EU må ikke falde for fristelsen til deregulering, da det kun vil skabe usikkerhed for virksomhederne, svække den bæredygtighedsbårne konkurrenceevne og sænke borgernes trivsel og tillid, siger Danny Jacobs, generaldirektør for Flanderns miljønetværk Bond Beter Leefmilieu – BBL. Han fortalte os om miljø-NGO'ernes bekymringer over EU's seneste forslag om regelforenkling, som de frygter vil køre de vigtige ambitioner i den europæiske grønne pagt ud på et sidespor.

Kan du sige noget om Kommissionens seneste initiativer om deregulering, f.eks. konkurrenceevnekompasset eller omnibuspakken?

Kommissionen har fremlagt en dagsorden for deregulering og forenkling, der er drevet af økonomi, som risikerer at sætte hårdt tilkæmpede resultater på miljøområdet og det sociale og økonomiske område på spil. Dette spændingsforhold mellem at tilpasse og bevare EU-retten gør det vanskeligt for EU at sætte en klar kurs.

Kommissionens konkurrenceevnekompas, som blev fremlagt i slutningen af januar, er et ekko af erhvervslivets bekymringer over energiomkostninger og økonomiske udfordringer, men ignorerer vigtige prioriteter som nulforurening og borgernes trivsel og udstikker ikke en kurs for Europas økonomi mod en ren, velstående og cirkulær fremtid. Der er en risiko for, at kompasset leder Europa på afveje. Fremmer man konkurrencedygtig dekarbonisering uden at medtænke sociale mål og miljømål, undergraver man EU-institutionernes egentlige formål, nemlig at tjene og forsvare almenvellet.

Det, der bekymrer civilsamfundsorganisationerne, er kompassets risikofyldte forenklingsmål på 25 %. Strømlining af lovgivningen er godt, men forenkling uden grundige analyser kan svække den kritiske sundheds-, social- og miljøbeskyttelse. Det er ikke regulering, der hæmmer erhvervslivets innovation, men snarere fraværet af klare regler. Yderligere deregulering vil kun skabe et klima af usikkerhed, straffe firstmovers – altså virksomheder, der går forrest – og bringe fremskridt og bæredygtighed i fare.

Vi er også bange for, at dette pres for forenkling vil ske på bekostning af miljømål og sociale mål. Der er mange mangler i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed og EU's klassificeringssystem, og de er ikke nær så vidtgående, som de kunne have været. Hvis disse direktiver fra et allerede lavt udgangspunkt svækkes yderligere, bliver de meningsløse.

Et andet konkret eksempel viser, hvad der sker lige nu.  I Flandern har der været et enormt problem med PFAS i de senere år. En stor del af jorden er forurenet med disse kemikalier, og hundredtusindvis af borgere er berørt. En begrænsning eller et forbud i henhold til kemikalielovgivningen (REACH) anses for at være det mest effektive redskab til at inddæmme risiciene fra stoffer som PFAS, der anvendes i industrielle processer og i produkter (blandinger og varer). Hvis Kommissionen ændrer på sin opfattelse af, at streng REACH-lovgivning er vigtig, vil det øge risikoen for eksponering for farlige kemikalier. Det vil være skadeligt for folkesundheden. Virksomhederne vil være underlagt færre forpligtelser til at søge efter sikre alternativer, hvilket vil hæmme innovationen inden for bæredygtig kemi. Miljøforureningen kan blive mere udbredt, da mindre skrappe regler fører til flere farlige udledninger og mere farligt affald. Forbrugerne vil være i større risiko, fordi der ikke vil blive foretaget grundige kontroller af giftige stoffer i produkter. Konsekvensen kan blive, at europæiske virksomheder sakker bagud i den globale omstilling til sikrere og mere miljøvenlige produkter og mister markedsandele til konkurrenter, der griber muligheden for fremtidssikre innovationer.

Hvor fortrøstningsfuld er du med hensyn til den grønne pagts fremtid i lyset af Kommissionens nyligt bebudede kurs for at sætte skub i den europæiske økonomi?

Kommissionens arbejdsprogram for 2025 indeholder både løfter og risici. Tilsagnene om dekarbonisering og prisoverkommelig energi signalerer, at kursen kan være sat mod et renere og mere modstandsdygtigt Europa, men der er en risiko for, at nogle af de vigtigste ambitioner i den europæiske grønne pagt bliver kørt ud på et sidespor. Der er voksende bekymring over den foreslåede omnibusforordning, som under dække af "forenkling" kan blive en bagdør til deregulering af virksomhedernes ansvar. De seneste tendenser viser, at forenkling for ofte anvendes til at svække vigtige beskyttelsesforanstaltninger, fra kemikalielovgivning til landbrug. Et kras eksempel herpå er den forhastede reform af den fælles landbrugspolitik i marts 2024, som fjernede grønne beskyttelsesforanstaltninger. Nu er der en fare for, at den længe ventede revision af REACH, der engang blev italesat som et redskab, der skulle beskytte folkesundheden og miljøet, bliver pakket fint ind som "forenkling" med det formål at lempe reglerne for industrien.

For blot nogle få måneder siden lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen at holde kursen mod alle målene i den europæiske grønne pagt. Alligevel fortæller det nuværende arbejdsprogram en anden historie om nedprioritering af netop de mål, hvor der er hårdest brug for handling – især ambitionen om nulforurening.

Mener du, at den foreslåede deregulering kan få negative virkninger for bæredygtigheden og de fremskridt, der hidtil er opnået?

EU må ikke falde for fristelsen til deregulering, da det kun vil bringe den lovgivningsmæssige sikkerhed og forudsigelighed for virksomhederne i fare, på lang sigt svække den bæredygtighedsbårne konkurrenceevne og undergrave borgernes trivsel og tillid.

EU er nødt til at sikre, at mindre bureaukrati ikke er ensbetydende med mindre beskyttelse af miljøet og folkesundheden. Intelligent implementering bør styrke, ikke svække den europæiske grønne pagt. En svækkelse af vigtig miljø- og socialbeskyttelse under dække af mindre bureaukrati er ikke en strategi for økonomisk styrke. Det er et letsindigt tilbageskridt, som vil sabotere netop de regler, der skal fremtidssikre vores økonomi. Alt dette øger den alarmerende risiko for at tilbagerulle et årtis fremskridt mod bæredygtighed.

Samtidig er der et stadigt større pres på civilsamfundet i hele EU med restriktive love om udenlandske agenter, hårdhændet håndtering af protester og nedskæringer af midler, som alle udgør en trussel mod de grundlæggende rettigheder. Det europæiske demokratiskjold og EU's kommende strategi for civilsamfundet skal levere andet end blot symbolske løfter – de skal sikre juridisk beskyttelse, bæredygtig finansiering og en struktureret civil dialog med EU-institutionerne. Kommissionens arbejdsprogram skal prioritere beskyttelse af demokratiet ved at styrke civilsamfundet. Uden et uafhængigt civilsamfund med rigelige ressourcer er selve Europas demokrati i fare.

Danny Jacobs er generaldirektør for Bond Beter Leefmilieu – BBL (en sammenslutning af 135 miljø-NGO'er i Flandern, Belgien) og en af de belgiske repræsentanter i Det Europæiske Miljøkontor (Europas største netværk af borgerorganisationer på miljøområdet, som repræsenterer omkring 30 millioner individuelle medlemmer og støtter).