Georgien – endnu en front for Rusland

Udgangen af 2023 bliver et meget risikabelt tidspunkt for Georgien. I december skal Det Europæiske Råd træffe afgørelse om, hvorvidt denne tidligere sovjetrepublik skal tildeles status som "EU-kandidatland". 

I juni 2022 nægtede Rådet Georgien denne "status" i modsætning til Ukraine og Moldova på grund af den georgiske regerings åbenlyst fjendtlige – og dermed prorussiske – politik mod vesten. Rådet gav Georgien "et europæisk perspektiv", men stillede som betingelse for en "status som kandidatland", at 12 prioriteter, der blandt andet vedrører et bedre mediemiljø og retsvæsenets uafhængighed, ville blive gennemført.

Landet er netop nu præget af store interne sociopolitiske spændinger på grund af uenighed mellem regeringspartiet Den Georgiske Drøm, der styres af oligarken Bidzina Ivanichvilis (som har skrabet en formue på 4,5 mia. euro til sig i Rusland) og landets 3,7 millioner georgiske borgere. På den ene side står en leder, som har været ved magten siden 2012, og som gradvist har gennemført en politik, der i dag fremstår som prorussisk, og på den anden side, er der en befolkning, hvoraf 81 % ifølge de seneste meningsmålinger ønsker at tilslutte sig EU.

Den spændte situation skyldes også, at Rusland opfattes som manipulerende over for den georgiske regering. Hvordan kan det ellers forklares, at Den Georgiske Drøm har forsøgt at indføre en lov mod "udenlandske agenter" med inspiration fra den russiske lov fra 2012 til stor irritation for den georgiske befolkning, som må konstatere, at denne lov fortsat giver dem mindre chance for at nærme sig EU?

Den russiske magt bistår i øvrigt "Ivanichvili"-regeringen i dennes politik om opbrud med vesten. Mens den georgiske ledelse systematisk undergraver forbindelserne med vestlige partnere (gennem konstante kontroverser med repræsentanter fra EU og USA og propaganda om påståede vestlige hensigter om at åbne endnu en front i Georgien for at svække Rusland), roser Kreml "Ivanichvili"-regeringens beslutninger og tager skridt til at påvirke Georgiens holdninger, f.eks. til genetableringen af direkte flyvninger mellem de to lande (suspenderet siden 2019) og ophævelsen af visa til georgiske statsborgere, der rejser til den tidligere kolonimagts område.

Denne "cocktail" er sprængfarlig nu få måneder inden Det Europæiske Råds afgørelse, der af mange georgiske borgere opfattes som historisk. En del af befolkningen tilgiver ikke Ivanichvili og hans støtter for at have bragt landet tilbage i en russisk indflydelsessfære. En anden del, måske størsteparten, ønsker at være proeuropæiske, men ved ikke, hvad de skal mene i en situation, hvor regeringskommunikationen er skarpt kritik over for Vesten, og skønner, at man skal passe på med ikke at irritere et Rusland, der er mere aggressivt end nogensinde før. Sikkerhedsrisiciene er meget høje i dette land, som jo var skueplads for starten på magtkampen mellem Moskva og Vesten under krigen mellem Rusland og Georgien i 2008.