EØSU info

På EØSU's plenarforsamling i januar drøftede medlemmerne EU's reaktion på de geopolitiske udfordringer med formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola. Hun var enig med EØSU's formand, Christa Schweng, i at det er vigtigt at sikre konkurrenceevne og strategisk autonomi i denne udfordrende tid.

Roberta Metsola hyldede det ukrainske folk for deres modige kamp mod den russiske aggression og understregede, at EU har stået sammen som aldrig før for at yde Ukraine økonomisk, humanitær og militær bistand. Hun udtalte: "Ukraine kæmper for demokrati, frihed og retfærdighed. Og for os."

Roberta Metsola henviste til det indre markeds 30-årsjubilæum og fremhævede betydningen af konkurrenceevne: "Vi skal vende tilbage til vækst og mindske vores afhængighed, samtidig med at vi satser mere på at fremme den grønne og den digitale omstilling. Europa bør udnytte sine styrker og sørge for, at vores aktive handelspolitikker skaber fordele for europæerne hver eneste dag".

For EØSU's formand, Christa Schweng, er disse aspekter afgørende for velstanden blandt EU's borgere og virksomheder: "Vi befinder os i en afgørende tid, hvor vi kun gennem en koordineret indsats vil være i stand til at skabe en mere robust, retfærdig og bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken".

Under debatten kom deltagerne også ind på EU's reaktion på eksterne økonomiske faktorer såsom den amerikanske lov til nedbringelse af inflationen, Ruslands krig mod Ukraine og de flygtige priser på fossile brændstoffer samt interne udfordringer såsom manglen på kvalificeret arbejdskraft, som i øjeblikket har ramt Europa.

Det blev fremhævet, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med at forbedre EU-politikkerne og den måde, de gennemføres på, og at europæerne ønsker større indflydelse på EU – et ønske, der blev klart under konferencen om Europas fremtid. (mt)

Garanti for europæernes sikkerhed og opretholdelse af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder – krisestyringsforanstaltninger vil være de vigtigste prioriteter for Sverige, som varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union fra januar til juni 2023.

Under en plenardebat den 25. januar 2023 gav EØSU's formand Christa Schweng tilsagn om udvalgets fulde støtte til formandskabet: "Det er en meget svær tid at overtage formandskabet i, eftersom der lige nu raser en forfærdelig krig ved EU's grænser. EØSU bifalder disse prioriteter set i lyset af den russiske aggression mod Ukraine, da vi ikke må lade vores sikkerhed eller vores værdier blive påvirket. Vi står skulder ved skulder med Ukraine."

Jessika Roswall, Sveriges minister for EU-anliggender, sagde, at det svenske formandskab anså et tæt samarbejde med andre EU-institutioner og -organer, herunder EØSU, for at være af afgørende betydning og så frem til at bevare den tætte kontakt og opretholde en åben dialog.

Idet hun nævnte formandskabets topprioritet, understregede hun, at "Sverige har formandskabet på et historisk afgørende tidspunkt for Unionen. Ruslands brutale aggressionskrig mod Ukraine vil fortsat dominere den europæiske dagsorden."

Det svenske formandskab vil arbejde på at bevare det europæiske sammenhold og gøre Unionen grønnere, mere sikker og mere fri samt fokusere på følgende:

• Sikkerhed
• Konkurrenceevne
• Grøn omstilling og energiomstilling
• Demokratiske værdier og retsstatsprincippet (mp)

For at markere EU's indre markeds 30-års jubilæum i år var EØSU's plenarforsamling i januar vært for en debat med kommissær Margrethe Vestager for at drøfte, hvordan man kan overvinde, hvad der kan vise sig at blive den kommende generations største udfordring.

Det indre marked anses generelt for EU's største bedrift, men aktuelle kriser såsom klimaforandringer, covid-19 og krigen i Ukraine har vist dets sårbarhed over for uforudsete forstyrrelser. Hvordan opnår vi den grønne og den digitale omstilling i EU uden at overtræde principperne om det frie marked og uden at skade de europæiske virksomheders konkurrenceevne? Kommissionen har et bud på svarene på disse spørgsmål i en plan, der bliver afsløret i februar.

På sin plenarforsamling i januar måned foreslog EØSU konkrete tiltag til en yderligere udvikling af det indre marked, samtidig med at man opfordrede til at stille skarpt på EU's konkurrenceevne. EØSU's formand Christa Schweng sagde: "Det kræver et konkurrencedygtigt EU at kunne skabe velstand og velfærd og at finde frem til bæredygtige løsninger på klima- og miljøproblemerne. Det er altafgørende at give EU's virksomheder gunstige forhold, hvor de kan være innovative, investere og handle, samt lige konkurrencevilkår i forhold til udenlandske konkurrenter."

Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, erkendte, at det indre marked er noget, EU er nødt til at arbejde videre med, samtidig med at hun mindede om, at "EU ville være et helt andet sted, hvis det indre marked ikke var blevet skabt for tredive år siden."

Et af hovedelementerne i debatten var spørgsmålet om statsstøtte til økonomisk genopretning og den dobbelte omstilling. Der er en voksende frygt for, at det vil true de mindre økonomier og den globale handel, hvis der bliver tale om mere end blot en kortvarig saltvandsindsprøjtning.

Debatten blev rundet af med indlæg fra formanden for EØSU's gruppe af civilsamfundsorganisationer, Séamus Boland, formanden for EØSU's arbejdstagergruppe, Oliver Röpke, og et medlem fra EØSU's arbejdsgivergruppe, Felipe Medina. (tk)

Under en debat i EØSU den 24. januar kom det frem, at EU ikke opfylder målene i FN's 2030-dagsorden. Der er dog stadig håb forude. EU har nemlig mulighed for at tage føringen, bl.a. gennem økonomisk støtte, og EØSU spiller en vigtig rolle i forbindelse med overvågningen af processen.

EØSU's plenarforsamling i januar dannede rammerne for en debat med Guillaume Lafortune, næstformand for FN's Sustainable Development Solutions Network (UN SDSN), om gennemførelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Guillaume Lafortune præsenterede rapporten om bæredygtig udvikling i Europa 2022, der var udarbejdet med støtte fra EØSU. Ifølge Guillaume Lafortune opfylder EU ikke de fastsatte mål. Samtidig skorter det på fremskridt verden over, og især udviklingslandene, der kæmper med finansieringsvanskeligheder, sakker bagud.

I rapporten anbefales det, at EU slår til lyd for en global plan inden for FN for at øge den internationale økonomiske støtte til verdensmålene. EØSU's formand Christa Schweng var enig i denne idé og fremhævede, at EU's lederskab har stor betydning for skabelsen af globale forandringer.

EØSU vil også komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med Kommissionens første frivillige revision i juli 2023, hvor udvalget vil få til opgave at indhente synspunkter fra interessenter om fremskridtene med verdensmålene. EØSU anbefalede en tværgående tilgang til målene i betragtning af sammenhængen mellem målene for bæredygtig udvikling og deres respektive delmål og foreslog at lancere en ny platform for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundet i politikker vedrørende målene for bæredygtig udvikling. (gb)

EØSU opfordrede i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar, EU til at bekæmpe alle former for tvangsarbejde og blive en global leder på menneskerettighedsområdet.

I sin udtalelse "Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde", der blev udarbejdet af Thomas Wagnsonner, støtter udvalget Kommissionens forslag om at forbyde produkter fremstillet ved tvangsarbede på EU's marked. Udvalget fremhævede, at det er afgørende, at alle EU's medlemsstater ratificerer 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om tvangsarbejde fra 1930.

EØSU bemærker også med tilfredshed, at forslaget omfatter bekæmpelse af tvunget børnearbejde, og opfordrer Kommissionen til at fremskynde denne proces ved at inkludere eksisterende ILO-konventioner om børnearbejde under forordningens ansvarsområde.

Thomas Wagnsonner sagde: "Fremme af økonomiske, sociale, kulturelle og arbejdsmæssige rettigheder og dermed udryddelse af alle former for tvangsarbejde og udnyttelse er afgørende for at sikre EU's globale ledende rolle, når det gælder menneskerettigheder og demokrati".

Med henblik på at forebygge tvangsarbejde understreger EØSU betydningen af internationalt samarbejde og en institutionel forankring af det organiserede civilsamfund i Kommissionens nye forslag og anbefaler, at der etableres retningslinjer for at hjælpe virksomhederne, en specifik database med risikoindikatorer og et benchmarkingsystem. (mp)

EU's svar på energipriskrisen bør sigte mod at beskytte alle husholdninger og virksomheder, der kæmper med at betale deres energiregninger. Dette var hovedbudskabet i EØSU's udtalelse om den økonomiske politik i euroområdet 2023, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar.

EØSU støtter Kommissionens tostrengede forslag, der skal beskytte de mest sårbare, hvilket betyder, at sårbare forbrugere op til et vist energiforbrugsniveau vil komme til at betale en pris, der ligger under markedsprisen.

Udvalget påpeger dog, at en sådan politik bør omfatte såvel personer, der lever under fattigdomsgrænsen, som personer fra den lavere middelklasse, som på grund af deres lave indkomst også har svært ved at betale deres energiregninger til markedsprisen.

Ordføreren for udtalelsen, Petru Sorin Dandea, sagde: "Vinteren 2022-2023 har voldt store problemer i EU. Hvis man virkelig vil beskytte de sårbare husstande mod energipriskrisen, bør Kommissionens tostrengede politik være inkluderende."

For at forhindre, at virksomheder må dreje nøglen om, støtter EØSU op om Kommissionens forslag om, at medlemsstater kan benytte sig af de midlertidige kriserammebestemmelser, og opfordrer dem til at benytte sig af alle tænkelige midler til at hjælpe navnlig små og mellemstore virksomheder.

For at dæmme op for den stigende inflation har Den Europæiske Centralbank taget pengepolitiske redskaber i brug, men de virker kun, hvis de koordineres med eurolandenes finanspolitik. (mp)

Øget internationalt samarbejde er en vigtig forudsætning for at gøre havene bæredygtige inden 2030 og garantere sikkerheden til søs, siger EØSU i en ny udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar.

Set i lysets af emnets kompleksitet kan havforvaltning ikke blot betragtes som et "havanliggende". Der er tværtimod behov for en tværfaglig og integreret tilgang, der støtter beslutningstagere på alle niveauer.

Den menneskelige indvirkning på havene skyldes ofte landbaserede aktiviteter. En betydelig del af havforureningen stammer fra udledning af affald, pesticider, antibiotika, fosfater og plast, for ikke at nævne problemet med ueksploderet ammunition.

EØSU mener, at EU spiller en central rolle som lovgiver og en international aktør, der styrker netværk og partnerskaber. De forskellige interessenter bør på effektiv og gennemsigtig vis involveres gennem hele processen.

"EU spiller en ledende rolle i bestræbelserne på at støtte havene, men alle lande skal leve op til deres ansvar: kun på den måde vil de kommende generationer også kunne betegne vores planet som en blå planet," sagde ordføreren for udtalelsen Stefano Palmieri.

For at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 og bæredygtighed i 2030 bør EU fokusere på at træffe foranstaltninger, der sikrer havmiljøets trivsel og beskytter fiskebestandene, hvilket har afgørende betydning for mange lokalsamfund. (mp)

På sin plenarforsamling i januar drøftede EØSU EU's vision om et "strategisk kompas" for sikkerhed og forsvar og argumenterede for, at sikkerhed bør forstås bredt, langt ud over det militære forsvar alene. Civilsamfundet bør ikke blot være tilskuer i sikkerhedsspørgsmål. I krisetider kan det have en stabiliserende rolle, som krigen i Ukraine har vidnet om.

I en initiativudtalelse om EU's strategiske kompas gav EØSU udtryk for behovet for en bredere definition, idet den nuværende opfattelse af sikkerhed i EU er for snæver. "Sikkerhed er mere end blot militært forsvar. I tider med komplekse hybride trusler bør begrebet sikkerhed udvides til også at omfatte aspekter af energi, transport, digitalisering, vand- og fødevaresikkerhed, borgernes sikkerhed og udenlandsk indblanding," sagde ordfører for EØSU's udtalelse, Christian Moos.

I udtalelsen argumenteres der for, at EU ud over national kapacitet, forsvarsplanlægning og fælles indkøb fortsat primært bør investere sine begrænsede ressourcer i civile politikker og mekanismer for at muliggøre konfliktforebyggelse. Det er her, civilsamfundet kan gøre en forskel gennem sine sociale og økonomiske netværk og sit stærke potentiale til offentligt og kulturelt diplomati.

Krigens tilbagevenden i Europa med Ruslands aggression mod Ukraine har været en øjenåbner for EU med hensyn til forholdet til NATO.

EU og NATO har hidtil ikke udnyttet potentialet i deres samarbejde fuldt ud. En styrkelse af den europæiske søjle for sikkerhed og forsvar er ensbetydende med en styrkelse af NATO. Når vi taler om at styrke EU's forsvarskapacitet, er det ikke for at konkurrere med NATO, men for at supplere det ", sagde ordføreren og EØSU-medlem Peter Clever. (mt)

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til en omfattende europæisk plejestrategi, der skal garantere alle europæere adgang til sundheds- og plejeydelser af høj kvalitet hele livet igennem.

EØSU har hilst Kommissionens forslag til en europæisk plejestrategi velkommen som et vigtigt skridt mod en tilgængelig og økonomisk overkommelig plejestruktur i Europa. Strategien tilgodeser behovene hos plejemodtagere lige fra fødsel til alderdom og støtter alle plejeudbydere uanset beskæftigelsesstatus.

I den udtalelse, EØSU vedtog på sin plenarforsamling i januar, fremsatte udvalget en række anbefalinger vedrørende strategien og de to tilknyttede forslag om førskoleundervisning og børnepasning og om langtidspleje, som Rådet vedtog i december.
Heri gentog EØSU sit forslag om at lancere en europæisk plejegaranti. Ligesom EU's ungdomsgaranti vil dette instrument være med til at sikre alle, der bor i EU, sundheds- og plejeydelser af høj kvalitet. Det vil også afhjælpe manglen på plejeydelser og fremme anstændige arbejdsforhold for både formelle og uformelle plejere.

"Pleje bør være tilgængelig, bør kunne tilgås og være økonomisk overkommelig, men vi står også fast på, at den bør være inklusiv, bæredygtig og menneskerettighedsbaseret. Pleje af høj kvalitet er stadig ikke en realitet for mange mennesker i Europa", fastslog Kinga Joó, ordfører for udtalelsen.

I udtalelsen understreges det, at det er nødvendigt at prioritere økonomisk overkommelige og kontinuerlige plejetjenester i reaktionen på de aktuelle chok, der skyldes krigen i Ukraine, energikrisen og leveomkostningskrisen. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelig finansiering til plejesektoren og sikre, at job i denne sektor er attraktive, tilstrækkeligt lønnede og værdsatte.

"Med den tilgang, vi lægger for dagen i vores udtalelse, deler vi de bekymringer, som er blevet rejst af aktører i civilsamfundet. Den bygger på selve idealet om et socialt Europa. Vi fremhæver også medlemsstaternes rolle, da de udgør plejestrategiens vigtigste søjle. Hvis vi ikke overbeviser dem om, at de bør tage medansvar for disse spørgsmål, og hvis de ikke udbedrer manglerne i deres nationale systemer, kommer vi ikke ret langt med denne strategi," sagde medordfører Zoe Tzotze-Lanara.

De vigtigste anbefalinger i udtalelsen omfatter støtte til familier i deres grundlæggende plejerolle, en hurtig kortlægning af behov og fakta for så vidt angår familieplejere og uformelle plejere, opnåelse af en ligelig kønsfordeling og ligestilling mellem kønnene i både den formelle og uformelle plejesektor samt bedre beskyttelse af alle plejeres rettigheder, uanset deres migrations- og opholdsstatus. (ll)

Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Kommissionens forslag er ufuldstændigt og bør indarbejdes i en langsigtet vision for en dagsorden for konkurrenceevne.

Den 1. februar 2023 fremlagde Kommissionen sin første reaktion på USA's præsident Joe Bidens første klimapakke, loven om inflationsbekæmpelse, der støtter den amerikanske industri med tilskud til et rekordstort samlet beløb på 369 mia. USD. Forslaget imødekommer mange ønsker – forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, adgang til finansiering, en tilstrækkelig kvalificeret arbejdsstyrke og en dagsorden for åben handel – men efter en første vurdering er EU's arbejdsgivere enige om, at der fortsat må gøres en stor indsats, hvis vi skal opnå konkurrenceevne på lang sigt.

For det første må vi ikke glemme den anden del af ligningen for den grønne omstilling, nemlig den digitale omstilling.

For det andet må det påpeges, at tilskud alene ikke vil være tilstrækkeligt. Det egentlige problem med loven om inflationsbekæmpelse er ikke kun tilskuddenes samlede beløb, som rent faktisk er lavere, end hvad EU's budget og forskellige fonde tilbyder, men snarere kombinationen af tilskud og lave energipriser i USA. Det er de to fænomener tilsammen, der gør loven om inflationsbekæmpelse problematisk for Europa. Når man dertil føjer den forholdsvis lave produktivitet i EU's industrier, står vi faktisk over for en meget farlig situation for den europæiske økonomi. Tilskud har allerede opdelt EU-landene og vil i sidste ende føre til fragmentering af det indre marked, skadelige kapløb og svækkelse af den regionale udvikling.

For det tredje synes Kommissionens plan at være baseret på en forældet tilgang, hvor "vinderen udvælges". Den antyder et scenarie, hvor de politiske beslutningstagere fastsætter mål for den industrielle kapacitet på grundlag af sektorspecifikke analyser og tager hensyn til alle forsynings- og værdikæder og således afgør, hvilke virksomheder der skal modtage lovgivningsmæssig og økonomisk støtte. Begrebet "cleantech-sektor" anvendes allerede vilkårligt, da den grønne omstilling finder sted på tværs af alle sektorer og alle former for virksomheder.

Vi ved alle, hvori det egentlige problem består, nemlig konkurrenceevnen. Der er et presserende behov for at genvinde terræn, og omstillingen til en grøn økonomi giver os mulighed for dette. Hvis vi skal være konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser, skal dette imidlertid blive en livsstil og være en central del af vores politiske beslutningsproces. Derfor slår EU's arbejdsgivere til lyd for en dagsorden for konkurrenceevne.

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

EØSU's Arbejdstagergruppe glæder sig over Kommissionens nyligt offentliggjorte initiativ om den sociale dialog. Det sender et stærkt signal til EU's arbejdstagere og borgere, som i øjeblikket går igennem en alvorlig krise med hensyn til leveomkostningerne.

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om rimelige lønninger og arbejdsvilkår kan være vigtige afbødende foranstaltninger mod konsekvenserne af inflationen for erhvervsaktive familier, ligesom de var det under pandemien, hvor kollektive forhandlinger i hele Europa muliggjorde ordninger med nedsat arbejdstid, hjemmearbejde og sundheds- og sikkerhedsprotokoller og banede vejen for en mere retfærdig genopretning.

Det er derfor, at social dialog og kollektive forhandlinger er rygraden i den europæiske samfundsmodel og et grundlæggende element i demokratiet og den bæredygtige økonomiske vækst, og sådan bør det forblive.

Den sociale dialog er dog langt fra en realitet i hele Europa, da arbejdsmarkedets parter i en række medlemsstater mangler organisatorisk kapacitet, og nyere former for beskæftigelse såsom platformsarbejde i ringere grad indgår i forhandlingerne. Andelen af arbejdstagere, der er omfattet af nationale kollektive overenskomster, er faldet betydeligt i de seneste årtier.

Kommissionens initiativ er derfor yderst velkomment som et skridt i den rigtige retning, selvom der stadig er behov for større klarhed om medlemsstaternes rolle med hensyn til at etablere bindende mekanismer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter. (mg)

af Ioannis Vardakastanis, næstformand for EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Det europæiske år for færdigheder bør være en lejlighed til at afhjælpe mangler – et år til at nedbryde de barrierer, der hindrer mange personer i EU i at finde tilfredsstillende kvalitetsbeskæftigelse. På et tidspunkt, hvor EU's arbejdsstyrke er faldende, er det nu vigtigere end nogensinde at fokusere på at udnytte potentialet hos dem, der alt for ofte er afskåret fra det almindelige arbejdsmarked, ved at investere i færdigheder.

Under udviklingen af færdigheder, der matcher kravene på de nuværende og fremtidige jobmarkeder, skal der naturligvis tages højde for den stigende digitalisering af vores økonomier. Det betyder, at manglen på digitale færdigheder skal afhjælpes, ikke mindst for grupper som f.eks. personer med handicap og ældre, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet. I vores moderne samfund er digitale kompetencer ikke blot et værktøj, der hjælper folk med at finde deres plads på arbejdsmarkedet. Det er også en forudsætning for en uafhængig tilværelse og noget, som ingen bør afskæres fra.

Digitale kompetencer bør imidlertid ikke være det eneste element i indsatsen for at fremme de færdigheder, der fremtidssikrer vores økonomier. Det europæiske år for færdigheder bør også være en platform til at fremme betydningen og værdien af beskæftigelse i tekniske, manuelle og erhvervsfaglige sektorer. De færdigheder, der kræves i disse sektorer, er blevet undervurderet i alt for lang tid, og det samme gælder de afgørende funktioner, de har i vores samfund. Eftersom den grønne omstilling udgør en hjørnesten i EU's plan for omstilling af økonomien i de kommende år, er der et særligt behov for teknisk og manuel ekspertise til at gennemføre en reel omstilling. For at opnå dette vil mange arbejdstagere være nødt til at omskole sig, og i den forbindelse bør man udnytte muligheden for også at nå ud til mennesker, der typisk er udstødt fra arbejdsmarkedet, og udvikle deres færdigheder.

Dette års civilsamfundsdage vil belyse civilsamfundsorganisationernes grundlæggende rolle med hensyn til at sikre og garantere såvel social samhørighed som et modstandsdygtigt demokrati i Europa.

Europa står over for presserende udfordringer, hvis lige ikke er set før: der er krig på europæisk jord, vi skal komme os efter covid-19-krisen, en energikrise, der må betegnes som en gamechanger, men også mange trusler mod den europæiske demokratiske model i en stadig hastigt skiftende og stadig mere digital verden. Arrangementet vil se på de eksistentielle trusler mod demokratisk værdier, der blusser op igen, i en åben og inkluderende samtale, hvor man vil drøfte følgende spørgsmål:

• Hvordan anskuer vi deltagelses- og samtaledemokrati i fremtiden?
• Hvordan kan vi demokratisere EU's økonomi?
• Hvordan bør civilsamfundet demokratiseres?
• Hvad betyder digitale rettigheder for borgerne?
• Hvilke færdigheder er nødvendige for at styrke den demokratiske deltagelse?

Slut dig til EØSU og deltag i debatten med interessenter og EU-institutioner om den afgørende rolle, som civilsamfundet spiller som forandringsagent i overvindelsen af de nuværende kriser.

Yderligere oplysninger og tilmelding her. Følg os på twitter @EESC_LiaisonG #CivSocDays.

I februar og marts besøger medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg femogtredive skoler i EU's medlemsstater og syv kandidatlande for at forberede dem til ungdomsplenarforsamlingen "Dit Europa, din mening!", som finder sted i Bruxelles den 23.-24. marts 2023.

I år afholdes EØSU's arrangement for unge "Dit Europa, din mening!" (YEYS) for 14. gang og vender tilbage i et format med personligt fremmøde efter tre års pause på grund af covid-19. Emnet for arrangementet er "Ungdomsdialoger om demokrati". Det sigter mod at hjælpe unge med at forstå, hvad de europæiske værdier står for, og hvad aktivt medborgerskab vil sige i et deltagelsesbaseret demokrati.
 

De EØSU-medlemmer, der fungerer som mentorer for eleverne i denne praktiske indførelse i det repræsentative demokrati på EU-plan, har nu indledt deres besøg på den udvalgte skole i deres land (på billedet ses EØSU's næstformand Cillian Lohan sammen med elever fra skolen i hans land, Irland).

De 16-18-årige elever vil derefter komme til Bruxelles i marts og deltage i workshopper og arbejdsgrupper for at nå til enighed om de drøftede emner.

Deres forslag om fremme af unges deltagelse og aktive medborgerskab vil derefter blive forelagt EU-institutionerne og europæiske politikere og beslutningstagere på højt plan.
Ungdomsarrangementet har til formål at øge bevidstheden om den måde, hvorpå grupper med forskellige interesser opnår sociale aftaler.

Det afsluttende arrangement finder sted den 23.-24. marts. Følgende talere deltager:

• EØSU's formand, Christa Schweng
• EØSU's næstformand for kommunikation, Cillian Lohan
• Kira Marie Peter-Hansen, den yngste politiker, som nogensinde er blevet valgt til Europa-Parlamentet (De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance), næstformand for Underudvalget om Skatteanliggender
• Ismael Páez Civico, bestyrelsesmedlem i Det Europæiske Ungdomsforum
• Themis Christophidou, generaldirektør for uddannelse, ungdom, sport og kultur i Kommissionen

Læs mere om #YEYS2023 på hjemmesiden. (ab)