Tatjana Babrauskienė er litauisk medlem af EØSU og af den litauiske fagforening for uddannelse og forskning. EØSU har bedt hende om at dele sine tanker om covid-19 set i et litauisk perspektiv.

Hvordan oplevede du nedlukningen?

Det har været en helt ny oplevelse, som har omfattet en hel del angst og bølger af panik, når nyhederne talte om en virus, der spredtes som en naturbrand i hele verden.

På samme tid var det som at leve i slowmotion i en verden, hvor alt havde forandret sig fra den ene dag til den anden, og hvor vi stod tilbage med "en ny normal".

Min organisation blev oversvømmet med e-mails fra medlemmer og lærere, som følte sig fortabte og havde brug for hjælp. Vi oprettede en webside med information om covid-19 med anbefalinger, juridisk vejledning og andre nyttige oplysninger og en side med idéer til fjernlæring med tip og værktøjer til e-undervisning og e-læring.

Alt dette gav os energi, fordi vi vidste, at mange mennesker satte deres lid til os.

Hvad savnede du i denne svære tid?

At mødes med venner og kolleger og frem for alt med min familie.

For eksempel til påske. Vi fejrer normal påsken med hele den udvidede familie. I år malede vi æg og lavede særlige påskeretter som altid, men stemningen var ikke festlig.

Heldigvis måtte vi godt forlade vores hjem for at gå en tur eller dyrke motion, alene eller med familiemedlemmer, og den mulighed gjorde jeg stor brug af. 

Hvad kan vi lære af nedlukningen?

Under nedlukningen udviklede vi nye vaner, i takt med at vi gjorde flere ting online. Det vil vise sig, om dette bliver en almindelig måde at arbejde og kommunikere på, og om hyppigheden og varigheden af vores møder med medarbejdere og venner kommer til at ændre sig.

Nedlukningen har også delvis været et uddannelsesmæssigt eksperiment, hvor vi har testet, hvordan eleverne klarer sig med onlineundervisning i forhold til almindelig undervisning i klasselokalet. Det har desværre også skabt nogle uligheder, og det er stadig uvist, om skolerne kan vende tilbage til status quo efter denne krise.

Den digitale omstilling har vist sig at omfatte en risiko for aldersdiskrimination, udbredelse af konspirationsteorier og spredning af falske nyheder, når folk forsøger at finde svar på vigtige spørgsmål: hvad foregår der, hvem er ansvarlig og hvad skyldes det? På den anden side er det med nutidens teknologi muligt hele tiden at følge alle. Hvordan vil det påvirke vores privatliv? Vi bør ikke blive sat i en situation, hvor vi er nødt til at vælge mellem privatliv og sundhed.

Den gode nyhed ved nedlukningen er, at denne pause i menneskelig aktivitet gør en forskel for klimaforandringerne, og at vi kan komme et skridt nærmere at begrænse kulstofemissionerne og ændre folks indstilling.

Hvad er udsigterne for dem, hvis job er i fare?

Arbejdstagerne er blevet berørt af nedlukningen i forskellig grad. Dem, som havde ikkekritiske funktioner og/eller som ikke kunne arbejde hjemmefra, oplevede de største indkomsttab og mistede flest job.

Jobusikkerhed og løn hænger sammen med uddannelsesniveau, så vi må styrke vores uddannelsessystemer og sørge for den nødvendige opkvalificering og omskoling for alle, der har behov for det. Vi må sikre os, at vi kommer ud af denne krise stærkere og bedre forberedt på fremtiden, uanset hvad den bringer.

Er der nogen, du gerne vil se, men ikke har haft mulighed for at se endnu?

Mine udenlandske venner og kolleger. Jeg glæder mig til at kunne mødes og arbejde sammen med dem uden at skulle tænke på mundbind, fysisk afstand og håndsprit.

Litauen har gjort et fremragende stykke arbejde og har ikke bare udfladet kurven, men ligefrem fladmast den. Vores sociale liv er (næsten) normalt igen. Men i nogle lande ser situationen ikke lige så stabil ud. Jeg håber virkelig, at det snart ser lysere ud for dem.

Hvis der er kommet én god ting ud af denne nedlukning, er det, at den har givet os tid til at lade batterierne op og tænke over, hvor vigtige vores relationer til andre er.