Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Nu hvor det nye kommissærkollegium er blevet præsenteret, lægger vi især mærke til, at posten som kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder er blevet afskaffet. I stedet får vi nu en kommissær med ansvar for "mennesker, færdigheder og parathed". Brugen af ordet "mennesker" rejser en række spørgsmål. Næsten alle de øvrige porteføljer handler vel trods alt også om mennesker? Vi kunne også kommentere den jargonprægede karakter af ordet "parathed", som også bruges i en anden portefølje.

Dette indlæg handler imidlertid om, hvad der mangler, og hvad der er blevet udeladt. Fokus er flyttet fra social- og arbejdsmarkedspolitik til  konkurrencedygtighed. Den kryptiske og undertiden farverige karakter af andre stillingsbetegnelser taler for sig selv: fra gennemførelse og forenkling til velstand og vandresiliens for blot at nævne nogle få.

Siden 1970'erne har der været en portefølje for beskæftigelse og socialpolitik, men den blev omdøbt til beskæftigelse og sociale rettigheder i 2019. Den omfattede centrale politikker såsom den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens vidtrækkende initiativer. Jobkvalitet, ligestilling, social dialog og arbejds- og levevilkår er fortsat grundlæggende spørgsmål, når det handler om at sikre, at vores demokratier kan overleve.

Nu er beskæftigelse imidlertid skiftet ud med færdigheder. Idéen om, at mange af vores nuværende problemer skyldes manglen på kvalificeret arbejdskraft, synes at være bredt accepteret i nogle kredse. Virksomhederne har svært ved at finde den kvalificerede arbejdsstyrke, de har brug for. Og det er ikke overraskende. Job på begyndelsesniveau kræver flere års erhvervserfaring, og det er ikke ualmindeligt at se krav om ph.d.-studier, flere sprog og en lang liste over dokumentation for færdigheder, der kunne læres på jobbet på få måneder. Hertil kommer, at den tilbudte løn i mange tilfælde knap nok dækker leveomkostningerne. Og det gælder oven i købet for stillinger, der kræver kvalifikationer, og som dermed allerede befinder sig i den bedre ende af skalaen.

Det er dybt bekymrende at observere denne tilfældige brug af jargon kombineret med en fortælling, der hovedsageligt fokuserer på konkurrencedygtighed. Det antydes nærmest, at det allerede er lykkedes at sikre trivsel, kvalitetsjob og anstændige lønninger, og at det eneste tilbageværende problem handler om at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft. Denne mangel synes imidlertid hovedsagelig at eksistere i det nye kommissærkollegium, som ikke er i stand til at forstå den nuværende situation, sætte den i perspektiv og tilbyde realistiske løsninger. Lad os håbe, at vi på tværs af de nye porteføljer og under overfladen kan finde frem til robuste forslag, der kan styrke sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, demokratiet og kampen mod klimaændringer.