På sin plenarforsamling i januar drøftede EØSU EU's vision om et "strategisk kompas" for sikkerhed og forsvar og argumenterede for, at sikkerhed bør forstås bredt, langt ud over det militære forsvar alene. Civilsamfundet bør ikke blot være tilskuer i sikkerhedsspørgsmål. I krisetider kan det have en stabiliserende rolle, som krigen i Ukraine har vidnet om.

I en initiativudtalelse om EU's strategiske kompas gav EØSU udtryk for behovet for en bredere definition, idet den nuværende opfattelse af sikkerhed i EU er for snæver. "Sikkerhed er mere end blot militært forsvar. I tider med komplekse hybride trusler bør begrebet sikkerhed udvides til også at omfatte aspekter af energi, transport, digitalisering, vand- og fødevaresikkerhed, borgernes sikkerhed og udenlandsk indblanding," sagde ordfører for EØSU's udtalelse, Christian Moos.

I udtalelsen argumenteres der for, at EU ud over national kapacitet, forsvarsplanlægning og fælles indkøb fortsat primært bør investere sine begrænsede ressourcer i civile politikker og mekanismer for at muliggøre konfliktforebyggelse. Det er her, civilsamfundet kan gøre en forskel gennem sine sociale og økonomiske netværk og sit stærke potentiale til offentligt og kulturelt diplomati.

Krigens tilbagevenden i Europa med Ruslands aggression mod Ukraine har været en øjenåbner for EU med hensyn til forholdet til NATO.

EU og NATO har hidtil ikke udnyttet potentialet i deres samarbejde fuldt ud. En styrkelse af den europæiske søjle for sikkerhed og forsvar er ensbetydende med en styrkelse af NATO. Når vi taler om at styrke EU's forsvarskapacitet, er det ikke for at konkurrere med NATO, men for at supplere det ", sagde ordføreren og EØSU-medlem Peter Clever. (mt)