Antallet af mennesker, der lever i fattigdom, kan halveres med 50 % i løbet af det næste årti, sagde FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder på EØSU's plenarforsamling i januar, hvor han fortalte EU-institutionerne om resultaterne af sin indsats.

Fattigdomsbekæmpelse skal være en af hovedprioriteterne i Kommissionens kommende handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, sagde Oliver De Schutter, FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder.

Oliver De Schutter påpegede, at fattigdom i EU i stigende grad rammer kvinder og husstande med enlige forsørgere.

Han advarede også imod, at Kommissionens grønne pagt, selvom den indeholder en stærk social dimension, ikke var nogen erstatning for en strategi for fattigdomsbekæmpelse: "Nedbringelse af fattigdom er ikke et mål i sig selv i den grønne pagt," understregede han.

Han forklarede, at der var kortlagt tre strukturelle barrierer for fattigdomsbekæmpelsen i EU:

• Skattemæssig dumping på tværs af EU-landene, hvor skattebyrden gennem de seneste 20 år gradvist er flyttet fra virksomheder og de mest velhavende enkeltpersoner til arbejdstagere, forbrugere og lavindkomstfamilier.
• Sociale forhold og arbejdskraftomkostninger i form af politikker, der har til formål at forbedre omkostningskonkurrenceevnen ved hjælp af lavere lønninger og lavere sociale bidrag fra arbejdsgiverne.
• De makroøkonomiske rammevilkår i Den Økonomiske og Monetære Union, især stabilitets- og vækstpagten, der bør revideres hurtigst muligt med det formål at sikre, at foranstaltningerne for finanspolitisk disciplin ikke omfatter sociale investeringer i sundhed og uddannelse.

Oliver De Schutter sagde, at der bør medtages tre ambitiøse mål i Kommissionens handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder:

• En strategi for bekæmpelse af fattigdom frem mod 2030, der indeholder et ambitiøst mål om at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom med 50 %.
• En børnegaranti, der omfatter fem vigtige områder: adgang til uddannelse, pasningstilbud til mindre børn, ernæring, boligforhold og sundhedspleje. Dette ville indebære, at familier støttes gennem en anstændig indkomst, arbejde og adgang til velfærdsydelser.
• Hertil kommer et nyt juridisk bindende instrument om mindsteindkomstordninger, der sikrer, at sådanne ordninger i hele EU fungerer efter hensigten, og at medlemsstaterne anvender fælles metoder.

EØSU's formand, Christa Schweng, påpegede at en ud af fem var truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, selv inden covid-19-krisen, hvilket var en falliterklæring i vores veludviklede europæiske samfund. "En af de bedste metoder til at hjælpe mennesker ud af fattigdom og forebygge denne er ved at opbygge samfundsmæssig og individuel modstandsdygtighed," sagde Christa Schweng.

Hun fremhævede derefter, at der ud over finansiering er behov for en rettighedsbaseret tilgang, der anerkender at de mennesker, der rammes af fattigdom, ikke kun er rettighedsindehavere, men at de kan fungere som stærke drivkræfter for forandring. Forpligtelsen til ikke at lade nogen i stikken indebærer, at borgerne (igen) sættes i stand til at spille en positiv rolle i samfundet, sagde hun. (at/mp)