Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Med udgivelsen af Mario Draghis rapport er der endnu en gang sat fokus på det presserende behov for at tage livtag med Europas økonomiske udfordringer. I både Enrico Lettas og Mario Draghis rapport lyder alarmklokkerne – endda højlydt: Europa står over for en skæbnestund, og vi har ikke råd til at sidde advarslen overhørig.

Der er mere på spil end nogensinde før: I løbet af de seneste to årtier har EU's økonomiske vækst konstant haltet efter USA's, mens Kina har været hurtig til at fået lukket hullet. Fra 2002 til 2023 voksede forskellen i BNP (i 2015-priser) mellem EU og USA fra lidt over 15 % til foruroligende 30 %. Ser man på købekraftspariteten (PPP), springer forskellen endnu mere i øjnene: Her er den vokset fra 12 % til hele 34 %.

En af de største udfordringer er Europas lovgivningsmæssige rammer. Tallene er slående: Fra 2019 til 2024 blev der i EU vedtaget ca. 13.000 retsakter sammenlignet med ca. 3.500 i USA.

Denne overdrevne regulering har medført betydelige efterlevelsesomkostninger for virksomhederne og flyttet ressourcer væk fra innovation og resultatforbedring. Desuden har den afstedkommet den bekymrende tendens, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud af EU. Således flyttede 30 % af de europæiske enhjørninger til lande uden for EU i perioden 2008-2021.

Som Mario Draghi understreger, kræver det mere end blot investeringer at få Europa til at bevæge sig fremad. Det gælder om at sikre, at reformer fører til reelle fremskridt. Vi skal have fokus på at fuldføre det indre marked, fjerne hindringer, prioritere en sammenhængende tilgang til byrdereduktion samt strømline lovgivningen. Alle disse vigtige skridt kan tages straks uden større politiske kampe og vil give virksomhederne, navnlig SMV'er, som er rygraden i vores økonomi, håndgribelige fordele.

Derudover kan vi ikke se bort fra, at vores sektorer og økonomier er indbyrdes forbundne. Forbedringer på ét område kan føre til positive afsmittende virkninger i andre. For eksempel kan integrationen af kunstig intelligens og datadrevne teknologier understøtte en mere intelligent energistyring på tværs af industrier, fra avanceret fremstilling til præcisionslandbrug, hvilket kan give sig udslag i væsentligt lavere omkostninger og emissioner. Det er den slags synergier, vi skal gå efter.

Der er ingen tvivl om, hvilken vej vi bør tage. Europa har kapaciteten, talentmassen og innovationspotentialet til at komme foran i konkurrencen igen. Men det vil kræve en stærk politisk vilje, samarbejde og et fokus på langsigtede strategiske mål. Nu er det op til os – EU-institutionerne og medlemsstaterne – at omsætte disse muligheder til handling, som skaber forandring og gør en forskel.