Krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser

På baggrund af det Europæiske Råds møde vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i dag en resolution om "Krigen i Ukraine og dens økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser". Medlemmerne udtrykte solidaritet med Ukraine og understregede, at civilsamfundet spiller en stor rolle i forhold til at hjælpe det ukrainske folk og de ukrainske flygtninge.

Udvalgets formand Christa Schweng indledte debatten, hvor hun understregede: Denne invasion er en trussel med vores sikkerhed og værdier. EU står resolut og med fuld ret sammen med Ukraine, og vi reagerer samlet og solidarisk. Hun tilføjede: EU's organiserede civilsamfund er en af byggestenene i vores demokrati: Det står i forreste række, når det handler om at håndtere de humanitære, økonomiske og sociale konsekvenser af krigen, og viser, at det er fast besluttet på at hjælpe det ukrainske folk med at forsvare de europæiske værdier. Vi omsætter vores solidaritet til handling, og vores støtte til Ukraine er urokkelig.

EU's kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, understregede, at EØSU spiller en ekstremt vigtig rolle og kan udnytte sin viden i marken. Indtil videre har Europa nemlig modtaget 3,5 millioner flygtninge, heraf 1,8 millioner børn. Denne enestående solidaritet med mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, som vi har set fra civilsamfundsorganisationer, borgere og myndigheder, har været helt ekstraordinær, og den gør os allesammen stolte af at være europæere. Vi arbejder bedst, når vi arbejder sammen, sagde Ylva Johansson og understregede, at Putin angriber vores kerneværdier, og Ukraine forsvarer dem. De har brug for vores støtte.

Formændene for de tre grupper, som også er ordførere for resolutionen, understregede, at Europa står over for en række afgørende udfordringer som følge af krigen. De opfordrede derfor EU's ledere til at træffe foranstaltninger, navnlig med hensyn til migrationspolitik, inflation, stigende energipriser, og tiltag, som kan mindske afhængigheden og udbygge Europas strategiske og teknologiske autonomi.

Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe, sagde: I vores resolution hilser vi de humanitære foranstaltninger, der er blevet truffet indtil videre, velkommen, men vi opfordrer også indtrængende medlemsstaterne til at gøre mere for at hjælpe Ukraine, som står i forreste linje i kampen for demokrati. I 2013 kiggede ukrainerne på Maidan-pladsen mod Europa for at hente inspiration. I dag er det Europa, som søger inspiration i Ukraine.

Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen, understregede: Et af mine vigtigste budskaber er, at det internationale samfund og Europa er nødt til at stå sammen i denne situation. Det er altafgørende, at alle Putins forsøg på at skabe splittelse mellem os, mellem medlemsstaterne, slår fejl. I en krig som denne må vores udvalg først og fremmest stå for en humanitær tilgang, for støtte til civilsamfundet og en forhandlingsløsning. Også selv om dette ikke synes realistisk lige nu.

Séamus Boland, formand for gruppen Diversitet Europa, tilføjede: Den russiske invasion af Ukraine er den største og voldsomste uprovokerede aggression på det europæiske kontinent siden 1939, og vi er nødt til at vise vores modstand imod den. Vi må fordømme Putin, og vi må til enhver tid søge freden.

Repræsentanter for det ukrainske og det russiske civilsamfund kom med stærkt følelsesladede bidrag til debatten gennem deres førstehåndsoplevelser fra krigen.

Stifteren af bevægelsen Open Russia, Mikhail Khodorkovskij, satte fokus på de katastrofale konsekvenser af desinformation. Vi er gået sammen som i en komité mod krigen. Vi er alle motiveret af det samme ønske om at få information formidlet ud til de russiske borgere. Det er vores ret at bekæmpe desinformation, selv uden for Ruslands grænser.

Formanden for det nationale økonomiske og sociale trepartsråd i Ukraine, Anatólij Kinakh, kaldte følelsesladet denne tragedie for ikke blot en militær aggression, men en forbrydelse mod en civilisation. Han sagde: Vi kommer til at skulle genopbygge Ukraine, vores industri og vores økonomi. Vi er allerede i gang med det, og vi er meget taknemmelige over for vores europæiske partnere for at have iværksat en form for Marshallplan for Ukraine.

Aleksandr Sjubyn, formand for den ukrainske civilsamfundsplatform, opfordrede Europa til at fortsætte støtten til Ukraine og til at støtte landets ønske om at blive en del af den europæiske familie.

Hennadij Tjyzjykov, formand for det ukrainske handels- og industrikammer, bad europæiske arbejdsgivere og erhvervsorganisationer om at støtte ukrainske virksomheder.

Endelig mindede Evgeniya Pavlova fra det ukrainske handicapforbund om, at det er vigtigt ikke at glemme den ukrainske befolkningsgruppe med handicap, som er ekstremt sårbar og har brug for særlig opmærksomhed.