I en ny udtalelsespakke argumenterer EØSU for, at hele værdikæden for halvledere skal styrkes, herunder de sidste produktionsfaser, hvor covid-19 også har afsløret kritiske mangler.

EØSU vedtog på sin plenarforsamling i juni måned en pakke af udtalelser om initiativet "en lovpakke om europæiske mikrochips". EØSU betegnede Kommissionens forslag som overordnet set et meget godt initiativ til at afhjælpe de mangler, der opstod under covid-19, men understregede ikke desto mindre, at Kommissionen bør gå videre på specifikke områder. 

EØSU er først og fremmest overbevist om, at hvis den europæiske industri skal blive strategisk modstandsdygtig, så bør hele halvledersektoren tages i betragtning: "Kommissionens princip "lab to fab" er ikke vidtgående nok, da værdikæden ikke afsluttes med fremstilling", understreger Heiko Willems, ordfører for EØSU's udtalelse om en lovpakke om europæiske mikrochips.

EØSU fremhæver, at de senere produktionstrin – emballage, testning og samling – ikke dækkes fuldt ud. "Den europæiske produktion sendes undertiden til Sydøstasien for at blive emballeret og derefter sendt tilbage til Europa: Det er ikke den rette tilgang til strategisk autonomi, når vi udmærket ved, hvilke risici vi er stødt på i de seneste år", siger Dirk Bergrath, som er ordfører for EØSU's udtalelse om Mikrochipforordningen (lovpakken om europæiske mikrochips)

Samtidig er det vigtigt for Europa, at forblive åbent, da halvledersektoren er en af verdens mest globaliserede værdikæder. Det ville ikke give nogen som helst økonomisk mening at etablere en lukket værdikæde. EØSU er af den opfattelse, at man vil være på rette vej, hvis man finder balancen mellem at fremme Europas kapacitet og styrke partnerskaber med ligesindede lande. 

For at afhjælpe manglen på halvledere er EU nødt til at forholde sig til en række problemstillinger: adgangen til råmaterialer, FoU-faciliteter, intellektuel ejendomsret og teknologisk knowhow samt tilgængeligheden af højtuddannet arbejdskraft. Det forudsætter en hel del investeringer og støtte fra den offentlige sektor. Kommissionen har planer om at rejse 43 mia. EUR i de kommende år. En stor del af dette budget er imidlertid allerede øremærket til andre programmer såsom Horisont Europa og et Program for et digitalt Europa og vil kun blive omfordelt. 

"Hvor er der nye midler til industrien?" spørger Stoyan Tchoukanov, ordfører for EØSU's udtalelse om fællesforetagendet for mikrochips. "Sammenlign dette med USA, der investerer 52 mia. USD mellem 2021 og 2026, og Kina, der søger at mobilisere 150 mia. USD inden 2025. Selv et mindre land som Korea har planer om at investere 450 mia. USD inden 2030." 

EU vil være nødt til at finde yderligere offentlige midler, og EØSU opfordrer Kommissionen til at præcisere sine investeringsplaner. Det vil også være nødvendigt at øge de private investeringer for at tilvejebringe 43 mia. EUR. 

Kommissionen åbner op for statsstøtte på op til 100 % af finansieringsbehovet for pioneranlæg, dvs. faciliteter, der endnu ikke findes i Europa, for at støtte teknologisegmenter, der er særligt sårbare på grund af geopolitiske problemer eller strategisk relevans. 

"Vi er alle enige om, at hvis vi har stor afhængighed i Europa og mangler kapacitet, hvor vi har brug for styrke, er man nødt til også at finansiere projekterne med offentlige midler," siger de tre ordførere, "men med 100 % statsstøtte begynder alarmklokkerne at ringe, fordi man så risikerer et projekt, der ikke er virkelig bæredygtigt." Sådanne faciliteters økonomiske levedygtighed skal sikres, i det mindste på mellemlangt sigt, uden støttekapløb, uden at skabe overkapacitet og uden forvridning af markedet.