EØSU info

For at gøre opmærksom på civilsamfundets indsats for at dæmme op for den stille epidemi af mentale sundhedsproblemer i EU har EØSU udgivet en brochure med en række projekter, som er blevet indsendt i forbindelse med civilsamfundsprisen om mental sundhed. Læs brochuren her.

Fakta og tal om mental sundhed i EU tegner ikke noget rosenrødt billede, men udgør snarere en opfordring til handling. EØSU går ind for stærkere foranstaltninger til fremme af mental sundhed på nationalt plan og EU-plan. Udvalget har tillige opfordret til bindende lovgivning for at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen. Med civilsamfundsprisen for mental sundhed hylder udvalget civilsamfundets fortsatte bestræbelser på at forbedre europæernes trivsel.

1. Efter rapporter om, at psykiske lidelser såsom angst og depression er steget voldsomt i hele Europa i kølvandet på covid-19-pandemien, besluttede EØSU at udvalgets vigtigste civilsamfundspris skulle handle om mental sundhed. Ifølge OECD er andelen af unge med angst mere end fordoblet i flere europæiske lande. Pandemien sænkede også alderen for, hvornår spiseforstyrrelser sætter ind, navnlig blandt teenagere. Allerede før covid-19 var mindst 84 millioner mennesker i hele EU ramt af mentale sundhedsproblemer – hvilket svarer til en ud af seks.
2. Omkring 4 % af de årlige dødsfald i EU tilskrives mental sundhed og adfærdsforstyrrelser. Dårlig mental sundhed har også gevaldigt store økonomiske konsekvenser, da de direkte og indirekte omkostninger tegner sig for ca. 4 % af BNP. Mere end en tredjedel af disse omkostninger skyldes lavere beskæftigelsesfrekvenser og faldende produktivitet på arbejdspladsen.
3. I 2020 rapporterede 44,6 % af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15-64 år i EU ifølge Eurostat om risikofaktorer for deres mentale trivsel på arbejdspladsen. Næsten en femtedel af de beskæftigede i EU oplyste, at stor arbejdsbyrde eller tidspres var blandt de hyppigste risikofaktor for dårlig mental trivsel på arbejdspladsen.
4. Mental trivsel er rykket op og står nu øverst på den politiske dagsorden i EU. Som følge heraf vedtog Kommissionen en overordnet strategi til mental sundhed i juni 2023. Med EU-støtte på 1,23 mia. EUR har denne nye tilgang til formål at fremme mental sundhed inden for alle EU-politikker og fokusere på tre vejledende principper, nemlig tilstrækkelig og effektiv forebyggelse, adgang til økonomisk overkommelig mental sundhedspleje og -behandling af høj kvalitet samt reintegrering i samfundet, når man er blevet rask igen. Mental sundhed er også en politisk prioritering for EØSU og har en central placering i udvalgets arbejde.
5. EØSU modtog hele 105 ansøgninger på tværs af EU. De dækker en lang række emner – fra projekter, der forebygger psykosociale risici på arbejdspladsen eller tackler spørgsmål som stofmisbrug og cyberafhængighed, til bekæmpelse af stigmatisering i forbindelse med mental sundhed og fremme af støtte fra lokalsamfundet. EØSU håber, at man ved at belønne og demonstrere disse vigtige ikkestatslige bestræbelser på at støtte mental sundhed også kan inspirere andre til at gøre det samme. (sg)

Den irske velgørenhedsstiftelse for ældre,Third Age Foundation, er gennem sit netværk for socialt engagement – AgeWell – med til at bekæmpe ældres ensomhed. AgeWells besøgsvenner, der selv er over 50 år, besøger ugentligt de ældre i deres hjem og gør dem således lidt selskab, men holder også øje med den ældres sundhed og trivsel ved hjælp af et spørgeskema, der ligger i en mobilapp. Alison Branigan fra Third Age Foundation kunne fortælle os, at til dato har mere end 500 mennesker i irske County Meath modtaget støtte, hvoraf nogle beskriver tjenesten som en "livline" eller endda som "lys for enden af en lang, mørk tunnel".

Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

AgeWell blev indført i County Meath som støtte til den voksende ældre befolkning, som havde særlige sociale, følelsesmæssige, psykologiske og fysiske plejebehov. Vores sundhedsvæsen er under et enormt pres, vores befolkning vokser og bliver ældre, og der er lange ventelister til tjenesteydelser, såsom hjemmehjælp. AgeWell yder hurtig og praktisk hjælp, der supplerer og fremmer de eksisterende sundhedstjenester ved at yde støtte til ældre, der er isolerede, ensomme, svage, bundet til hjemmet eller i en risikabel situation og hjælper dem til at kunne leve længere og bedre i omgivelser, de selv har valgt, ved at stille social kontakt til rådighed og hele tiden holde øje med deres sundhed og trivsel og ved at kortlægge og forholde sig til problemer, når de opstår, inden de udvikler sig til noget mere alvorligt. AgeWell passer også godt ind i det etiske grundlag for vores stiftelse Third Age, som yder direkte støtte til ældre i form af innovative tjenester og programmer og udgør en enestående mulighed for at udøve et stykke frivilligt arbejde, hvor ældre kan støtte ligestillede og andre samfundsgrupper. 

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået tilbagemeldinger fra dem, I har hjulpet?  (Giv gerne eksempler)

AgeWell har til dato hjulpet mere end 500 ældre i County Meath. Mange sætter virkelig stor pris på programmets besøgsvenordning: De har opbygget et særligt tillidsforhold til deres AgeWell-besøgsven, hvilket giver os indblik i deres behov og bekymringer og på den måde sætter os i stand til bedre at kunne hjælpe dem.

Kommentarer fra vores klienter lyder: "Ordningen er en livline", "Jeg vidste ikke, at jeg havde brug for støtten, før jeg fik den", "Jeg er så taknemmelig for ordningen og min besøgsven. Hun er ugens højdepunkt", "Jeg var meget ensom og så ingen mennesker i løbet af dagen, så jeg ser virkelig frem til mine besøg". En af klienterne, der havde været rigtig langt nede og har indrømmet at have forsøgt at begå selvmord flere gange, sagde: "AgeWell kom på det helt rigtige tidspunkt – de hjalp mig med at få øje på lyset for enden af en lang, mørk tunnel". Og han tilføjede: "Alle burde have adgang til denne ordning".

Vores frivillige besøgsvenner, som selv er ældre mennesker, har dette at sige: "Jeg elsker at være frivillig", "Det er så dejligt at mærke, at man gør en forskel", og "Jeg har lært utroligt meget om mennesker og om mig selv ved at udføre dette arbejde".

Vi kan rent statistisk bevise, at AgeWell gavner trivsel og den sociale, følelsesmæssige og informationsmæssige støtte, mindsker isolation og ensomhed, forbedrer den subjektivt oplevede sundhedstilstand og øger den fysiske aktivitet.

Andre tilbagemeldinger kommer fra klienternes pårørende, der fortæller, at ordningen har givet dem fred i sindet, og vi modtager anerkendelse for vores arbejde fra sundhedstjenesteydere, der løbende henviser klienter direkte til os.

Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at opnå resultater med lignende aktiviteter og programmer?

Kend jeres målgruppe, inddrag jeres brugere i processen og lyt til deres ønsker og behov. Vær fast i troen på, hvad I ved, og hvad I kan opnå. Vær modige, kreative, stålsatte : Hvis jeres idé er god nok, skal I nok finde en vej frem. Vær åben over for at samarbejde med andre, og hvis I kan opnå støtte fra staten eller sundhedsvæsnet i form af finansiering og/eller support/reklame, kan det i høj grad være med til at forbedre programmets troværdighed, virkning og succes.

Hvad er efter din mening den vigtigste årsag til forværring af den mentale sundhed i alderdommen, bortset fra fysiologiske faktorer? Kan vi som samfund være med til at forbedre ældres mentale sundhed?

Ensomhed og isolation har altid været faktorer, der er med til at forværre den mentale sundhed i alderdommen. Det kan selvfølgelige udgøre et problem i landdistrikterne i Irland, men det er mindst lige så udbredt i de pulserende byer. I de seneste år har følgerne af pandemien, den tvungne isolation, indelukkethed og afskærmning samt manglende social kontakt, ingen adgang til aktiviteter eller frihed været grobund for en epidemi af frygt, angst, depression og mentale sundhedsproblemer. Nationale og internationale begivenheder, herunder de stigende leveomkostninger, krig og konflikter, har også haft stor betydning. Efterhånden som folk bliver ældre, kan deres sociale omgangskreds blive mindre. Sygdom kan nedsætte deres evne til at komme rundt omkring. De bliver måske bundet til hjemmet eller oplever at miste deres selvstændighed, hvilket alt sammen kan gå ud over agtelse, selvværd, humør og livssyn. Det er vigtigt, at man ikke glemmer de ældre, bare fordi man ikke lige kan få øje på dem: Vi skal huske på betydningen af et fællesskab, hjælp fra lokalsamfundet og den styrke, som social kontakt og ordinering af sociale initiativer har. 

I 2013 stod hospitalet Lapinlahti tomt og glemt.Det var Finlands første psykiatriske hospital og symbolet på mental sundhedspleje i landet med en 170-årig historie bag sig. Men så tog en gruppe aktivister inden for mental sundhed affære med en vision om at omdanne det forfaldne kulturarvssted til et åbent center for mental sundhed, kultur og kunst. Siru Valleala, repræsentant for foreningen Pro Lapinlahti, der driver centret, fortalte os, at Lapinlahden Lähde nu først og fremmest er et inkluderende sted, hvor stigmatisering og fordomme får lov at blive uden for døren, og hvor alle føler sig velkomne.

Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt?

I 2013 stod hospitalet Lapinlahti tomt– Finlands første psykiatriske hospital, der blev bygget i 1841. Byen Helsinki havde ingen planer for stedets fremtid. Med en rig kulturarv og omgivet af en smuk park var det historiske sted glemt og forfaldent. En gruppe aktivister inden for mental sundhed, der var bekymrede over den tragiske situation, begyndte at dele deres vision og drømme for stedet - de drømte om at omdanne Lapinlahti-hospitalet og parken til et åbent center for mental sundhed, kultur og kunst.

Det var begyndelsen på det, der i dag er kendt som Lapinlahden Lähde – "Lapinlahtis forår".  Aktiviteterne bygger på områdets historiske og arkitektoniske betydning i hjertet af bugten Lapinlahti og er inspireret af 170 års arbejde med mental sundhed. Fokus er flyttet fra behandling af sygdom til fremme af trivsel for alle samfundslag. Lapinlahden Lähde er nu et levende eksempel på det løbende arbejde med at bekæmpe stigmatisering og et paradigmeskift i retning af at fremme det positive.

Lapinlahti var tidligere et flagskib for psykiatri og et sted, hvor den mentale sundhedspleje konstant blev videreudviklet. Men nu ønskede aktivisterne inden for mental sundhed, der havde arbejdet for Pro Lapinlahti Mental Health Association, der blev grundlagt i 1988, da Lapinlahti stadig var et fungerende hospital, at skabe et innovativt center for fremme af mental sundhed ved hjælp af al den viden, der er til rådighed i det 21. århundrede. Et sted, der afspejler det konkrete paradigmeskift fra behandling af psykiske sygdomme til fremme af mental trivsel.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?  Kan du give os et eksempel?

I begyndelsen var det en udfordring at få folk til at skubbe døren op og komme ind på stedet. Stedet havde været lukket for offentligheden i 170 år, mens det fungerede som psykiatrisk hospital, og på trods af interesse og nysgerrighed var det vanskeligt at overbevise folk om, at de var velkomne til at komme og se sig omkring. Langsomt, men sikkert, begyndte folk at deltage i aktiviteterne og arrangementerne, og de bidrog entusiastisk til at videreudvikle dem gennem frivilligt arbejde og udveksling af idéer. Artister og performancekunstnere afholdt deres kunstudstillinger og kulturelle arrangementer i Lapinlahden Lähde, og i dag er vi værter for mere end 400 arrangementer og 50-60 kunstudstillinger om året. Lapinlahti er blevet et åbent mødested for alle i Helsinki, hvilket bidrager til at fremme mental trivsel og mindske ensomhed og social udstødelse hver eneste dag året rundt.

"Da jeg blev involveret i dette initiativ, følte jeg, at det var fantastisk, at jeg kunne være her og bidrage til at skabe nyt liv på dette sted... luften blæser alle de tunge ting væk." (Cresswell-Smith et al 2022)

Lapinlahti-hospitalet betragtes i dag som et meget sikkert og inkluderende sted. Et sted, hvor du altid føler dig velkommen, uanset hvilken slags dag du oplever, eller hvilken slags situation, livet har bragt dig i. Lapinlahtis fortid som psykiatrisk hospital betyder noget. Stedet giver dig lov til at være sårbar, og der er en åbenhed om mentale sundhedsproblemer, som er helt unik. Vi bygger på en stærk følelse af fællesskab, og alle kan trygt udforske deres egne styrker. Stigmatisering og forskelsbehandling kommer ikke inden for døren, og vi på Lapinlahden Lähde er stolte af at inddrage alle.

Lapinlahtis aktiviteter er blevet udviklet i samarbejde med stedets ejer, Helsinki by, og dette udviklingsarbejde har været en forudsætning for hele projektet. Der træffes i øjeblikket vidtrækkende politiske beslutninger om det fremtidige ejerskab af stedet, og vi håber, at der i fuldt omfang vil blive taget hensyn til de nuværende aktiviteters succes.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe lokalsamfundene yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?

Vi vil fortsætte med at udvikle vores aktiviteter, så endnu flere borgere kan deltage og få gavn af dem. Vi har for nylig iværksat et spændende projekt for mennesker, der er ved at komme sig efter psykiske lidelser, og som har til formål at øge adgangen og endda rettighederne til kulturelle aktiviteter. Mere specifikt handler det om at hjælpe folk med at finde deres egen måde at udtrykke sig kunstnerisk på og finde ud af, hvad der virker for dem med hensyn til mental trivsel, kultur og kunst. Det er det, vi vil bruge de generøse præmiepenge på.

Hvilken form for kollektiv indsats er efter jeres mening nødvendig for at mindske den stigmatisering, der ofte ledsager mentale sundhedsproblemer? Kan kunst være med til at styrke handlekraften for de mennesker, der rammes af psykiske lidelser?      

Vi er nødt til at tilbyde aktiviteter, hvor mennesker med forskellige erfaringer og baggrunde kan mødes. Aktiviteter, der ikke er baseret på sundhedstilstand eller livsforhold, skaber unikke møder mellem mennesker og baner vejen for meningsfulde forbindelser mellem mennesker med forskellig baggrund. En større indsigt i mental sundhed ved hjælp af forskellige midler såsom kunst har øget bevidstheden og forståelsen. Kunst er en enestående måde at bringe mennesker sammen på og skaber nye måder at håndtere selv smertefulde spørgsmål på. Kunst kanaliserer udtryk og skaber muligheder for, at folk kan blive set og hørt. Den styrke, der opstår ved at føle sig hørt kan ændre en persons liv og selvopfattelse.

Det slovakiske projekt Crazy? So what?, som gennemføres af organisationen Integra, samler unge studerende og mennesker, som har haft psykiske problemer inde på livet. I løbet af en hel dag med undervisning lærer eleverne på første hånd, hvordan man overvinder en mental sundhedskrise, og hvordan man kan få hjælp. Integras direktør, Jana Hurova, fortæller os, at projektet hjælper med at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, og giver unge en meget vigtig gnist af håb.

Hvad fik jer til at gå i gang med projektet?

Vores organisation har i mange år støttet mennesker med mentale sundhedsproblemer. Mennesker, som på grund af deres sygdom har mistet deres arbejde, deres hjem, deres venner og nogle gange endda deres familie. De har fået vendt op og ned på hele deres tilværelse. For næsten 30 år siden etablerede vi Slovakiets første mentale sundhedstjenester i lokalsamfundene. Formålet var at sikre, at disse mennesker efter at være blevet behandlet på et psykiatrisk hospital kunne få støtte og vende tilbage til den tilværelse, de havde før deres sygdom. Vi støttede oprettelsen af patientorganisationer i Slovakiet og gennemførte en række programmer for at afstigmatisere mentale sygdomme. Vi tager os af mennesker med alvorlige mentale sundhedsproblemer, navnlig skizofreni, hvoraf mange allerede har formået at integrere sig og finde en mening med livet.

Alle vores aktiviteter gennemføres helt fra starten på en utraditionel måde, hvor vi arbejder i partnerskab med vores klienter for at afdække deres behov bedst muligt, og vi har benyttet en lignende tilgang til Crazy? So what!-programmet. Det har givet mange af vores klienter en mening med livet at mødes med unge mennesker og med udgangspunkt i deres egne erfaringer fortælle om, hvad de havde brug for i deres alder, og hvad der udløste deres mentale sundhedsproblemer.

Vi ser et stigende behov for at sætte fokus på mental sundhed. Det er en stor styrke at være i stand til at tage hånd om en personlig krise.

Vi iværksatte programmet Crazy? So what! i Slovakiet tilbage i 2005 sammen med partnere fra Tyskland og Tjekkiet. Det er dog først for nyligt, at det er lykkedes os at skabe et mere stabilt fundament for programmet og udvide det. Vi har uddannet os til coaches, vi oplærer nye teams, og vi besøger nye skoler.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?  (Kan du eventuelt give os et eksempel?)

Det gør altid et stort indtryk på unge mennesker, når de møder folk, som har overvundet en mental sundhedskrise, og som de kan spørge om alt. Det viser dem, at der altid vil være hjælp af hente, hvis de selv skulle få problemer. Fordi kurset varer en hel dag, og kommunikationen foregår i øjenhøjde, går deltagerne altid derfra med et positivt indtryk.

Mennesker med personlige erfaringer med mentale sundhedsproblemer kan indgyde de unge modet til at gøre noget ved deres egne problemer. På næsten hvert eneste hold er der elever, der selv har problemer inde på livet. Det er helt uvurderligt at give dem en gnist af håb. Mennesker med personlig erfaring bruger også det at fortælle deres egen historie som et redskab til selv at få det bedre. De afgør selv, hvor meget de vil fortælle eleverne om deres liv. På den måde føler de sig værdifulde og forstået.

Vi har modtaget mange kommentarer fra bl.a. elever, der fortæller at de som regel ikke har mulighed for at møde mennesker med mentale sundhedsproblemer, eller at vi bør lære at acceptere sådanne mennesker og ikke fordømme dem, fordi de er anderledes.

Vi har også fået feedback fra mennesker, som er involveret i programmet, og som selv har haft psykiske problemer inde på livet,. Én af dem fortalte os:

"Programmet giver mig modet til at ranke ryggen. Endelig har jeg fået lyst til at leve! Det er hårdt, men givende at tale med eleverne. De er meget åbne og har stort set ingen frygt for social kontakt. Det største for mig er, at de viser, at der er langt mere, der samler os, end der splitter os, og at det gængse billede af "skøre mennesker" ikke er sandt. Det er dejligt, at jeg kan hjælpe folk med endelig at tale åbent om mentale sundhedsproblemer, så ingen behøver at skamme sig eller gemme sig. "

Det, der driver os, er de unge. Hver gang, vi har afholdt sådan en dag, fortæller de os, hvor vigtigt Crazy? So what!-programmet er for dem, og at det bør fortsætte, så alle unge i Slovakiet kan lære, hvor vigtig deres egen mentale sundhed er.

Har I allerede planer om nye projekter?

Vi kunne godt tænke os, at udvide programmet til andre regioner i Slovakiet, så alle unge får mulighed for at modtage denne form for uddannelse. Programmet er allerede gennemført i Tyskland (hvor det tog sin begyndelse), Slovakiet, Tjekkiet og Østrig. I år har vi også uddannet de første teams i Ukraine.

Hvor vigtigt er det efter din mening at tale åbent om sine mentale sundhedsproblemer? Hvad er det for et budskab, I sender med jeres projekt?

Vi vil gerne sprede budskabet om, at psykiske udfordringer ikke er noget at skamme sig over. Tværtimod bør man skamme sig over ikke at gøre noget for at forbedre sit eget helbred. For der er ingen sundhed uden mental sundhed.

Hovedtanken bag Crazy? So what! er at fremhæve betydningen af mental sundhed i tide, og samtidig fremme forståelsen af mennesker med mentale sundhedsproblemer.

Vi er nået frem til, at det er meget bedre at forebygge end at behandle. Og det er også mere effektivt. Vi giver deltagerne mod og motivation, og vi ser lyst på det. Der er altid hjælp at hente. Nogle gange er det nok at have en at tale med. Det er aldrig nemt at kæmpe for sine drømme, men det er det hele værd.

Den finske Lilinkoti Foundation så, at der stadig var plads til innovation og nye tilgange til mental sundhed og udviklede derfor "The World of Recovery (TWoR)-spillene" – det ene spilles online og det andet er et brætspil. Begge er rollespil, der kræver, at spillerne påtager sig en given karakter. Spillene foregår i en futuristisk verden, der bygger på håb, og støtter spillerens vej mod restitution. De henvender sig til dem, der er ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer og misbrugsproblemer, men også til fagfolk. Lilinkotis repræsentanter, Reetta Sedergren og Venla Leimu, fortalte os, at spil har et enormt potentiale til at forbedre den mentale sundhed, men at dette potentiale stort set ikke udnyttes. 

Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt? 

For nogle år siden følte vi hos Lilinkoti Foundation, at der var masser af plads til innovation og nye tilgange til restituering af den mentale sundhed. Det øgede fokus på restituering var et stort skridt fremad for området, men der manglede i nogen grad moderne, innovative værktøjer til at realisere denne tilgang. Vores organisation havde i årtier arbejdet med mennesker, der er ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer, og vi havde en drøm: hvad nu hvis der fandtes et moderne værktøj til fremme af mental sundhed – et digitalt spil, du spiller ved at påtage dig en rolle? 

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?   

World of Recovery-spillene blev udviklet i samarbejde med mennesker, der var ved at komme sig efter mentale sundhedsproblemer, og under inddragelse af fagfolk, så der kom løbende tilbagemeldinger gennem hele spildesignprocessen, der ledte den hen imod slutresultatet. 

Vi modtog i høj grad positiv anonym og personlig feedback fra deltagerne i begge spil. F.eks. sagde mere end 90 % af respondenterne, at onlinespillet styrkede deres trivsel og hjalp dem med at blive aktive, mens rollespillet hjalp dem med deres sociale færdigheder.  

Den bedste feedback var måske latteren og samtalerne om følelser, udfordringer og styrker, og den måde, som spillene bragte spillerne sammen på, uanset deres roller og baggrund. 

Hvilket råd vil I give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer? 

Der er mange fordele ved at være i frontlinjen på innovationsområdet. Det er virkelig inspirerende, og du skaber noget nyt. Udnyt mulighederne og forsøg ikke at passe ind i nogen bestemt kasse. Følg dit instinkt, vær nysgerrig og lyt til alle meninger. Først og fremmest handler det om at involvere mennesker, der er ved at komme sig, og eksperter med erfaring i udviklingsprocessen. Når du udvikler spil, skal du være parat til at tackle mange fordomme fra fagfolk. Inden for mental sundhed er det almindeligt, at spil generelt betragtes som afhængighedsskabende eller skadelige. Mist ikke modet! Du skal være modig, kreativ og turde at drømme. 

Hvilket potentiale har computer- og videospil i indsatsen for at forbedre den mentale sundhed? Bør de efter jeres mening i højere grad anvendes til behandling af mentale sundhedsproblemer? 

Computer- og videospil – og navnlig rollespil – har et enormt potentiale til at forbedre den mentale sundhed. Eftersom et alarmerende antal mennesker lider af mentale sundhedsproblemer, har vi brug for nye, alsidige metoder, der kan forbedre den mentale sundhed. Det er en skam, at spils potentiale ikke er blevet undersøgt yderligere. Dette skyldes ikke manglende interesse, men mangel på tilstrækkelig finansiering. Der er ingen hurtig og nem måde at udvikle gode spil til forbedring af den mentale sundhed på. Vi har brug for mere finansiering, flere projekter, der udvikles i fællesskab, og flere fagfolk inden for mental sundhed og spilindustrien, der arbejder hen imod dette mål. Og vi har brug for forskning, masser af forskning. 

Over 55 millioner verden over, hvoraf mange er unge, lider af spiseforstyrrelser, der påvirker deres mentale og fysiske sundhed. Stigmatisering forhindrer mange i at søge hjælp. Projektet Telling Stories for Good, der drives af den italienske organisation Animenta, har som sit mål at nedbryde stereotyper, fremme tidlig anerkendelse og yde støtte. Siden 2021 er projektet nået ud til mere end 10.000 skoleelever i Italien. Vi har talt med Animentas forperson og grundlægger Aurora Caporossi.

Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

Animenta udspringer af behovet for at være talerør for alle de mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, men også for alle dem, der oplever den på nærmeste hold. Foreningen har til formål at sikre, at folk får ordentlig adgang til behandling for spiseforstyrrelser, fordi det er muligt at helbrede for en spiseforstyrrelse, hvis man giver dem forudsætningerne for at komme sig.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet?  Kan du give os et eksempel?

"Animenta er et sted, hvor jeg følte mig velkommen. Jeg indså, at jeg også led af en spiseforstyrrelse, selvom jeg ikke var undervægtig." Således lyder en besked, vi modtog for nogle måneder siden fra en af vores brugere, og som gjorde det klart for os, hvor vigtigt vores arbejde er, og hvor stor betydning det har. Animenta blev modtaget med nysgerrighed, men også med en forhåbning om, at vi kunne skabe forandringer.

Hvordan vil I anvende disse midler til at hjælpe yderligere i lokalsamfundet? Har I allerede planer om nye projekter?

Vi vil gerne investere endnu mere i de projekter, vi gennemfører i skolerne for at få større gennemslagskraft. På samme måde vil der blive afsat midler til at starte selvhjælpsgrupper for personer, der lider af en spiseforstyrrelse. Animentas projekter omfatter Animenta-lejrture, som er seks dages ophold i naturen, hvor folk finder tilbage til dem selv, deres krop og deres forhold til mad.

Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at skabe resultater med lignende aktiviteter og programmer?

At tage udgangspunkt i personlige beretninger for at kunne sætte sig ind i, hvad den gruppe, man henvender sig til, oplever. Bed om feedback og uddel spørgeskemaer for at forstå deres behov. Men først og fremmest at turde stå frem og fortælle din egen historie om din kamp og den forandring, du ønsker at skabe. Samtidig er det afgørende at indgå i et netværk med andre for at kunne skabe et effektivt og virkningsfuldt støttesystem.

Mener du, at spiseforstyrrelser i dag bliver anerkendt som et alvorligt mentalt sundhedsproblem? Modtager de berørte personer passende støtte, eller hvad bør der gøres for at forbedre dette?

I dag tales der mere om spiseforstyrrelser, og derfor kan man også sige, at man ved mere om det. Der er imidlertid tale om sygdomme, der er forbundet med alvorlig social stigmatisering og meget stereotyp fremstilling. Selv den dag i dag er nogle af den opfattelse, at spiseforstyrrelser skyldes manglende viljestyrke eller er en fiks idé. I virkeligheden er spiseforstyrrelser en kompleks psykisk lidelse, der kræver ordentlig behandling, som i øjeblikket ikke altid er tilgængelig, da der ikke findes tilstrækkeligt med behandlingstilbud, og mange ikke har adgang til behandlingskæden.