Af Ronny Lannoo, medlem af EØSU's Gruppe Diversitet Europa og den belgiske SMV-organisation UNIZO

Selvstændige erhvervsdrivende forbindes ofte med "hurtige penge" og succes. Dette vrangbillede skygger for de mange udfordringer, som selvstændige skal tackle. Selvstændigt erhverv har altid følgeskab af risici både for virksomheden og for den enkelte person.

Hvis det går galt, lurer (skjult) fattigdom ofte lige om hjørnet. Denne situation ignoreres ofte, hvilket til dels skyldes, at selvstændige er vant til selv at løse problemerne, når de på nogen måde kan.

Almindelig kendt viden om, at en virksomhed er i problemer, opfattes som dårlig reklame, noget at skamme sig over, og derfor venter de eller undgår helt at søge den rette hjælp.

I Belgien lever omkring 12,7 % af selvstændige erhvervsdrivende under fattigdomsgrænsen. Årsagerne til, at de havner i problemer, er bl.a. dårlig ledelse, at de går i gang uden en fornuftig forretningsplan, sygdom og dårlige betalere.

Men der er også ting, som de selvstændige ikke selv kan gøre noget ved. Coronaviruskrisen er et dramatisk eksempel på dette, og Kommissionen forudser en bølge af konkurser i kølvandet deraf.

Vi er nødt til at erkende problemet og gøre det til noget, vi kan tale om: mindre bekymring, mere forebyggelse og lettere vej til hjælp. Især bør erhvervssammenslutninger ikke afvente, at de bliver kontaktet. De bør opsøge selvstændige erhvervsdrivende i vanskeligheder og reklamere for det, de kan tilbyde.

Tjenester såsom faglig uddannelse, opkvalificering og coaching i virksomhedsledelse, tidlig afdækning af problemer via advarselssignaler og andre foranstaltninger kan forhindre mange konkurser. En række af disse foranstaltninger er blevet udvidet og styrket under pandemien, men der forestår stadig et stort arbejde med at mindske fattigdommen blandt selvstændige i hele Europa.