Fakta og tal om mental sundhed i EU tegner ikke noget rosenrødt billede, men udgør snarere en opfordring til handling. EØSU går ind for stærkere foranstaltninger til fremme af mental sundhed på nationalt plan og EU-plan. Udvalget har tillige opfordret til bindende lovgivning for at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen. Med civilsamfundsprisen for mental sundhed hylder udvalget civilsamfundets fortsatte bestræbelser på at forbedre europæernes trivsel.

1. Efter rapporter om, at psykiske lidelser såsom angst og depression er steget voldsomt i hele Europa i kølvandet på covid-19-pandemien, besluttede EØSU at udvalgets vigtigste civilsamfundspris skulle handle om mental sundhed. Ifølge OECD er andelen af unge med angst mere end fordoblet i flere europæiske lande. Pandemien sænkede også alderen for, hvornår spiseforstyrrelser sætter ind, navnlig blandt teenagere. Allerede før covid-19 var mindst 84 millioner mennesker i hele EU ramt af mentale sundhedsproblemer – hvilket svarer til en ud af seks.
2. Omkring 4 % af de årlige dødsfald i EU tilskrives mental sundhed og adfærdsforstyrrelser. Dårlig mental sundhed har også gevaldigt store økonomiske konsekvenser, da de direkte og indirekte omkostninger tegner sig for ca. 4 % af BNP. Mere end en tredjedel af disse omkostninger skyldes lavere beskæftigelsesfrekvenser og faldende produktivitet på arbejdspladsen.
3. I 2020 rapporterede 44,6 % af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15-64 år i EU ifølge Eurostat om risikofaktorer for deres mentale trivsel på arbejdspladsen. Næsten en femtedel af de beskæftigede i EU oplyste, at stor arbejdsbyrde eller tidspres var blandt de hyppigste risikofaktor for dårlig mental trivsel på arbejdspladsen.
4. Mental trivsel er rykket op og står nu øverst på den politiske dagsorden i EU. Som følge heraf vedtog Kommissionen en overordnet strategi til mental sundhed i juni 2023. Med EU-støtte på 1,23 mia. EUR har denne nye tilgang til formål at fremme mental sundhed inden for alle EU-politikker og fokusere på tre vejledende principper, nemlig tilstrækkelig og effektiv forebyggelse, adgang til økonomisk overkommelig mental sundhedspleje og -behandling af høj kvalitet samt reintegrering i samfundet, når man er blevet rask igen. Mental sundhed er også en politisk prioritering for EØSU og har en central placering i udvalgets arbejde.
5. EØSU modtog hele 105 ansøgninger på tværs af EU. De dækker en lang række emner – fra projekter, der forebygger psykosociale risici på arbejdspladsen eller tackler spørgsmål som stofmisbrug og cyberafhængighed, til bekæmpelse af stigmatisering i forbindelse med mental sundhed og fremme af støtte fra lokalsamfundet. EØSU håber, at man ved at belønne og demonstrere disse vigtige ikkestatslige bestræbelser på at støtte mental sundhed også kan inspirere andre til at gøre det samme. (sg)