En postpandemisk industristrategi, der sikrer en solid genopretning, bør omfatte civilsamfundet, understreger EØSU i en nylig rapport om udkastet til EU's nye industristrategi. Den bør fokusere på bæredygtighed og velfærd, måle sociale virkninger og fremme et effektivt, tilgængeligt sundhedssystem.

Covid-19-pandemien har påvist svagheder i Europas økonomiske landskab, navnlig regionale uligheder, kvalifikationskløfter og risici for det indre marked og forsyninger af strategiske varer. På baggrund af disse erfaringer har Kommissionen ajourført sin plan for et grønnere, mere digitalt og konkurrencedygtigt landskab, den nye industristrategi for Europa.

EØSU har udarbejdet en rapport om ajourføringerne og en supplerende udtalelse, der fremhæver betingelserne for et inkluderende og innovativt sundhedsøkosystem, der kan understøtte industrien i EU.

I rapporten opfordrer EØSU alle de grupper, der er involveret i den europæiske økonomi – fra fagforeninger, industri og SMV'er til andre civilsamfundsorganisationer og offentlige myndigheder – til forme dens fremtid. I den nuværende strategi lægges der vægt på erhvervslivet, men det er afgørende at medtage arbejdsmarkedets parters indsigt i udformningen af de nødvendige mål og indikatorer for at skabe en vellykket omstilling, understreger EØSU. EØSU tilføjer, at konkurrenceevne ikke kan være den eneste indikator for en langsigtet holdbar strategi. Der er behov for en bredere vifte af centrale resultatindikatorer (KPI'er) end i den foreslåede strategi. Konkurrenceevne og investering er ikke nok ifølge EØSU. KPI'er skal også fremme social velfærd og bæredygtig vækst, hvis de europæiske industrier reelt skal være bæredygtige.

Vigtige områder at bedømme er virkningerne af arbejds- og produktionsvilkårene på både samfundet og miljøet samt jobkvaliteten.

En række nye indikatorer bør vurdere overgangen til en cirkulær økonomi uden spild. Endelig bør faktorer, der gælder for alle industrier, som f.eks. investering i forskning og udvikling, også overvåges for at sikre, at virksomheder og job har en lang levetid.

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er projekter i hele EU, der støtter udviklingen af nyskabelser, som er altafgørende for den grønne og digitale omstilling. EØSU understreger, at der først og fremmest er behov for arbejdstagerorganisationernes knowhow for at sikre en god gennemførelse af disse projekter. Dernæst skal vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vurderes ud fra den værdi og de job, de skaber, og ud fra de færdigheder, som arbejdstagere og virksomheder har brug for for at tilpasse sig de moderniserede industrier.

Standarder er et andet vigtigt instrument til genetablering af europæisk lederskab inden for industriproduktion. EØSU insisterer på, at standarder, der er udviklet af europæiske virksomheder, ikke blot bør udbredes af selve virksomhederne: Kommissionen bør bakke dem op og også bidrage til deres udbredelse.

Den supplerende udtalelse ser på, hvordan strategien kan forbedre adgangen til en mere retfærdig og bedre koordineret sundhedspleje i Europa.

EØSU anbefaler, at der fokuseres på styring, diversificering af forsyning og digital sundhedspleje, som alle er forbundne. Bedre drevne virksomheder ville muliggøre en mere smidig drift af det indre marked og skabe nye virksomheder. Et øget antal producenter kan så igen gøre adgangen til sundhedsprodukter og -tjenester mere pålidelig, og det samme kan tilskyndelser til at få fremstillingen af vigtige materialer og produkter tilbage til Europa.

Foranstaltninger til at muliggøre digitale sundhedssystemer, der fungerer mellem organisationer og på tværs af grænser, kan yderligere styrke det indre marked for industrien og forbedre sundhedsplejen. Af samme grund efterlyser EØSU indsatser, der kan fremme synergierne mellem offentlige og private sektorer, store virksomheder og SMV'er og investeringer i forskning og udvikling og uddannelse af alle arbejdstagere i sundhedssektoren. (dm)