Kategorien "Landbrugere"

This page is also available in

Kategorien "Landbrugere" har i øjeblikket medlemmer fra Gruppen Andre Interesser og fra Arbejdsgivergruppen. Dens medlemmer er repræsentanter for landbrugs-, landbrugsfødevare- og skovbrugssektoren.

Kategoriens hovedmålsætning er at bidrage til en vidtspændende åben debat om de primære europæiske industriers synspunkter og politiske linje. Kategoriens medlemmer er for en stor dels vedkommende repræsentanter for landbrugs- og skovejerorganisationer. De formidler og udveksler opdaterede oplysninger om de sektorer i deres hjemland, som hører ind under deres fagområde, og de fremhæver og undersøger de forskellige forhold, der gør sig gældende inden for disse sektorer.

Kategorien har endvidere som målsætning at fastlægge holdninger til centrale mål for EU's landbrugs- og landdistriktspolitik, især i forbindelse med reformerne af den fælles landbrugspolitik. Kategorien lægger stor vægt på samarbejde mellem sektororganisationer inden for EØSU og søger at øge samarbejdet mellem udvalgets grupper, men anser det også for vigtigt at styrke koordineringen med organisationer på EU-plan og med andre EU‑institutioner.

Kategorien mener, at landbrugs- og fødevarespørgsmål har betydning for alle udvalgets interessegrupper, og har derfor oprettet tættere forbindelser med forbrugere og forbrugerorganisationer, navnlig gennem supplerende aktiviteter i samarbejde med kategorien "Forbrugere og Miljø".

Gruppen Andre Interesser varetager sekretariatsfunktionen for kategorien.

Downloads

John BRYAN