Den 6. marts, blot få dage inden Rådets drøftelser den 12. marts, var EØSU vært for en debat om Europa-Kommissionens aftale om ren industri. Politiske beslutningstagere, industriledere og civilsamfundet så nærmere på, om planen virkelig kan støtte EU's cleantech-sektor, energiintensive industrier og strategiske autonomi.

Med den geopolitiske ustabilitet og transatlantiske relationer under forandring er Europas behov for strategisk autonomi mere presserende end nogensinde. Aftalen om ren industri har til formål at fremskynde dekarbonisering og cirkularitet og samtidig øge den industrielle konkurrenceevne, og udgangspunktet er en sænkning af energipriserne. Gennemførligheden og finansieringen heraf er fortsat et spørgsmål, der skal besvares.

"Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem strategisk autonomi, konkurrenceevne eller den dobbelte omstilling. Alle industrisektorer er berørt og skal tilpasse sig i deres eget tempo, men med klare forpligtelser", sagde Pietro de Lotto, formand for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og beskrev udfordringen som en balancegang.

Kommissionen har understreget den geopolitiske nødvendighed af at blive energimæssigt uafhængig af Rusland, men Europas industrielle tilbagegang er en voksende bekymring. Både industriproduktionen og tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer er faldet markant i de seneste to år.

Finansieringen bliver en stor udfordring. Hvis planens mål skal nås, kræver det samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og industrien. Den Europæiske Investeringsbank har lovet 500 millioner euro i modgarantier og 1,5 milliarder euro til at forbedre energinettene, men de nationale regeringer skal mobilisere yderligere ressourcer.

De sociale konsekvenser af omstillingen er også et centralt spørgsmål, navnlig i energiintensive industrier, hvor der har været betydelige tab af arbejdspladser. Repræsentanter for civilsamfundet satte spørgsmålstegn ved, om en reduktion af energiafgifterne, som er et centralt forslag i aftalen, kan ske på bekostning af finansiering på uddannelses- og sundhedsområdet.

På trods af optimismen omkring de langsigtede mål for aftalen om ren industri udtrykte eksperter bekymring over dens evne til at løse kortsigtede udfordringer. Hastighed og forenkling er afgørende, da høje energiomkostninger og lovgivningsmæssige hindringer kan bremse udviklingen. Fragmenterede nationale politikker er fortsat en udfordring, og man risikerer med aftalen om ren industri at forpasse en afgørende mulighed for at tilpasse industripolitikken i hele Europa.

Teknologineutralitet er også et problem, og der er debat om den rette balance mellem vedvarende energi, brint og biobrændstoffer. Fokusset på vedvarende energi hilses velkommen, men der er brug for stærke forpligtelser for så vidt angår energieffektivitet. Vedvarende energi har allerede givet de europæiske forbrugere besparelser på 100 milliarder euro mellem 2021 og 2023, og det er en succes, som EU bør bygge videre på. (jh)