EØSU info: Du begyndte at arbejde med Ukraine for nogle år siden med den Oscar-nominerede film "Winter on Fire: Ukraine's Fight for Freedom", og nu er du tilbage med en ny film, "Freedom on Fire: Ukraine's fight for freedom". Er den en fortsættelse af samme historie?
Jevgenij Afinejevskij: "Winter on Fire" var en fredskampagne. I februar 2022 følte jeg som filmskaber, at det var på høje tid at vende tilbage til denne historie og vise sammenhængen med den krig, vi har i dag. Så jeg mener ikke, at "Freedom on fire" er en efterfølger. Det, den gør, er at samle trådene lige fra Maidan til der, hvor vi er nu. Denne krig har nemlig varet i otte år. Det er en kamp for værdighed, frihed og menneskerettigheder.
Hvad fik dig til at lave den første film om Ukraine?
Jeg tror, det var Maidan og opdagelsen af det ukrainske folks mod. De kæmpede for deres rettigheder og overbevisninger. De kæmpede for en uafhængig fremtid for Ukraine som et forenet land, der tilhører familien af frie europæiske nationer. Det var det, jeg så, og som sidste år ledte mig til at tage denne historie op igen og fortsætte sagaen.
Er der nogen særlig mindeværdig historie blandt dine erfaringer med ukrainere på stedet, som du gerne vil dele med os?
Der er så mange. Men der er én, jeg fortæller, når jeg hører folk sige, at vi ikke kan ændre historien. Da jeg befandt mig i Maidan i den kolde vinter 2013-2014, var der en plakat med et stort vandfald, hvorpå der stod: "Hver af os er en dråbe af vand, og sammen er vi et hav". Jeg så det ukrainske folk gå sammen og vise regeringen, at de havde indflydelse, styrke og vilje til at ændre deres historie som en nation – og så derefter gøre det. På 93 dage nåede folk fra forskellige sociale grupper, rige og fattige, unge og ældre, deres mål ved at handle i fællesskab og respektere hinanden. Jeg mener, at det som er vigtigt i vores tid, er at stå sammen.
Hvordan forventer du, at EU og de europæiske lande og civilsamfundet hjælper ukrainerne i denne krig?
EU står for enhed, for forening. Jeg tror, at tiden nu er inde til at forhindre en tredje verdenskrig i at bryde ud. Jo tidligere vi indrømmer dette, jo før vil verden være forenet. Ukrainerne beder ikke folk fra andre lande om at komme og kæmpe, men om at hjælpe dem med at vinde denne krig. Og det er smukt – hele verden, os alle, der samles omkring Ukraine for at standse denne krig.
Du dedikerede denne film til journalister, der "sætter deres liv på spil hver dag". Hvor vigtige er journalister og aktivister i en krigstid?
Jeg kom med denne erklæring i min første film, og jeg bliver ved med at gentage den, da jeg har arbejdet sammen med journalister på stedet, og nogle af dem ikke længere er iblandt os. Statistikker viser, at journalister, ukrainske filmskabere og rapporterende journalister døde i de første måneder af krigen, som var de grusomste. Denne krig kæmpes imidlertid ikke kun på stedet, men også i medierne. Propaganda er det vigtigste våben: "tag en løgn, tag den til dig, gentag den igen og igen, og den bliver til sandhed", noget som går tilbage til Joseph Goebbels drejebog.
Ruslands aggression mod Ukraine foregår bogstaveligt talt på Europas dørtærskel og har stor indvirkning på de europæiske lande. Hvad med USA? Hvordan har folk reageret der? Har der været nogen mobilisering af NGO'er og civilsamfundsorganisationer?
Den amerikanske regering hjælper så meget, den kan, men her i Hollywood bliver der ikke talt meget om Ukraine. Nogle TV-stationer dækker stadig krigen, men ikke de almindelige medier. NGO'er har været på stedet lige fra begyndelsen og hjulpet mennesker, men samfundet som helhed befinder sig på en anden bølgelængde, og det er krigens virkelighed. Vi fokuserer på mange andre ting, og for mig som filmskaber er det smertefuldt at se, at der mangler politiske film. Det ser ud til, at Hollywood forsøger at abstrahere fra politiske situationer. Men i sidste ende vil der blive en høj pris at betale for os alle, hvis et atomkraftværk rammes i Ukraine.
Du instruerede også "Skrig fra Syrien" i 2017, endnu en film om krig og konflikt. Hvad fik dig til at lave denne dokumentarfilm? Lykkedes det dig at henlede opmærksomheden på denne tragedie?
Med "Skrig fra Syrien" forsøgte jeg at kaste lys over, hvad der foregik i Syrien, lige fra begyndelsen til den enorme flygtningekrise, gennem min historiefortælling. Mange af de mennesker, der optræder i "Skrig fra Syrien", er nu døde. Det samme gør sig gældende med filmene om Ukraine. Jeg forsøgte at forklare verden, at det ikke er en lokal konflikt, men en krig. Jeg forsøgte også at forbinde aktivister og frivillige, men vigtigst af alt forsøgte jeg at skabe forbindelse mellem journalister og den journalist i frontlinjen, som har den ledende rolle i filmen. I min seneste film viste jeg det vigtigste – mediekrigen – idet jeg tilbragte meget tid i byer og i mediesfæren, mens jeg viste, hvad propaganda er. Jeg ønsker at berette om vor tids vigtige historier og give dem, der er en del af dem, mulighed for at få deres stemme hørt højt og tydeligt, uddanne verden og opfordre til handling. For mig er hver film et tredobbelt A: "advocacy" (fortalerarbejde), "activism" (aktivisme) og "action" (handling).
Føler du, at du har opnået dine mål med dine film?
Ja, det gør jeg! Jeg tror, at det netop er det, der får mig til at fortsætte. Jeg har set den forskel, som mine film har gjort, og som har inspireret til politisk handling. Jeg har set, hvordan folk har ændret sig efter at have set mine film om Syrien og Ukraine. Under spørgetiden spørger folk altid: "Hvordan kan vi hjælpe?" Hvad kan vi gøre?". Det er det spørgsmål, jeg hører næsten hver gang. Det er virkelig inspirerende og glæder mig meget.
Hvad vil dit næste projekt være? Har du planer om noget?
Nej, ikke lige nu. Vi må først stoppe denne krig. Hvis denne krig vokser sig større i den kommende tid, vil der ikke længere være behov for filmskabere, og der vil ikke længere være et Hollywood. Kun ved at stå sammen kan vi vinde denne hybride krig på stedet i Ukraine og i medierne, fordi propaganda og løgne let kan krydse EU's og USA's grænser. De behøver ikke et visum. De rejser frit, og det bliver alle ved med at glemme i Hollywood, i USA, i hele verden.
Forfilm til "Freedom on Fire".
Mere om filmen findes her.
