Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

EØSU skal fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU's kommende undersøgelse Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne kan give værdifuldt input, mener EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer.

Efter starten på EU's nye politiske cyklus og annonceringen af en EU-strategi for at støtte, beskytte og styrke civilsamfundet i tredje kvartal af 2025 i Kommissionens arbejdsprogram, afholdt Gruppen af civilsamfundsorganisationer enkonference med det formål at fremhæve de centrale tiltag, der er brug for i mandatperioden 2024-2029. Omkring 100 repræsentanter fra nationale og europæiske civilsamfundsorganisationer og borgere deltog i arrangementet den 3. marts.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, sagde, at civilsamfundsorganisationerne har en andel i at sikre, at den politiske beslutningsproces er velfunderet og lydhør over for borgernes behov. Han gentog gruppens og udvalgets opfordring til at inddrage EØSU i den civilsamfundsplatform, som Kommissionen har planlagt.

"På baggrund af udvalgets erfaring og rolle som platform skal EØSU fra starten involveres i Kommissionens initiativer til at øge inddragelsen af civilsamfundet. EØSU skal deltage i forvaltningen og være en vigtig aktør i initiativet til oprettelse af en civilsamfundsplatform", fastslog Séamus Boland.

Han argumenterede for, at en struktureret, regelmæssig, gennemsigtig og inkluderende civil dialog bør tage udgangspunkt i de eksisterende strukturer og samle alle relevante interessenter. Derfor bør EU-institutionerne nedsætte en arbejdsgruppe om civil dialog, der forvaltes af EØSU.

"En arbejdsgruppe om civil dialog kan udarbejde en plan for et mere gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer i den politiske beslutningsproces," sagde Séamus Boland.  Dette kunne være første skridt i retning af en mere struktureret civil dialog og besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvem bliver hørt, om hvilke emner, inden for hvilke tidsfrister og med hvilke resultater?

Den foreslåede arbejdsgruppe kunne desuden trække på EØSU's kommende undersøgelse af den eksisterende dialogpraksis med titlen Kortlægning af praksis for civil dialog i EU-institutionerne.

Undersøgelsen er bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer. Resultaterne forventes at være klar i juli 2025. I undersøgelsen kortlægges praksis for civil dialog i EU's institutioner nøje: Hvilke procedurer for inddragelse af civilsamfundsorganisationer gennemføres i øjeblikket og ved hjælp af hvilke metoder? Viden om eksisterende praksis bør lægges til grund for og støtte arbejdet med at finde frem til en mere struktureret civil dialog i den nye lovgivningscyklus. De foreløbige resultater af undersøgelsen blev allerede præsenteret på konferencen af Berta Mizsei fra Centre for European Policy Studies (CEPS).

Konferencen understregede også, at et solidt finansielt grundlag hos civilsamfundsorganisationerne er en forudsætning for dialog og muligheden for at give de politiske beslutningstagere indblik i borgernes behov. Deres finansielle stabilitet og uafhængighed skal garanteres.

Konklusionerne og anbefalingerne fra konferencen er tilgængelige på EØSU's websted.