Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Kommissionens forslag er ufuldstændigt og bør indarbejdes i en langsigtet vision for en dagsorden for konkurrenceevne.

Den 1. februar 2023 fremlagde Kommissionen sin første reaktion på USA's præsident Joe Bidens første klimapakke, loven om inflationsbekæmpelse, der støtter den amerikanske industri med tilskud til et rekordstort samlet beløb på 369 mia. USD. Forslaget imødekommer mange ønsker – forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, adgang til finansiering, en tilstrækkelig kvalificeret arbejdsstyrke og en dagsorden for åben handel – men efter en første vurdering er EU's arbejdsgivere enige om, at der fortsat må gøres en stor indsats, hvis vi skal opnå konkurrenceevne på lang sigt.

For det første må vi ikke glemme den anden del af ligningen for den grønne omstilling, nemlig den digitale omstilling.

For det andet må det påpeges, at tilskud alene ikke vil være tilstrækkeligt. Det egentlige problem med loven om inflationsbekæmpelse er ikke kun tilskuddenes samlede beløb, som rent faktisk er lavere, end hvad EU's budget og forskellige fonde tilbyder, men snarere kombinationen af tilskud og lave energipriser i USA. Det er de to fænomener tilsammen, der gør loven om inflationsbekæmpelse problematisk for Europa. Når man dertil føjer den forholdsvis lave produktivitet i EU's industrier, står vi faktisk over for en meget farlig situation for den europæiske økonomi. Tilskud har allerede opdelt EU-landene og vil i sidste ende føre til fragmentering af det indre marked, skadelige kapløb og svækkelse af den regionale udvikling.

For det tredje synes Kommissionens plan at være baseret på en forældet tilgang, hvor "vinderen udvælges". Den antyder et scenarie, hvor de politiske beslutningstagere fastsætter mål for den industrielle kapacitet på grundlag af sektorspecifikke analyser og tager hensyn til alle forsynings- og værdikæder og således afgør, hvilke virksomheder der skal modtage lovgivningsmæssig og økonomisk støtte. Begrebet "cleantech-sektor" anvendes allerede vilkårligt, da den grønne omstilling finder sted på tværs af alle sektorer og alle former for virksomheder.

Vi ved alle, hvori det egentlige problem består, nemlig konkurrenceevnen. Der er et presserende behov for at genvinde terræn, og omstillingen til en grøn økonomi giver os mulighed for dette. Hvis vi skal være konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser, skal dette imidlertid blive en livsstil og være en central del af vores politiske beslutningsproces. Derfor slår EU's arbejdsgivere til lyd for en dagsorden for konkurrenceevne.