EØSU info

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og medlemsstaterne til øjeblikkeligt at ændre valgakten fra 1976, så det garanteres, at alle EU-borgere med et handicap reelt har ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalget i 2024.

I sin udtalelse om Behovet for at sikre, at personer med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, som blev vedtaget den 2. december, opfordrede EØSU til, at principperne om almindelige, direkte og hemmelige valg tydeliggøres i lovteksten.

Det vil sætte en stopper for forskelsbehandlingen af vælgere med handicap forbundet med de nuværende regler eller ordninger i de forskellige medlemsstater, som varierer betydeligt fra land til land. Det vil også kunne fjerne juridiske eller tekniske hindringer i hele Europa, som i øjeblikket fratager millioner af mennesker deres stemmeret.

Udtalelsen følger op på en informationsrapport fra EØSU, der konkluderede, at disse hindringer resulterede i, at der ikke var et eneste EU-land, som kunne garantere fuld adgang til EU-valget for alle.

Rapportens konklusioner, som blev offentliggjort to måneder inden Europa-Parlamentsvalget i 2019, blev senere bekræftet af mediernes og civilsamfundets valgdækning.

"EØSU finder en sådan forskelsbehandling uacceptabel og i strid med EU's grundlæggende værdier, traktaterne og vigtige internationale retsakter og politiske akter," sagde Krzysztof Pater, der stod bag både informationsrapporten og udtalelsen.

"Det, vi beder om, handler om princippet om lige rettigheder for alle. Hvordan kan det passe, at millioner af EU-borgere med handicap i det 21. århundrede ikke kan udøve deres ret til at stemme, og at beslutningstagerne stort set ikke gør noget for at ændre på det? Det er et centralt spørgsmål for det europæiske demokrati. Frem for alt er det et spørgsmål om menneskelig værdighed," understregede Krzysztof Pater.

Efter EØSU's mening kan man hurtigt fjerne eksisterende praksis, som forskelsbehandler EU-borgere med handicap, ved at ændre valgakten på en måde, der gør det obligatorisk for EU-landene at indføre standarder, der garanterer disse mennesker en reel ret til at stemme.

Disse standarder omfatter tilføjelsen af en erklæring, hvoraf det fremgår, at ingen EU-borger på grundlag af national lovgivning kan berøves retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet på grund af handicap eller helbredsstilstand.

De nødvendige standarder til præcisering af principperne om direkte og hemmelige valg skal sikre, at alle personer med handicap, uanset karakteren af deres handicap, kan stemme selvstændigt og hemmeligt. (ll)

Fælles erklæring ved Christa Schweng, formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Jack O'Connor, formand for EØSU's brexit-opfølgningsgruppe

Tillykke til forhandlerne fra EU og UK, som har haft held til at afslutte meget komplekse og vanskelige forhandlinger og nå frem til en handelsaftale, der får afgørende betydning for borgerne i både UK og resten af Europa.

Nu er EØSU klar til at etablere så mange forbindelser til civilsamfundet i UK som muligt.

Det er først og fremmest en stor lettelse, at det efter en langvarig og kompleks forhandlingsproces lykkedes for EU og UK's regering at indgå en partnerskabsaftale i sidste øjeblik.

Efter UK's beslutning om at forlade Den Europæiske Union den 31. januar 2020 efter 47 års EU-medlemskab, var det afgørende at vide, hvordan de fremtidige forbindelser mellem de to partnere ville blive håndteret.

Partnerskabsaftalen vil være den hjørnesten, som de fremtidige forbindelser mellem EU og UK bygges på.

På EØSU's vegne ønsker vi EU's chefforhandler, Michel Barnier, og hans medarbejdere hjerteligt tillykke. De har udvist stor professionalisme og modstandsdygtighed. Med stor erfaring har de utrætteligt arbejdet for at bevare en fælles europæisk front.

Vi lykønsker naturligvis også den britiske delegation, der med held har arbejdet for at få aftalen i hus. Vi er helt klar over, at det ikke har været nemt.

Fra den 1. januar 2021 vil virksomheder, arbejdstagere og borgere på begge sider af kanalen kunne organisere sig. Partnerskabsaftalen skaber sikkerhed, hvilket netop er det element, som har afgørende betydning for virksomheder, der skal planlægge deres investeringer, for arbejdstagere, der skal vælge, hvor de ønsker at arbejde og for borgere, der skal beslutte, hvor de ønsker at bo.

I EØSU har vi fulgt brexitforhandlingerne tæt, herunder gennem en ad hoc-arbejdsgruppe som udvalget har etableret.

Vores rolle vil bestå i at fokusere på at optimere samarbejdet med de øvrige EU-institutioner og centrale aktører og etablere så mange forbindelser til civilsamfundet i UK som muligt. Mere end nogensinde før er vi overbeviste om, at dette skal være EØSU's mål i de kommende år.

Christa Schweng

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Jack O'Connor

Formand for EØSU's brexit-opfølgningsgruppe

EØSU glæder sig over EU's stats- og regeringslederes vedtagelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 den 10. december 2020. Kompromiset om det europæiske budget og genopretningsfonden samt en retsstatsmekanisme tager hensyn til EØSU's proaktive og omfattende bidrag til en mere ambitiøs FFR for EU.

Gennem støtte til den europæiske genopretning og hjælp til at skabe en stærkere, grønnere og mere digital Europæisk Union fortsætter udvalget med at spille en enestående rolle i den europæiske beslutningsproces. Som talerør for civilsamfundsorganisationerne har udvalgets bidrag endnu engang vist sig at være vigtigt, hvilket er blevet understreget af de mange EØSU-udtalelser om EU's langsigtede budget, som de øvrige EU-institutioner har tilsluttet sig.

"Det er vores opgave at formidle de fordele, som forøgelsen af budgettet for 2021-2027 har for civilsamfundet. Det glæder mig at kunne konstatere, at EØSU's bidrag har gjort en forskel. Den endelige aftale om den nye flerårige finansielle ramme og den nye genopretnings- og resiliensfacilitet kommer på det rette tidspunkt. Vi håber, at det vil være startskuddet for en hurtig genopretning af Europa og byggestenene til en stærkere og grønnere Union, og at det endelige resultat vil være i overensstemmelse med EU's ambitioner og behov," sagde Cillian Lohan, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation.

Læs EØSU's formand Christa Schwengs erklæring om den flerårige finansielle ramme 2021-27 og genopretningsfonden.

Læs mere om de EØSU-udtalelser, som er afspejlet i FFR, i dette bilag.(mp)

Kommissionens seneste initiativer til regulering af digitale tjenester og markeder vil sikre, at udbyderne tager ansvar for de tjenester, de tilbyder, og at digitale giganter ikke gennemtvinger deres egne regler på Europas markeder, sagde Kommissionens ledende næstformand Margrethe Vestager på EØSU's plenarforsamling i december.

Kommissionens retsakt om digitale tjenester og retsakt om digitale markeder, der blev offentliggjort den 15. december, vil bidrage til, at demokratiet i Europa kan indhente efterslæbet set i forhold til de sidste 20 års digitale udvikling. Retsakterne definerer, hvordan de digitale tjenester bør udbydes, og hvordan de digitale markeder bør fungere, sagde Margrethe Vestager på EØSU's plenarforsamling under debatten om Et Europa Klar til den Digitale Tidsalder.

EØSU's formand Christa Schweng fremhævede, at den digitale omstilling er vigtigere end nogensinde før som en af de to bærende søjler i Europas genopretning efter covid-19 parallelt med den grønne omstilling.

EØSU's formand citerede en nylig undersøgelse, som anslår, at nye teknologiers samlede supplerede bidrag til BNP kan beløbe sig til 2,2 billioner i EU frem mod 2030, hvilket svarer til det samlede BNP for Spanien og Nederlandene i 2019.

Christa Schweng sagde: "Vi har brug for en europæisk, menneskecentreret tilgang til digitalisering. Uden borgernes og virksomhedernes tillid vil vi ikke kunne udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver. Derfor er det vigtigt at opbygge et egentligt europæisk dataområde, hvor vores data beskyttes, og hvor der er garanti for privatlivets fred og selvbestemmelse. Det er også nødvendigt at opbygge EU's teknologiske suverænitet, samtidig med at den digitale globale handel videreføres."

Margrethe Vestager redegjorde for de centrale elementer i Kommissionens digitale strategi, der fokuserer på mobilisering af private investeringer, flagskibsinitiativer (vedrørende digitale færdigheder, digitale offentlige tjenester og cybersikkerhed) samt opbygning og udbredelse af digital kapacitet.

"Retsakten om digitale tjenester vil sikre, at udbyderne af digitale tjenester påtager sig et ansvar og kan stilles til regnskab for de tjenester de udbyder, således at tilliden kan genopbygges," sagde Margrethe Vestager. "Ulovligt onlineindhold og produkter, der ikke lever op til de regler, vi har for fysiske produkter, udgør problemet. Der bør rettes op på begge dele, og løsningen bør være europæisk."

Hun supplerede: "Retsakten for digitale markeder fastslår følgende over for de kæmpestore virksomheder: I er meget velkomne til at drive forretning i Europa, og vi ser gerne, at I får succes, men der findes en liste over, hvad man gør og ikke gør, når man optræder i en rolle som "gatekeeper", således at den fair konkurrence bevares, og forbrugerne kan betjenes på bedst mulig vis. Det grundlæggende aspekt er, at markedet bør tjene os som forbrugere, og at vi ønsker en teknologi, som vi virkelig kan stole på." (dm)

EØSU mener, at et sæt fælles principper for offentlige tjenester kan hjælpe medlemsstaterne med at sikre fuld respekt for demokratiet og retsstatsprincippet

I en udtalelse vedtaget på plenarforsamlingen den 2. december bemærker EØSU, at offentlige tjenester bidrager til sociale fremskridt og til et dynamisk samfund, da de sikrer lige og universel adgang til tjenester for alle, herunder sårbare og dårligt stillede grupper. Under kriser – som vi har oplevet stadig flere af i de senere år – kan de fungere som vigtige "automatiske stabilisatorer", hvad enten der er tale om sikkerheds-, asyl-, miljø-, klima- eller sundhedskriser eller økonomiske kriser.

EØSU's ordfører Christian Moos forklarede: "Offentlige forvaltninger og tjenester er den vigtigste forbindelse mellem myndigheder og civilsamfundet. De er nøglen til det liberale demokratis modstandsdygtighed i Europa. I EU er der behov for effektive mekanismer, der garanterer fuld respekt for retsstatsprincippet og den offentlige forvaltnings uafhængighed i alle medlemsstater".

Et sæt fælles principper

EØSU identificerer et sæt fælles principper for offentlige tjenester og forvaltninger:

• Retten til god forvaltning øger tilliden i samfundet. Gennemsigtigheden af offentlige tjenester sikrer uafhængigt tilsyn og bidrager til kampen mod korruption.
• Offentlige tjenester udfylder en beskyttende funktion i forhold til retsstatsprincippet. De ansatte i de offentlige tjenester skal beskyttes, så de har mulighed for at afvise at udføre ulovlige ordrer. 
• Offentlige tjenester skal sikre fri adgang til information, og personlig henvendelse skal – uanset digitaliseringen – være mulig for alle.

EØSU foreslår også, at offentlige tjenester gøres interoperable i EU. Udveksling og jobrotation mellem medlemsstaternes offentlige tjenester bør være mulig. Alle offentlige tjenester, der håndterer EU-midler, skal overholde og anvende principperne for offentlige tjenester. (na)

EU's nye pagt om migration og asyl fik en hård medfart under en konference på højt niveau afholdt af EØSU. Repræsentanter for civilsamfundet, tænketanke og Europa-Parlamentet mente ikke, at den nye pagt leverer de ændringer, som er nødvendige for at skabe et velfungerende fælles europæisk migrations- og asylsystem.

Den 26. november deltog interessenter, herunder Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, tænketanke, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, i en virtuel høring om den nye pagt om migration og asyl. Konferencen, der var tilrettelagt af EØSU's Sektion for Sociale Spørgsmål (SOC), så nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt den nye pagt skaber den systemiske forandring, der er nødvendig for at komme ud af det nuværende dødvande og udvikle en bæredygtig, rationel og rettighedsbaseret EU-politik for migration og asyl.

Kritikken fra forskellige paneldeltagere fokuserede på tre centrale aspekter: for det første den valgte lovgivningsmæssige tilgang, der er baseret på mellemstatsligt samarbejde, og som giver mulighed for, at forhandlingerne indledes inden Kommissionen har fremlagt et lovforslag. For det andet en dualistisk opfattelse af migranter som enten reelle flygtninge eller personer med ulovligt ophold, der kan udsendes og for det tredje den nyligt indførte mekanisme for overtagelse af tilbagesendelser, der giver medlemsstater mulighed for at udvise solidaritet på denne måde.

Medlemmerne af EØSU's studiegruppe vedrørende dette initiativ beklagede, at de fleste af forslagene i den nye pagt vedrører forvaltningen af de ydre grænser, hvorimod der ikke er tilstrækkelig fokus på lovlige kanaler for immigration, sikre veje til asyl samt inklusion og integration af tredjelandsstatsborgere i EU. "Vi er en smule skuffede over indholdet i denne pagt," sagde José Antonio Moreno Díaz, EØSU's ordfører for udtalelsen om den nye pagt om migration og asyl. "Vi håber på en mere ambitiøs og konstruktiv pagt, der er mere realistisk med hensyn til menneskerettigheder." (na)

Kommissionen og interessenterne inden for luftfart bør vende tilbage til forhandlingsbordet for at præcisere ambitionerne for den nye forordning om det fælles europæiske luftrum, siger EØSU i en nyligt vedtaget udtalelse.

Det er stadig uklart, om Kommissionens forslag vil være tilstrækkeligt til at nå det fælles europæiske luftrums oprindelige mål om nedbringelse af CO₂-emissionerne og effektivisering af lufttrafikstyringen og luftfartstjenesterne.

EØSU gjorde opmærksom på problemet i en udtalelse udarbejdet af Dumitru Fornea, der blev vedtaget på plenarforsamlingen.

Dumitru Fornea sagde under debatten: "Der er behov for at præcisere netforvalterens funktion, og især dens overordnede formål og indvirkning på luftfartsplanlægningen, kapacitetsstyringen, luftrummets udformning, miljøet og prioriteringen af efterspørgslen. Alle interessenter inden for luftfart bør inddrages, når der træffes større beslutninger. Princippet om meningsfuld høring bør indgå i rammeforslaget".

Desuden henvises der ingen steder i Kommissionens forslag til de dramatiske konsekvenser af covid-19-krisen for industrien. I den forbindelse anbefaler EØSU, at der gennemføres en konsekvensanalyse for at tage behørigt hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for både arbejdstagerne og brugerne af tjenesteydelserne. (mp)

Blockchainteknologier kan levere nyttige løsninger i fremtidens mineindustri, men den digitale omstilling bør tage højde for de sociale konsekvenser. Dette var hovedbudskabet fra den rundbordsdiskussion, som EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) afholdt online den 14. december 2020.

"De mineselskaber, som har indledt den digitale omstilling, har forbedret deres sikkerhed, bæredygtighed, produktivitet og fortjeneste. Blockchain er industriens fremtid, men dens forvaltning skal drøftes. Vi er også nødt til at mindske de sociale og territoriale ubalancer, der er opstået på grund af den aktivitetsomlægning, som den nye grønne pagt og den cirkulære økonomi har medført, sagde formanden for CCMI, Pietro De Lotto.

CCMI-medlem Hilde Van Laere tilsluttede sig denne betragtning: "Blockchain er kernen i den digitale omstilling og har potentiale til at ændre virksomhederne og hele samfundet, ikke kun mineindustrien. Blockchain har ændret alle virksomheder i alle sektorer og har også ændret rammerne for minedrift. Med sin kapacitet til at skabe sikkerhed og gennemsigtighed i forbindelse med forretningstransaktioner og til at registrere ændringer af dokumenter og forretningsaftaler har blockchainteknologi yderst nyttige anvendelsesformål inden for minedrift".

En lang række operationelle og institutionelle interessenter deltog i debatten: den svenske mineorganisation, Minespider, Kamni Chain, IndustriALL Norway, International Raw Materials Observatory, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Webinaret indgik i det opfølgende arbejde vedrørende udtalelse CCMI/176 om Digital minedrift i Europa: Nye løsninger i forbindelse med bæredygtig produktion af råstoffer, som er udarbejdet af Marian Krzaklewski og Hilde Van Laere, og som EØSU vedtog på sin plenarforsamling i september. (mp)

EØSU glæder sig over, at dets anbefalinger afspejles i Kommissionens forslag til en europæisk klimapagt, der støtter eksisterende og nye klimatiltag gennem peerlæring, uddannelse, kapacitetsopbygning, fjernelse af hindringer og lettere adgang til finansiering.

Med begrebet global kulstofneutralitet ændrede Parisaftalen den politiske diskurs og skubbede regeringer og interessenter i en handlingsorienteret retning. Dette resultat ville ikke have været muligt uden den hidtil usete mobilisering af alle civilsamfundsaktører. Aktiv deltagelse af "alle dele af samfundet" er en forudsætning for, at klimapolitikken kan lykkes i EU.

EØSU-medlem Peter Schmidt sagde: "Klimapagten er en stor mulighed for at udvikle en nyskabende og deltagelsesbaseret tilgang, der afspejler, støtter og inspirerer den indsats, der allerede gøres i civilsamfundet, i lokalsamfund og i byer og regioner."

EØSU ønsker at samarbejde med Kommissionen og andre EU-organer om i fællesskab at etablere en interessentplatform for den europæiske klimapagt baseret på principperne om inklusion, gennemsigtighed og reel deltagelse og ejerskab mellem klimaaktører på alle niveauer.

Derudover kan oprettelsen af et EU-forum for klimafinansiering som en del af pagten stimulere læringsprocesser, som er fuldt ud gensidige, lette adgangen til finansiering og fjerne hindringer. En mekanisme for inddragelse af de unge i processer vedrørende klima og bæredygtighed som f.eks. de rundbordsdiskussioner for unge om klima og bæredygtighed, som EØSU har foreslået, bør indgå i pagten. (mr)

Efter det amerikanske præsidentvalg mødtes EØSU's opfølgningsudvalg for de transatlantiske forbindelser den 15. december i et forsøg på at genetablere et stærkt partnerskab med det amerikanske civilsamfund.

Med den snarlige indledning af en ny præsidentperiode i USA har EU og USA nu en enestående mulighed for efter de seneste års store tilbageskridt at forny deres partnerskab og venskab på grundlag af fælles demokratiske værdier, en fælles historie og fælles interesser.

I et forsøg på at genetablere civilsamfundsdialogen mødtes EØSU's opfølgningsudvalg for transatlantiske forbindelser den 15. december med virtuel deltagelse af medlem af Europa-Parlamentet Radosław Sikorski og medlem af den amerikanske kongres William Hurd.

Radosław Sikorski fremhævede, at mellemfolkelige kontakter og et mere solidt samarbejde med civilsamfundet i overensstemmelse med den nye transatlantiske dagsorden spiller en vigtig rolle. "Der er stadig politiske forskelle mellem EU og USA, men goodwill, ligeværdighed og tillid er et godt udgangspunkt", sagde han.

William Hurd gik stærkt ind for transatlantisk dialog: "Et USA, der går forrest, er ikke ensbetydende med et USA, der står alene. Vi skal vise, at vi er i stand til at opbygge alliancer". Han understregede, at det er vigtigt, at EU og USA står sammen i lyset af, at Kina fører sig stadigt mere selvbevidst frem på den internationale scene.

Peter Chase, Senior Fellow ved USA's tyske Marshallfond, påpegede, at en ambitiøs strategi er afgørende for de transatlantiske økonomiske forbindelser: "En stærk økonomi vil gavne civilsamfundet, tænketanke, erhvervslivet og investeringer".

Matthias Jørgensen fra Kommissionens Generaldirektorat for Handel præsenterede Kommissionens nye transatlantiske dagsorden og opfordrede USA til at tilslutte sig kampen for en sundere, sikrere, fremgangsrig og mere demokratisk verden efter covid-19 og arbejde sammen om beskyttelse af kloden, teknologi, handel og standarder.

Garrett Workman, ledende direktør for europæiske anliggender i det amerikanske handelskammer, bemærkede, at "vi gennem handel kan rette op på de mange fejl, som er blevet begået i amerikansk politik gennem de seneste år".

EØSU præsenterede også "Building bridges across the Atlantic", et ambitiøst projekt, som fremhæver civilsamfundets rolle og betydningen af dets indvirkning på det fornyede transatlantiske partnerskab. Projektet har til formål at forbinde mennesker og deres aktiviteter og lade liberale holdninger komme til orde på begge sider af Atlanten i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at finde fælles fodfæste og løsninger. (at)