Journalister med handicap kan udføre et lige så godt stykke arbejde og desuden tilføre andre og nye synsvinkler – så hvorfor er der så få af dem i medierne? Lars Bosselmann fra Den Europæiske Blindeunion skriver, at personer med handicap er underrepræsenteret i mediebranchen, og at det skal være slut med den stereotype portrættering i nyhederne.

Alle demokratier bygger på nogle centrale principper, og et af de vigtigste er pressefriheden. Denne frihed er med til at sikre, at borgerne kan følge med i, hvad de politiske ledere foretager sig. Den sikrer os også adgang til oplysninger uden indblanding udefra.

Der er dog stadig nogle af aspekter af mediernes adfærd, der skal forbedres, især i forhold til diversitet. Vi er stadig langt fra at være nået i mål, når det gælder den lige repræsentation i medierne af forskellige sociale grupper eller dækningen af historier om dem.

De aktuelle tal viser, at antallet af ansatte med handicap ved aviser, radio og tv ikke er tilstrækkeligt repræsentativt. Det er bekymrende, i lyset af at op mod 16 % af verdens befolkning har en eller anden form for handicap. Desuden støder personer med handicap som understreget i en UNESCO-rapport også ofte på fordomme på grund af den stereotype portrættering i medierne over for læsere, lyttere og seere overalt i verden.

For at ændre den almindelige opfattelse af personer med handicap er det vigtigt, at de får en plads i nyhedsredaktionerne og medvirker til indholdsskabelsen.

Samfundet er nødt til at forstå, at mediebranchen først vil være fuldt ud inkluderende, når personer med handicap bliver en del af arbejdsgangene. Emner vedrørende handicap skal også dækkes med en anden tilgang. Medierne må anerkende, at personer med handicap er mennesker, der ligesom alle andre skal kunne bruge deres rettigheder. Desuden ændrer indholdsformaterne sig konstant, og derfor har vi brug for eksperter, der kan designe disse formater, så de bliver tilgængelige og inkluderende. 

Selv om der ikke er mange personer med handicap i mediebranchen, er der alligevel nogle yderst inspirerende eksempler, som viser, at de kan være fremragende indholdsskabere.

Den Europæiske Blindeunion kører en serie af podcasts og for nylig havde et afsnit fokus på De Paralympiske Lege i Paris 2024. I podcasten talte vi med Laetitia Bernard, som er en blind fransk journalist, der arbejder for Radio France. Ud over De Paralympiske Lege i år har Laetitia tidligere dækket legene i 2012 og 2016 i hhv. London og Rio. Hun dækkede også De Paralympiske Vinterlege i Sochi i 2014 og i Pyeongchang i 2018.

"Begivenheder som De Paralympiske Lege har en positiv effekt med hensyn til at nedbryde barrierer og udfordre stereotyper", understregede Laetitia Bernard under interviewet. "Selv med et handicap kan en journalist arbejde effektivt og bidrage med en anden beskrivelse af tingene", tilføjede hun. Laetitia Bernards professionelle karriere og hendes betragtninger om emnet viser, at der også skal tages hånd om dette aspekt, hvis vi skal skabe et mere inkluderende samfund: lighed skal være et centralt anliggende for mediebranchen.

Lars Bosselmann er administrerende direktør for Den Europæiske Blindeunion (EBU).