheder og i forbindelse med vedtagelsen af EØSU's udtalelse "Støtte til udviklingen på arbejdsmarkedet". Følgende personer deltog i debatten: OECD's direktør for beskæftigelse, arbejde og sociale anliggender Stefano Scarpetta, næstformand for SMEunited Marianna Panebarco og formand for Social Economy Europe Juan Antonio Pedreño.

Indledningsvist udtalte EØSU's formand Christa Schweng: "I kølvandet på pandemien har den accelererede digitalisering, den grønne omstilling og nye måder at tilrettelægge arbejdet på vist, hvor vigtig opkvalificering og omskoling af arbejdstagere er for at opretholde deres beskæftigelsesegnethed og produktivitet, navnlig i et aldrende samfund som vores."

Talerne udtrykte håb om, at det europæiske år for færdigheder ikke blot ender i tomme ord, men derimod bliver et instrument til fremme af livslang læring, kurser og omskoling.

De fremhævede mange uddannelsesmæssige problemer såsom begrænset deltagelse af arbejdstagere, bl.a. på grund af manglende tid eller finansiering, og kurser, som ikke matcher virksomhedernes behov. 

Der blev lagt vægt på den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter kan spille med hensyn til at fremme anerkendelsen af færdigheder, der kan hjælpe folk med at forblive beskæftigelsesegnede. Den sociale dialogs rolle som et vigtigt instrument til at identificere behov og udvikle færdigheder på arbejdspladsen blev også understreget.

Såvel i EØSU's udtalelse som under debatten blev der rettet særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da de allerede har svært ved at finde kvalificerede arbejdstagere og tilbyde skræddersyede kursusprogrammer. 

"Omstillingen af det europæiske arbejdsmarked kræver en god forståelse af, hvilke typer færdigheder der er behov for under den fremtidige forandring af arbejdsmarkedet, herunder i SMV'er", sagde Mariya Mincheva, ordfører for EØSU's udtalelse. 

I udtalelsen argumenterede EØSU for at gøre livslang læring til en integreret del af bredere økonomiske vækststrategier og genopretnings- og resiliensplaner. Udtalelsen indeholder også et forslag om at tilskynde SMV'er til at gå sammen i netværk og samle deres kapacitet med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den dobbelte omstilling.

Det skønnes, at 128 mio. europæere vil skulle opkvalificeres og omskoles for at forblive aktive på arbejdsmarkedet. Arbejdstagere med lave kvalifikationer besidder de job, som er mest udsatte for at blive højt automatiserede og er dem med den laveste deltagelsesprocent i kurser. Kun 4 % deltog i en observeret periode i EU-27. 

Voksnes deltagelse er også generelt lav, idet kun 11 % deltog i en given periode. Arbejdstagere i alderen 25-34 år er mest tilbøjelige til at deltage i kurser med en deltagelsesrate på 22 % sammenlignet med en rate på blot 8 % for alle aldersgrupper. (ll)
 

Korttidsudlejning: EU-lovgivningen bør bidrage til at tøjle denne form for udlejning og mildne dens konsekvenser for de lokale borgere og virksomheder

I en udtalelse fra februar understreger EØSU, at nationale og lokale myndigheder bør opfordres til at gennemføre konsekvensanalyser for at finde ud af, hvordan korttidsudlejning af boliger gennem onlineplatforme påvirker tilværelsen for lokale beboere og virksomheder såsom hoteller og andre indkvarteringsfaciliteter.

Read more in all languages

I en udtalelse fra februar understreger EØSU, at nationale og lokale myndigheder bør opfordres til at gennemføre konsekvensanalyser for at finde ud af, hvordan korttidsudlejning af boliger gennem onlineplatforme påvirker tilværelsen for lokale beboere og virksomheder såsom hoteller og andre indkvarteringsfaciliteter.

Udtalelsen gør rede for EØSU's holdning til Kommissionens forordning om korttidsudlejning. EØSU ser gerne, at Kommissionen anbefaler, at de nationale og lokale myndigheder regelmæssigt evaluerer, hvordan korttidsudlejningsaktiviteter enten direkte eller indirekte påvirker det lokale potentiale for turisme, de lokale beboeres liv, boliger til langtidsleje og det lokale boligmarked samt leveomkostningerne i området, beskæftigelsen, forureningen, respekten for lokale traditioner og virksomhederne.

Det nylige opsving i antallet af korttidsudlejninger gennem onlineplatforme, som nu står for omkring en fjerdedel af al udlejning til turister i EU, har lagt pres på mange lokalsamfund. Selv om nogle mindre kendte regioner og byer har draget fordel af udviklingen af lokal turisme gennem billigere korttidsudlejning, er de mere populære turistdestinationer ved at bukke under. I Venedig, Firenze og Barcelona, for blot at nævne nogle få, har konkurrencen bragt hoteller og andre konventionelle udbydere af indkvartering på kollisionskurs med Airbnb og andre onlineplatforme og øget trængslen i byerne markant.

"Det interessante er forordningens afsmittende virkninger", sagde Marinel Dănuț Mureșan, ordfører for udtalelsen. "Selv om forordningen i sig selv kun handler om at indsamle og dele data om korttidsudlejning af indkvartering på EU-niveau, kan vi indirekte indhente mere vægtige resultater, hvis de nationale myndigheder kan hente disse oplysninger fra platformene. Konsekvensanalyserne vil være et vigtigt redskab for de politiske beslutningstagere."

EØSU foreslog også, at udlejerne anvender et system med forsikringspolicer. Disse kan erstatte besværlige godkendelsesprocedurer, som de lokale myndigheder ifølge forordningen bør undgå at pålægge virksomheder, der beskæftiger sig med korttidsudlejning, uden at forordningen siger noget om, hvordan det skal ske. Disse forsikringspolicer vil dække de fleste risici som følge af korttidsudlejningsaktiviteter og overlade det til forsikringsselskaberne at holde øje med, om udlejerne lever op til reglerne.

Andre forslag fra EØSU med henblik på at forbedre forordningen omfatter en forenklet registreringsprocedure med et ensartet paneuropæisk format og en standardiseret tilgang til det informationsniveau, der kræves for alle korttidsudlejningsaktiviteter. (dm)

Det haster med at nå en aftale om reformen af EU's ramme for økonomisk styring

På plenarforsamlingen den 24. februar vedtog EØSU en udtalelse om Kommissionens meddelelse med forslag til en reform af EU's ramme for økonomisk styring. Der er behov for en hurtig aftale, men planen er vag, understreger EØSU.

Read more in all languages

På plenarforsamlingen den 24. februar vedtog EØSU en udtalelse om Kommissionens meddelelse med forslag til en reform af EU's ramme for økonomisk styring. Der er behov for en hurtig aftale, men planen er vag, understreger EØSU.

Siden Maastrichttraktaten trådte i kraft i 1992 har EU's ramme for økonomisk styring bidraget til at skabe de rette betingelser for økonomisk stabilitet, vækst og øget beskæftigelse i Europa. Den er dog med tiden blevet mere kompleks, og ikke alle dens instrumenter og procedurer har stået deres prøve. 

EØSU er enig i, at der er behov for en hurtig aftale forud for medlemsstaternes budgetprocedurer for 2024, men understreger også, at mange detaljer endnu ikke er på plads. Planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag skal sikre, at gælden i forhold til BNP nedbringes eller forbliver på et forsvarligt niveau. Samtidig skal reglerne give tilstrækkeligt finanspolitisk råderum til investeringer i den grønne og den digitale omstilling. Vigtigst af alt skal der sikres større ejerskab til reglerne, hvis den reviderede ramme skal blive en succes. 

"Det haster med at reformere den finanspolitiske ramme, da mange medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad har konsolideret deres offentlige finanser i opgangstider", sagde EØSU's ordfører Krister Andersson. "Manglen på ansvarlige politikker rammer de mest sårbare i samfundet. Et lavere gældsniveau og gældsbæredygtighed er altafgørende. EØSU er enig i, at der er behov for en hurtig aftale forud for medlemsstaternes budgetprocedurer for 2024". (tk)

Årlig undersøgelse af bæredygtig vækst 2023: God kommunikation skal synliggøre fordelene ved det europæiske projekt

I en udtalelse, der blev vedtaget den 23. februar, kommenterede EØSU Kommissionens meddelelse om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 og opfordrede Kommissionen til at investere i kommunikation om de udfordringer, som EU står over for, og hvad der skal gøres for at løfte dem. 

Read more in all languages

I en udtalelse, der blev vedtaget den 23. februar, kommenterede EØSU Kommissionens meddelelse om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 og opfordrede Kommissionen til at investere i kommunikation om de udfordringer, som EU står over for, og hvad der skal gøres for at løfte dem. 

Den årlige strategi for bæredygtig vækst 2023, som skitserer de økonomiske og beskæftigelsesmæssige prioriteter for EU i de kommende 12-18 måneder, har til formål at afbøde de negative virkninger af energichok på kort sigt, fremme bæredygtig og inklusiv vækst og øge EU's økonomiske og sociale modstandsdygtighed på mellemlang sigt. 

I sin udtalelse udtrykte udvalget glæde over de prioriteter, der opstilles med hensyn til konkurrencedygtig bæredygtighed, og den vægt, der lægges på at styrke den sociale dialog i EU. EØSU understregede endvidere betydningen af god kommunikation og opfordrede Kommissionen til at investere heri. EØSU efterlyste rimelige arbejdsvilkår, effektiv konkurrence og bedre hensyntagen til civilsamfundets bekymringer med henblik på at forbedre det indre markeds funktion. Udvalget opfordrede desuden medlemsstaterne til at anlægge en realistisk, moderat og afbalanceret tilgang i deres håndtering af inflationen. 

"En stærk, troværdig og fælles kommunikation om samfundets udfordringer, og hvordan EU har tænkt sig at løfte dem, er vigtig for borgerne, og man vil således kunne undgå misforståelser om det europæiske projekt og fremme idéen om et Europa for alle ", sagde EØSU's ordfører Gonçalo Lobo Xavier. (tk)

Glasset er halvt fuldt: Civilsamfundsdagenes aktører er bekymrede, men tror også på civilsamfundets fremtid i Europa

EØSU's civilsamfundsdage 2023, som blev afholdt 1.-3. marts, resulterede i en række forslag om ikke bare at beskytte, men også udvide EU's civile rum og sikre de yngre generationer et solidt grundlag at bygge et dynamisk civilsamfund på.

Read more in all languages

EØSU's civilsamfundsdage 2023, som blev afholdt 1.-3. marts, resulterede i en række forslag om ikke bare at beskytte, men også udvide EU's civile rum og sikre de yngre generationer et solidt grundlag at bygge et dynamisk civilsamfund på.

Det tre dage lange arrangement blev afholdt den 1. til 3. marts under overskriften "Civilsamfundsorganisationer: støttepille for demokratiet og central aktør for at overvinde de aktuelle udfordringer". Det blev indledt med en opfordring til at styrke EU's civile rum over for interne og eksterne trusler og blev rundet af med en præsentation af en række konklusioner fra otte interaktive workshopper. Forslagene dækker centrale spørgsmål vedrørende civilsamfundets fremtid lige fra EU-valget i 2024 til borgerpanelernes fremtid i EU's beslutningsproces, det europæiske semester, civilsamfundsfinansiering m.m.

EØSU's formand, Christa Schweng, understregede i sin åbningstale, at EØSU gentagne gange har gjort opmærksom på truslerne mod civilsamfundet. "Derfor har vi været helt tydelige i vores feedback om Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati. Vi har opfordret Kommissionen til at etablere en særlig søjle for civilsamfundet og videregivet opfordringen fra europæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk til at udarbejde en europæisk civilsamfundsstrategi."

Dubravka Šuica, EU-kommissær med ansvar for demokrati og demografi, anerkendte: "Vi kan ikke kan tage demokratiet for givet. Vi kan ikke tage vores civilsamfund for givet." Hun understregede Kommissionens indsats som reaktion på konferencen om Europas fremtid, hvor 80 % af dette års lovgivningsinitiativer er et direkte resultat af borgernes forslag under konferencen. "Vi har taget jeres engagement alvorligt. Vi har taget forslagene fra konferencen alvorligt."

Omkring 500 personer deltog i arrangementet, som for første gang siden covid-19-pandemien blev afholdt med fuldt fysisk fremmøde.

De samlede konklusioner offentliggøres snart på EØSU's webside. EØSU vil også sørge for, at de når ud til de større EU-institutioner.

EØSU afholder civilsamfundsdagene i samarbejde med dets kontaktgruppe, som samler tværeuropæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk.

Nyt fra grupperne

En ny vej til genopbygning af Ukraine

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Et år efter Ruslands uberettigede invasion af Ukraine mødtes Arbejdsgivergruppen med lederne af ukrainske erhvervsorganisationer for at drøfte den nuværende situation for erhvervslivet i Ukraine og få førstehåndsoplysninger om, hvad der skal til, for at ukrainske virksomheder kan overleve nu og derefter gå i gang med genopbygningen.

Read more in all languages

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Et år efter Ruslands uberettigede invasion af Ukraine mødtes Arbejdsgivergruppen med lederne af ukrainske erhvervsorganisationer for at drøfte den nuværende situation for erhvervslivet i Ukraine og få førstehåndsoplysninger om, hvad der skal til, for at ukrainske virksomheder kan overleve nu og derefter gå i gang med genopbygningen.

Det seneste år er Ukraines BNP styrtdykket med 30-35 %. De samlede direkte tab vurderes til næsten 130 mia. USD.  Det anslås, at 2,5 - 5 mio. mennesker har mistet deres job, og inflationen er på 26,6 %.

"Når mange arbejdstagere, kunder og partnere flytter til udlandet, virksomheder går tabt under bombardementer, og mange drager til fronten for at kæmpe, er det svært at fastholde et højt indkomstniveau, navnlig for SMV'er", sagde Kateryna Glazkova, administrerende direktør i sammenslutningen af ukrainske iværksættere. 

Virksomhederne står over for en række udfordringer. Den manglende evne til at genvinde kunder, som de har mistet på grund af afbrydelsen af forsyningskæder, udflytning eller andre problemer, manglen på finansielle ressourcer, den generelle følelse af usikkerhed og fraværet af muligheder for at eksportere deres varer og tjenester bekymrer de fleste virksomhedsledere.

Næsten halvdelen af de virksomheder, der er medlemmer af European Business Association (EBA), havde positive forventninger til udviklingen af deres virksomheder i 2023. Det var konklusionerne i undersøgelsen Business Forecast 2023, der blev gennemført af EBA og Raiffeisen Bank med analytisk støtte fra Gradus Research. Dette års resultater viser en forventet forværring af topledernes forventninger og prognoser. Til sammenligning var prognoserne sidste år positive hos 83 % af virksomhedslederne.

For at forbedre situationen understregede formanden for det ukrainske handels- og industrikammer, Gennadiy Chyzhykov, behovet for, at virksomhederne begynder at eksportere igen. "Det er et spørgsmål om overlevelse", sagde han.

"Støtte til eksportaktiviteter er afgørende i bestræbelserne på at genoprette afbrudte forsyningskæder, få europæiske partnere og lære af de europæiske erfaringer. For at dette kan ske, er det nødvendigt at videreføre og forbedre de grønne korridorer", konkluderede Anna Derevyanko, administrerende direktør for European Business Association.

"Deltagelsen i programmet for det indre marked har banet vejen for, at ukrainske virksomheder kan få adgang til EU-markedet og potentielt skabt nye muligheder, men B2B-matchet skal forbedres, så virksomhederne kan få den støtte, rådgivning og kontaktflade, der er nødvendig for, at de kan blive operationelle", sagde Anna Derevyanko.  "Det er ikke et kapløb, men et maraton", tilføjede hun.

Arbejdsgivergruppen har udtrykt sin fulde støtte til EU's tiltag for at bistå Ukraine i denne svære tid og tage fat på genopbygningen af Ukraine, endda inden krigen er slut. Vi har samarbejdet med vores arbejdsgivermodparter i Ukraine og lagt pres på vores politiske beslutningstagere i EU, så de gør alt, hvad der er nødvendigt for at hjælpe Ukraine med først at overleve og derefter nedkæmpe Ruslands aggression. Formand Stefano Mallia: "Støtten til Ukraines virksomheder, for eksempel ved at lette markedsadgangen, er i Europas grundlæggende interesse. De seneste måneder har vist, at Ukraine og EU er oplagte partnere. Lad os bygge videre på dette grundlag."

Skabelse af et socialt Europa: Det ukrainske parlament vedtager en lov, der skal beskytte de sociale rettigheder og kollektive forhandlinger

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Den 23. februar 2023 stemte det ukrainske parlament for en lov, der skal styrke de sociale rettigheder ved at beskytte den sociale dialog og kollektive forhandlinger. Der er tale om en milepæl i beskyttelsen af de ukrainske arbejdstagere og på Ukraines vej til EU-medlemskab. 

Read more in all languages

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Den 23. februar 2023 stemte det ukrainske parlament for en lov, der skal styrke de sociale rettigheder ved at beskytte den sociale dialog og kollektive forhandlinger. Der er tale om en milepæl i beskyttelsen af de ukrainske arbejdstagere og på Ukraines vej til EU-medlemskab. 

Loven fastsætter, at kollektive overenskomster er bindende og sikrer fagforeningernes ret til at forhandle samt deres rettigheder og præferencer i forbindelse med kollektive forhandlinger og social dialog. Den kræver også, at arbejdsgiverne yder materiel og teknisk bistand til fagforeningsaktiviteter i virksomhederne, og at finansieringen af overenskomstmæssige aktiviteter og udgifter indgår i virksomhedernes obligatoriske og beskyttede udgifter. Loven tildeler ligeledes fagforeningerne en stærk rolle i tilfælde af eventuelle ændringer i arbejdsvilkårene, herunder retten til at nedlægge veto mod afskedigelse af fagforeningsaktivister.

Loven blev vedtaget af partier i det ukrainske parlament fra hele det politiske spektrum med stor opbakning fra midter- og centrum-højre-partierne. Arbejdstagergruppen står sammen med det ukrainske folk og de ukrainske fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, da de arbejder for fred og social retfærdighed i et land, der er hærget af krig. Deres bidrag, når det gælder om at yde humanitær bistand og holde økonomien i gang under vanskelige forhold og ofte på egen risiko, er uvurderlig. De spiller en afgørende rolle i Ukraines genopbygning, der skal ske med fuld respekt for arbejdstagernes og borgernes grundlæggende rettigheder. Dette er et meget vigtigt skridt, ikke blot for beskyttelsen af de ukrainske arbejdstagere, men også for EU-tiltrædelsesprocessen.  

Gruppen af civilsamfundsorganisationer indbyder dig til at deltage i konferencen om "Civilsamfundsorganisationer, der forsvarer og styrker det europæiske demokrati"

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Hvilken rolle spiller civilsamfundsorganisationer for styrkelsen af det europæiske demokrati? Hvad er status for relationerne mellem civilsamfundsorganisationer og beslutningstagere? Hvorfor er det vigtigt, og hvad kan vi lære af god praksis i EU's medlemsstater?

Read more in all languages

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Hvilken rolle spiller civilsamfundsorganisationer for styrkelsen af det europæiske demokrati? Hvad er status for relationerne mellem civilsamfundsorganisationer og beslutningstagere? Hvorfor er det vigtigt, og hvad kan vi lære af god praksis i EU's medlemsstater?

Disse spørgsmål og mange flere vil EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer forsøge at besvare sammen med paneldeltagere fra europæiske institutioner og civilsamfundsorganisationer ved konferencen den 30. marts om civilsamfundsorganisationer der forsvarer og styrker europæisk demokrati.

Dette hybride arrangement finder sted forud for offentliggørelsen af Kommissionens pakke om forsvar af demokratiet og revision af gennemførelsen af handlingsplanen for europæisk demokrati. Arrangementet vil bidrage til debatten om disse emner.

Konferencen den 30. marts finder sted i tidsrummet kl. 9.15 - kl. 13.00 (Bruxellestid). Deltagerne kan deltage i arrangementet enten i EØSU's lokaler i Bruxelles eller online via videokonferenceplatformen Interactio. Fristen for tilmelding er den 26. marts.

Webstreaming vil være tilgængelig på arrangementets websted på engelsk, fransk og tysk uden forudgående tilmelding.

For yderligere oplysninger og tilmelding henvises til arrangementets websted https://europa.eu/!9gPYcm

Yderligere spørgsmål kan rettes til: EU-Democracy@eesc.europa.eu

Soon in the EESC/Cultural events

"Langt væk, ude af syne": EØSU's ungdomsarrangement slutter af med musikhyldest til Ukraine

EØSU er den 24. marts vært for en musikalsk optræden i forbindelse med afslutningsceremonien for ungdomsarrangementet "Dit Europa, din mening!". Forestillingen vil hylde Ukraines kamp for demokrati og frihed gennem sange, der fortæller historier om hverdagens helte.

Read more in all languages

EØSU er den 24. marts vært for en musikalsk optræden i forbindelse med afslutningsceremonien for ungdomsarrangementet "Dit Europa, din mening!". Forestillingen vil hylde Ukraines kamp for demokrati og frihed gennem sange, der fortæller historier om hverdagens helte.

Forestillingen med titlen "Svit za ochi" (Langt væk, ude af syne) fremføres af den polske teatergruppe Theatre Navpaky. Den byder på en samling af ni sange, der fortæller historier om unge i forskellige livssituationer i et set-up, der afspejler de aktuelle begivenheder i Ukraine.

Tanken bag forestillingen er at vise, hvordan mennesker, der med heltemod kæmper for deres frihed, ikke er majestætiske bronzefigurer, men almindelige mennesker af kød og blod med deres egen hverdag og egne glæder og problemer.

Sangene vil blive sunget på ukrainsk med engelske undertekster. Forestillingen vil give ikke-ukrainske tilskuere en enestående mulighed for at opleve ukrainsk kultur.

Den vil blive opført under det afsluttende møde for "Dit Europa, din mening!", EØSU's årlige ungdomsarrangement, som i år finder sted den 23.-24. marts. 105 elever fra 35 gymnasieskoler rundt om i EU og kandidatlandene, herunder Ukraine og Moldova, kommer til Bruxelles for at tale om demokrati og unges deltagelse i det offentlige liv. De vil ved hjælp af metoderne for parlamentarisk demokrati komme med forslag til, hvordan man kan forbedre de unges deltagelse i EU's beslutningsproces. EØSU vil derefter sørge for, at deres forslag viderebringes til EU's institutioner og beslutningstagere.

Forestillingen er kun for indbudte, men en optagelse af den vil kunne findes på EØSU's hjemmeside.

Se hele programmet for YEYS. (ck/dm)

Redaktør

Ewa Haczyk-Plumley (editor-in-chief)
Daniela Marangoni (dm)

 

Bidragydere til denne udgave

Millie Tsoumani (mt)
Chrysanthi Kokkini (ck)
Daniela Marangoni (dm)
Daniela Vincenti (dv)
Ewa Haczyk-Plumley (ehp)
Giorgia Battiato (gb)
Jasmin Kloetzing (jk)
Katerina Serifi (ks)
Katharina Radler (kr)
Laura Lui (ll)
Marco Pezzani (mp)
Margarita Gavanas (mg)
Margarida Reis (mr)
Pablo Ribera Paya (prp)
Thomas Kersten (tk)

 

Koordinering

Agata Berdys (ab)
Giorgia Battiato (gb)

Technical support
Bernhard Knoblach (bk)
Joris Vanderlinden (jv)

Adresse

European Economic and Social Committee
Jacques Delors Building,
99 Rue Belliard,
B-1040 Brussels, Belgium
Tel. (+32 2) 546.94.76
Email: eescinfo@eesc.europa.eu

EØSU info udkommer ni gange om året i forbindelse med EØSU's plenarforsamlinger. EESC info er tilgængelig på 23 sprog.
EØSU info er ikke en officiel redegørelse for EØSU's arbejde. En sådan gives i EU-Tidende eller i andre af EØSU's udgivelser.
Gengivelse med kildehenvisning (EØSU info) er tilladt (med link til redaktøren).
 

March 2023
04/2023

Follow us

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram