Krigen i Ukraine har brutalt mindet os om det oprindelige formål med oprettelsen af EU – at bevare den langvarige fred på kontinentet. Det var det desværre lykkedes os at glemme. På et eller andet tidspunkt var den europæiske fortælling om fred ikke længere attraktiv, især ikke for den yngre generation. Nu lærer vi igen lektien – med Albert Camus' ord – at "fred er den eneste kamp, der er værd at vælge", og at vi er nødt til at fortsætte vores bestræbelser på at skabe forandringer, der hvor der er behov for det.

Den russiske invasion af Ukraine bragte det 20. århundredes værste scenarie tilbage – krig på det europæiske kontinent. Der sættes igen spørgsmålstegn ved et lands territoriale integritet. Med dette kommer risikoen for hungersnød og folkedrab. Det russiske angreb går imod alt, der er "europæisk" og alt, der er "demokratisk", og Europa hverken kan eller vil tolerere det. Fred er grundlaget for Den Europæiske Union. Denne union er baseret på lovens magt og ikke på magtens lov.

For ti år siden blev Den Europæiske Union tildelt Nobels fredspris i anerkendelse af mere end 60 år med fred, forsoning og demokrati. EU skal fortsat værne om freden og demokratiet i og uden for Europa, og det med endnu større vægt.

Den største udfordring for Europa lige nu er krigen og følgerne deraf – migration, yderligere inflation, stigende energipriser og behov for militær oprustning. Tidligere udfordringer som covid-19, bekæmpelse af klimaændringer og opbygning af Europas strategiske autonomi er her dog stadig. Vi er nødt til at håndtere alt dette og fortsat hjælpe vores naboer – det ukrainske folk. I den forbindelse glæder jeg mig over konklusionerne af EU's uformelle topmøde i Versailles, som afspejler EØSU's anbefalinger om øjeblikkeligt at stoppe militæraktionen på ukrainsk grund, at beskytte befolkningen i Ukraine og landets flygtninge og styrke Europas autonomi, navnlig på energiområdet.

Vi står i en svær tid, især fordi vi stadig mærker udmattelsen i kølvandet på covid-19 og de seneste nedlukninger. Vi er imidlertid nødt til at holde fast i den nuværende ånd af sammenhold. En ting er helt tydelig for mig: et modstandsdygtigt demokrati bygger sin styrke og vitalitet på det, som grækerne kaldte "demos" – det vil sige folket, såvel arbejdsgivere og arbejdstagere som folket som helhed. Kun ved hjælp af sammenhold kan vi skabe en europæisk fremtid.

Vi har nu fundet den følelsesmæssige forbindelse til og ejerskabsfornemmelse for det europæiske projekt, som vi har manglet på det seneste – nemlig FRED.

Christa Schweng
, formand for EØSU