EØSU info

I en spontan debat indledt af EØSU's formand Christa Schweng på plenarforsamlingen i februar fordømte medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Den Russiske Føderations uberettigede og uprovokerede invasion af Ukraine. EØSU's medlemmer gav udtryk for deres solidaritet med den ukrainske befolkning og opfordrede til konkrete foranstaltninger såvel på EU-plan som på nationalt plan i en ånd af sammenhold i denne dramatiske tid.

EØSU's formand Christa Schweng indledte debatten med at fremhæve situationens alvor for Europa og erklærede: "I dag har vi været vidne til en aggression ved EU's dørtrin. Et sådant skridt udgør en åbenlys krænkelse af folkeretten og internationale aftaler, herunder Minskaftalerne. I disse timer er vores tanker med Ukraine og dets civilsamfund, uskyldige kvinder, mænd og børn, idet de står over for dette uprovokerede angreb og frygter for deres liv. Europa skal stå sammen med Ukraine og dets civilsamfund!", sagde EØSU's formand Christa Schweng.

Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen, understregede: "EU er helt sikkert forenet i et ønske om resolut handling. Jeg var der på Maidanpladsen, og en ting jeg klart husker er civilsamfundets store ønske om at høre til i Europa og blive en del af EU. Ukraine må ikke opgives. Vi skal være parate til også at betale en pris for den indsats, der skal gøres, og de foranstaltninger, der skal træffes".

Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen, tilføjede: "Tiden er inde til, at vi giver udtryk for vores modstand og klart melder ud, at Europa aldrig vil tillade dette. Vi er nødt til at stå sammen og finde en reaktion på denne aggression og stå side om side i fuld solidaritet med den ukrainske befolkning".

I samme ånd gav Séamus Boland, formand for Gruppen Diversitet Europa, udtryk for sin støtte: "Vi står ved en afgrund, og vi skal række ud til civilsamfundsorganisationerne i Ukraine. Først og fremmest skal EU forblive forenet og solidarisk med vores naboer".

Formanden for EØSU's Sektion for Eksterne Forbindelser, Dimitris Dimitriadis, sagde at EØSU vil bestræbe sig på fortsat at støtte det ukrainske civilsamfund gennem de veletablerede kanaler som f.eks. civilsamfundsplatformen EU/Ukraine og gennem de bilaterale kontakter. (at)

EU er nødt til at revurdere prioriteterne i sin industripolitik i lyset af pandemien og konflikten ved Europas østlige grænse. Det var konklusionen på konferencen "A sustainable future for European industry", som EØSU arrangerede den 4. marts 2022 i samarbejde med Kommissionen og det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.

EØSU's formand Christa Schweng åbnede konferencen, hvor hun understregede behovet for en samarbejdstilgang til udformningen af EU's industripolitik: "Vi skal arbejde sammen med industrien, de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter om at skabe en bæredygtig fremtid for EU's industri. I den proces må vi ikke lade nogen i stikken."

Mens EU stadig arbejder med eftervirkningerne af covid-19-krisen, har de dramatiske begivenheder i Ukraine chokeret hele kontinentet. Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, sagde, at "Europas industrier skal mindske den ensidige afhængighed af andre. Vi er også nødt til at beskytte det indre marked mod ydre påvirkninger, hvad enten de tager form af forvridende udenlandske subsidier eller forsøg på indblanding fra udenlandske regeringer."

De fleste talere så konflikten som endnu et stærkt argument for fortsat at stræbe efter grønne mål, selv om nogle mente, at omstændighederne kræver en nytænkning af vores grønne mål, og endda forudså, at Europa vil vende tilbage til kul. "Nye faktorer, såsom inflation, gæld, forsvar og energi, tvinger os til fuldstændig at ændre vores industristrategi. Strategisk autonomi og forsvar skal stå øverst på vores nye dagsorden", lød opfordringen fra medlem af Europa-Parlamentet Carlo Calenda.

Thomas Courbe, generaldirektør med ansvar for erhvervspolitik i det franske ministerium for økonomi, finans og genopretning, mente endvidere, at omstillingen til bæredygtig energi er en mulighed for at modernisere Europas industrigrundlag. Den dobbelte omstilling skal fremme fair og socialt retfærdige vilkår for jobskabelse efter princippet om, at ingen lades i stikken. "Målet bør være at reducere drivhusgasemissionerne så meget som muligt for de mindst mulige socioøkonomiske omkostninger", tilføjede Sandra Parthie, der er EØSU's ordfører for < style="color:blue">Ajourføring af den nye industristrategi.

Til slut gentog Thierry Breton, EU-kommissær med ansvar for det indre marked, at det i en tid med øgede geopolitiske spændinger er afgørende at fremme udviklingen af en sammenhængende vision for Den Europæiske Union og dens industrier. (gb/dm)

Det Europæiske økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) afholdt en konference med titlen Shaping Europe Together. Formålet med arrangementet, der fandt sted i forbindelse med afslutningen af konferencen om Europas fremtid, var at afslutte udvalgets hidtidige arbejde og drøfte den aktuelle situation, de kommende udfordringer og ambitionerne for fremtiden.

EØSU's formand Christa Schweng indledte debatten, henviste til de seneste historiske begivenheder i Ukraine og svarede på det åbne spørgsmål om, hvorvidt det nu er det rette tidspunkt at drøfte Europas fremtid på.

"Den aggression mod Ukraine og dets befolkning, som vi er vidner til, viser, at der er et presserende behov for yderligere at styrke det europæiske projekt og Europas grundlæggende værdier såsom fred, frihed og demokrati", sagde Christa Schweng.

Hun understregede, at arrangementet er en vigtig mulighed for at tage bestik af den aktuelle situation og gøre status over de seneste måneders hændelser.

EØSU har gennemført outreachinitiativer og arrangementer i alle medlemsstater for at sikre en retfærdig repræsentation og inddrage arbejdsgiverne, arbejdstagerne og hele det organiserede civilsamfund samt fremføre deres synspunkter på konferencen om Europas fremtid. Udvalget vedtog også en resolution om en ny fortælling om Europa og offentliggjorde adskillige idéer på konferencens onlineplatform. 

Som en afsluttende bemærkning sagde Clément Beaune, statssekretær for europæiske anliggender under Frankrigs minister for Europa og Udenrigsanliggender: "Det vil kræve debatter og institutionelle afgørelser at gennemføre borgernes forslag, og EØSU kan fungere som vogter for at sikre, at forventningerne opfyldes."

EØSU har spillet en aktiv rolle i konferencen om Europas fremtid gennem udvalgets ad-hoc gruppe og i sin egenskab af observatør i konferencens bestyrelse og medlem af plenarforsamlingen. (ks)

Konferencen om kvinder på arbejdsmarked arrangeret af EØSU i anledning af kvindernes internationale kampdag blev afholdt den 8. marts i skyggen af krigen. Deltagerne hyldede de bemærkelsesværdige ukrainske kvinder for deres styrke, mod og robusthed.

I sin åbningstale bemærkede EØSU's formand, Christa Schweng, at de ukrainske kvinder og piger tvinges til at forlade deres land, hvilket bringer dem i større fare for at blive udsat for vold.

Formand for ad hoc-gruppen om ligestilling og medlem af EØSU, Maria Nikolopoulou, fremhævede på samme måde, at: "Kvinder, mødre og hustruer er fanget i en krigszone, og at mange af dem selv bliver soldater, mens andre forsøger at flygte fra grusomhederne og de voldelige angreb. Vi stemmer i med civilsamfundet i alle lande, som kræver, at krigen bringes til ophør".

Covid-19-pandemien har yderligere forøget den kønsbetingede forskel i beskæftigelsen og har desuden medført en stigning i vold og chikane på arbejdspladsen.

Ligestillingskommissær Helena Dalli har meddelt, at Kommissionen vil fremsætte et forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som vil være bindene for alle medlemsstaterne.

For så vidt angår sektoren for kunstig intelligens udgør kvinder kun 16 % af arbejdsstyrken, hvilket betyder, at mændene, som udgør 84 %, træffer alle beslutninger og indtager førerrollen. "Hvis kvinderne mangler i disse sektorer, vil det sige, at hele vores nye verden bliver udformet af mænd med den forudindtagethed, som de eventuelt måtte have", sagde Christa Schweng.  (at)

I år, 2022, vil EØSU sammen med Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg (RU), Copa-Cogeca og IFOAM Organics Europe arrangere de første EU-priser for økologi med henblik på at anerkende topkvalitet og belønne de bedste og mest innovative aktører i EU's økologiske værdikæde.

EU's priser for økologi (#EUOrganic awards) omfatter 7 kategorier og 8 priser for bedste økologiske:

1. landbruger (mand eller kvinde)
2. region
3. by
4. økodistrikt
5. lille/mellemstor virksomhed
6. fødevareforhandler
7. restaurant.

EØSU, som i årevis har været fortaler for en mere bæredygtig samlet fødevarepolitik i EU, vil stå for tre af priserne, nemlig bedste økologiske SMV, bedste økologiske fødevareforhandler og bedste økologiske restaurant. Ansøgningsblanketten findes her. 

Der vil være åbent for onlineansøgninger fra den 25. marts til den 8. juni 2022 her.

Der vil blive afholdt en ceremoni på den årlige EU-dag for økologi den 23. september 2022, hvor vinderne vil præsentere deres innovative projekter og modtage en ikkeøkonomisk anerkendelse.

Baggrund

Kommissionen har fastsat et mål om, at 25 % af EU's landbrugsjord skal være omstillet til økologisk drift inden 2030. Til støtte for det mål vedtog Kommissionen i marts 2021 handlingsplanen for udvikling af økologisk produktion. Denne handlingsplan anlægger den tilgang, at for at stimulere økologisk produktion og forbrug, er det afgørende at gøre offentligheden mere bevidst om kendetegn og fordele. Handlingsplanen omfatter derfor årlige hæderspriser som en af strategierne for at nå dette mål. (mr)

Den 24. februar fremlagde Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) på sin plenarforsamling udvalgets udtalelse "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet. EØSU har fremsat konkrete forslag, der skal bidrage til at fremskynde energiomstillingen for at sætte EU i stand til at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030.

Opnåelse af de reviderede 2030-mål som foreslået i "Fit for 55"-pakken vil påvirke regioner, samfund og enkeltpersoner i hele Europa meget forskelligt.

For at imødekomme disse bekymringer anbefaler EØSU, at Kommissionen laver en detaljeret kortlægning af de konsekvenser, som omstillingen får med hensyn til beskæftigelse og færdigheder i de forskellige lande, regioner og sektorer, herunder for underleverandører og værdikæder i de efterfølgende produktionsled.

Vi er nødt til at gå i gang med en model, der resulterer i en fremgangsrig, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi. Derfor anbefaler EØSU, at alle lovgivningsforslag, der fremsættes inden for rammerne af "Fit for 55", underkastes en kontrol af konkurrenceevnen, så man har det fulde overblik over konsekvenserne for virksomhederne.

Arbejdsmarkedets parter og vigtige civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle og skal inddrages i både planlægnings- og gennemførelsesfasen af Fit for 55-pakken.

Derfor støtter EØSU etableringen af "trepartsudvalg for retfærdig omstilling" for at give regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer mulighed for at deltage i gennemførelsen af nationale og regionale planer for en retfærdig omstilling, understregede Cillian Lohan.

Håndteringen af klimaændringer vil få enorme økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. "Derfor er vi nødt til at sikre, at "Fit for 55"-pakken er et vigtigt trinbræt til en CO2-neutral europæisk økonomi i 2050 snarere end en hindring herfor", påpegede Stefano Mallia. (mr)

Nødforanstaltninger, som træffes af offentlige myndigheder under ekstraordinære omstændigheder, skal altid være strengt forholdsmæssigt afpassede, klart tidsbegrænsede og overvåges nøje. EØSU's formand, Christa Schweng, og Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, tog et klart standpunkt på EØSU's plenarforsamling den 23. februar 2022.

Christa Schweng henviste til covid-19-krisen og den undtagelsestilstand, som blev erklæret i mange EU-medlemsstater for at beskytte folkesundheden, hvilket medførte begrænsninger af adskillige grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Hun sagde: "Pandemien er en stresstest for vores samfund og for vores demokratier. Med hensyn til de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet, mente EØSU, at det var vigtigt at overvåge situationen nøje. Vi har især lyttet til, hvad civilsamfundsaktørerne mener om konsekvenserne, udfordringerne og exitstrategierne forbundet med krisen. EU er nødt til at komme ud af covid-19-krisen med styrkede fælles værdier."

Věra Jourová understregede, at covid-19-pandemien i høj grad har vist, hvor afgørende vores grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier er for vores daglige liv, og at vi ikke må tage dem for givet: "Sundhedskrisen har lært os, at nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien ikke må træffes på bekostning af beskyttelsen af de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Vi er nødt til at være opmærksomme og opretholde vores grundlæggende rettigheder og fælles værdier, som bør være et centralt element i vores indsats over for covid-19."

EØSU's holdning til konsekvenserne af covid-19 for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i hele EU og til fremtiden for vores demokrati er skitseret i den udtalelse, der blev præsenteret af EØSU's gruppe om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, og som er udarbejdet af José Antonio Moreno Díaz og Cristian Pîrvulescu. I udtalelsen, som blev vedtaget på plenarforsamlingen, påpeger udvalget, at de særlige foranstaltninger til håndtering af covid-19-krisen fortsat skal være ekstraordinære og tidsbegrænsede, og at de ikke må være i modstrid med retsstatsprincippet eller til fare for demokratiet, magtadskillelsen og de grundlæggende rettigheder for den europæiske befolkning. (mp)

Forgrønnelsen af hav- og flodtransport skal tage hensyn til sundheden og livskvaliteten for de mennesker, der bor eller arbejder i nærheden af søveje eller havne. Dette er hovedbudskabet i en EØSU-udtalelse udarbejdet af Pierre Jean Coulon, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i februar.

I udtalelsen behandler EØSU den samfundsmæssige dimension af spørgsmål i forbindelse med lokal og regional havtransport og fremsætter anbefalinger, som er centrale for den fremtidige styrkelse af den blå økonomi, samt supplerer konklusionerne fra to andre udtalelser, der blev vedtaget for nylig, nemlig FuelEU Maritime (TEN/751) og NAIADES III (TEN/752).

I forbindelse med plenarforsamlingen bemærkede Pierre Jean Coulon, at "vi har brug for en innovativ og bæredygtig tilgang, som kombinerer grønne og sundhedsmæssige mål. Inden for havtransporten må alle interessenter i den maritime sektor og forsyningskæde arbejde tæt sammen for at nå det endelige mål. Der er også brug for et tæt samarbejde for at sikre de indlysende fordele ved at skabe intermodale terminaler, som giver mulighed for udvikling af transport ad indre vandveje i byerne og bidrager til en bedre livskvalitet".

Havtransport udgør omtrent 75 % af godstransporten i EU. Det er derfor ekstremt vigtigt at finde en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter gennem en integreret strategi. Havnemyndighederne og transportaktørerne bør samarbejde med lokale og regionale myndigheder om at nytænke forbindelserne mellem byer, havne og transportformer.

Andre bekymringer, der skal tages hånd om, er uddannelse af medarbejdere, beskæftigelsesudsigter og forskelsbehandling af mænd og kvinder samt de gennemgribende ændringer, som digitaliseringen og automatiseringen af arbejdet medfører. (mp)

EØSU og GD ECFIN afholdt en onlinekonference om EU's ramme for økonomisk styring som led i den offentlige debat om emnet. Arrangementet havde til formål at inddrage civilsamfundet for at opbygge konsensus om fremtiden for EU's ramme for økonomisk styring.

EØSU's formand Christa Schweng indledte konferencen med at påpege, at "i stedet for en tilbagevenden til det normale, går vi ind for et skift til en revideret fremgangsorienteret ramme for økonomisk styring med en ny balance." Hun understregede også behovet for at inddrage alle centrale aktører, herunder civilsamfundsorganisationer. EU's kommissær for økonomi, Paolo Gentiloni, tog efterfølgende ordet og erklærede, at "det ikke vil være nogen nem opgave at opbygge konsensus inden 2023, men at vi er nødt til at gribe denne unikke mulighed for at bringe vores finanspolitiske regler i tråd med vores ambition om stærk, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa". Margarida Marques, medlem af Europa-Parlamentet, fremlagde derefter Europa-Parlamentets betænkning om gennemgangen af de makroøkonomiske lovgivningsrammer, hvorefter der fandt en paneldiskussion sted. Den sidste del handlede om, hvordan en ny ramme for økonomisk styring kan løse udfordringen med investeringskløften, så den dobbelte omstilling kan føres ud i livet. EØSU's ordfører Dominika Biegon fremlagde sin initiativudtalelse om "Omarbejdning af EU's finanspolitiske rammer med henblik på en bæredygtig genopretning og en retfærdig omstilling". (tk)

Alexander Kleinig er EØSU's nye direktør for kommunikation og interinstitutionelle forbindelser. Alexander Kleinig påbegyndte sin karriere i Europa-Parlamentet i 1996 som administrator i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. I 2005 blev han ansat i Europa-Parlamentets GD COMM som projektleder for besøgscentret og var med til at lancere Parlamentariet, som han var daglig leder af fra 2011 til 2018.

"Jeg er imponeret over kvaliteten af udvalgets debatter og den professionalisme, man finder hos udvalgets personale. Hvorhen jeg end går, møder jeg kolleger, som er dedikerede, stolte af deres arbejde og fulde af entusiasme. Jeg er også dybt berørt af den venlighed, jeg er blevet mødt med af medarbejderne i Direktorat D. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke min forgænger på posten, Eleonora Di Nicolantonio, som har ledet direktoratet så fremragende i den forgangne tid."