Ved en vejledende folkeafstemning den 23. juni 2016 blev borgerne i UK spurgt, om deres land skulle forlade Den Europæiske Union. Med et meget lille flertal støttede briterne idéen om at forlade EU. Resultatet var ikke det samme i hele landet: I Skotland, Nordirland og London ønskede borgerne ikke at forlade EU. Folkeafstemningen blev ikke desto mindre fulgt op t af den britiske regerings tilsagn om at få brexit gennemført. Som det første skridt trådte udtrædelsesaftalen i kraft den 1. februar 2020med en overgangsperiode på 11 måneder. Dette skabte retssikkerhed for alle, der var berørt af brexit. Da aftalen om de fremtidige forbindelser dernæst trådte i kraft den 1. januar 2021, blev UK officielt et tredjeland. 

Aftalen om handel og samarbejde mellem EU og UK er på mange måder uden fortilfælde. Dens vigtigste kendetegn er, at den har indsnævret forbindelserne mellem UK og EU betydeligt. Forbindelser som de to parter sammen havde opbygget i mere end 45 år. 

En stor økonomi har frivilligt forladt et præferentielt handelsområde, det indre marked uden grænser med 450 mio. mennesker og verdens største og mest indflydelsesrige standard- og regelsættende magt. 

UK har gjort dette på et tidspunkt, hvor verden uden tvivl vil blive formet af de tre store globale magter ­ USA, EU og Kina, og på et tidspunkt, hvor en global pandemi kræver solidaritet og samarbejde. Udtrædelsen af EU var drevet af et politisk ønske om at få kontrollen tilbage og af en forholdsvis traditionel opfattelse af begrebet "suverænitet".

Forhandlingerne om aftalen var en smertefuld og vanskelig proces, der var præget af stor usikkerhed. Risikoen for, at der ikke ville komme en aftale var overhængende indtil næsten sidste minut af overgangsperioden. Alligevel lykkedes det Kommissionen at holde forhandlingerne kørende længe nok til at nå frem til det tidspunkt, hvor det blev muligt at nå til enighed. Heldigvis anvendte den britiske regering ikke argumentet om suverænitet som et påskud til at udløse en katastrofal situation uden en aftale. 

"No-deal" har aldrig været en mulighed for EU. Vi var også klar over, at selv en yderst beskeden aftale ville være bedre end ingen aftale. Under alle omstændigheder vil der med eller uden en aftale opstå forhindringer og omkostninger, der skal betales af borgerne og erhvervslivet på begge sider af kanalen. 

Nu hvor UK er blevet et tredjeland, vil selv de mest effektive beredskabsforanstaltninger ikke beskytte os fuldt ud mod konsekvenserne af brexit. Den gode nyhed er, at alle de foranstaltninger, der er indeholdt i udtrædelsesaftalen vedrørende den irske grænse og borgernes rettigheder, er blevet gennemført og har fået virkning til tiden. 

Det er værd at nævne, at Europa-Parlamentet udviste enorm fleksibilitet i forbindelse med sin demokratiske ret til at gennemgå den fremtidige aftale, ida det i lyset af de ekstraordinære omstændigheder gav sit samtykke til den midlertidige anvendelse af aftalen. 

Parlamentet har besluttet at betale denne pris, fordi vi mener, at en aftale om det fremtidige partnerskab vil gøre det muligt at fortsætte samtalen over kanalen på lang sigt. Det er en pris, som er værd at betale. 

Ingen ved, hvad resultatet af en folkeafstemning ville være, hvis den blev afholdt i dag, hvor den britiske befolkning er langt bedre informeret end tilbage i 2016 hvad angår konsekvenserne af ikke længere at være borgere i Den Europæiske Union, og hvor verden rundt om UK har ændret sig så dramatisk. Lever brexitånden stadig i UK? Det får vi aldrig at vide. Men jeg ønsker kun vores britiske venner alt det bedste. 

Hverdagen vil teste alles evner til at håndtere den nye situation. Den indgåede aftale vil blive testet. Værdien af britisk suverænitet vil blive testet i virkelighedens verden. 

Begge parter mener, at de har en god aftale. Men der vil være omkostninger forbundet med de uundgåelige konsekvenser. Forbrugere og virksomheder kommer til at betale prisen for, at UK ikke længere er en del af det indre marked og toldunionen. Studerende fra EU, der ønsker at læse i UK, vil ikke længere have status af indenlandske studerende. Den britiske regering var ikke interesseret i, at UK deltog i Erasmus-udvekslingsprogrammet. 

Den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital mellem EU og UK er ophørt. Der vil være hindringer for mobilitet og handel. 

City of London vil fortsat være et vigtigt finansielt centrum på globalt plan, og jeg håber, at vi vil være i stand til at udvikle en samarbejdsorienteret tilgang. 

Langfredagsaftalen er blevet reddet. Det er lykkedes for EU at forsvare integriteten af det indre marked med 450 mio. deltagere. Unionen har stået sammen fra dag ét og beskyttet sine kerneværdier og principper. 

Kommissionens formand sagde ved afslutningen af forhandlingerne, at hun var tilfreds og lettet. Det er sandt, at brexit slugte en stor del af vores tid og energi. Det er nu slut. UK fortsætter sin rejse på egen hånd. Den Europæiske Union skal nu fokusere på sin fremtid og sin globale mission. 

Aftalen om vores fremtidige forbindelser er kompleks. Der er mange risici og udfordringer forbundet med aftalens gennemførelse og håndhævelse. Vi står over for vanskelige tider. Aftalen er uden fortilfælde, og der er elementer, som ikke er faldet på plads. Drøftelserne vil fortsætte, og dialogen om regulering vil få afgørende betydning. Og for vores britiske venner står det endnu ikke helt klart, hvad det betyder at være et tredjeland. Det er positivt, at aftalen vil hjælpe os med at fortsætte dialogen. 

Danuta Hübner,

medlem af Europa-Parlamentet