Af Maria Nikolopoulou, medlem af EØSU's Arbejdstagergruppe

Giver det mening den dag i dag at fejre den internationale kvindedag, i Danmark kendt som kvindernes internationale kampdag, den 8. marts? Det er over 110 år siden, at Clara Zetkin foreslog at oprette arbejdende kvinders dag, og over 40 år siden, at De Forenede Nationer erklærede den internationale dag for kvinders rettigheder og international fred. Samfundet har udviklet sig i det sidste århundrede.

Kvinder kan stemme, få deres eget pas, studere, blive premierministre, rejse til månen, beslutte, om og hvornår de vil giftes og/eller have børn. Kvinder og mænd er lige for loven. Så hvad er pointen? Pointen er, at selv om alt på overfladen ser rigtigt ud, har vi stadig underliggende sociale, kulturelle og retlige barrierer, som forhindrer kvinder i at trives.

Det er en skam, at nogle mennesker ikke kan se kvindernes potentiale og blokerer for deres adgang til bestemte job eller højere stillinger. Det er derfor, vi vil arbejde sammen om FN's verdensmål nr. 5 om ligestilling.

Det er frustrerende, at kvinder stadig bærer den største byrde med at passe familien og huslige opgaver, selv om de arbejder lige så meget som deres partner. Det er derfor, vi har kæmpet for et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Det er absurd, at kvinder tjener mindre end mænd for det samme arbejde. Det er derfor, vi bifalder idéen om et EU-direktiv om løngennemsigtighed.

Det er uetisk, at vi under covid-19-pandemien anerkendte, at nogle af de væsentligste opgaver som rengøring og pleje af de ældre udføres af kvinder, hvoraf mange er udokumenterede migranter, og alligevel får de stadig en elendig lav løn og arbejder til tider under umenneskelige forhold. Det er derfor, vi har brug for et EU-direktiv om passende mindsteløn og derfor, at landene skal ratificere ILO's konvention C189 om husarbejdere.

Det er uacceptabelt, at nogle kvinder bliver bedt om at "betale" en intim pris for at blive forfremmet eller bliver mobbet, blot forbi nogle mennesker har brug for at afreagere. Det er derfor mere presserende end nogensinde, at landene ratificerer ILO-konvention C190 om vold og chikane på arbejdspladsen.

Det er skandaløst, at kvinder bliver dræbt og voldtaget hver dag, og at der er dem, der bare siger "hun bad selv om det", eller "hvad mon hun gjorde for at provokere ham". Det er derfor, vi skal kæmpe for robust undervisning af de yngste drenge og piger i lighed og respekt, smidige retssystemer og sociale ordninger, der støtter kvinder, som er ofre for vold i hjemmet.

Det er stadig meget vigtigt for feministiske kvinder og mænd at tage stilling til, støtte og presse på for politiske og kulturelle forandringer for at opnå reelt lige muligheder for alle. Indtil vi kan fejre "den internationale ligestillingsdag", så lad os blive ved med at fejre den internationale kvindedag.