Jacques Delors er gået bort efter et langt liv med et frugtbart virke, som har haft varig betydning. Det indre marked, Schengen, Erasmus, euroen, Samhørighedsfonden: han bidrog direkte til virkeliggørelsen af store dele af det europæiske projekt, som vi i dag er en del af. Hans europæiske arbejde bygger på en handlingsorienteret etik.

Jacques Delors gav det offentlige engagement fuld anerkendelse. I forbindelse med sit forenings- og fagforeningsarbejde og senere hen i sit politiske arbejde lod aktivisten Jacques Delors, som han i al beskedenhed kaldte sig selv, sig især inspirere af Emmanuel Mouniers tanker og idéer. Som lavmælt kristen betragtede han hvert menneske som en unik skabelse og en del af et net af sociale bånd, som han vidste var nødvendig at mobilisere for at udrette større projekter.

Bekymret over individualismens fremmarch satsede socialdemokraten Jacques Delors på et borgerengagement, hvor alle bidrager til fællesskabets bedste. Hans navn forbliver uløseligt forbundet med samråd, medbestemmelse, kollegialitet og andre former for kollektiv handling, som han fremmede og gjorde gældende. Netop derfor tillagde han Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg, som han var med til at oprette, så stor betydning. Han respekterede disse formidlende organer og var tilhænger af en oprigtig social dialog baseret på kompromis.

Han praktiserede dette på europæisk plan, hvor han udvidede dialogen til også at omfatte trossamfund. Jacques Delors var ikke nogen frelser. Han var autodidakt, men betragtede ikke sig selv som en "self-made man". Derimod så han sig selv som en person, der blev formet af og sammen med andre samt gennem handling. Hans måde at tænke på blev hele tiden udviklet på grundlag af tilbagemeldinger om hans handlinger, hvorved han kunne forbedre sig. Selvom han var en mand af principper og overbevisninger, som var rodfæstet i hans stærke tro, var han ikke slave af en blind ideologi. Ved at se realistisk på tingene, have situationsfornemmelse og respektere de nationale traditioner fandt han vejen frem.

For ham var realiteterne vigtigere end idéerne, som han formåede at virkeliggøre, når muligheden bød sig. Han genoplivede således idéen om en fælles valuta, og han støttede helt fra starten idéen om Tysklands genforening, som var blevet uundgåelig efter murens fald. Vist er verden af i dag med dens uro ikke længere den samme som i Jacques Delors' Europa. Hans landvindinger som f.eks. det indre marked skal tilpasses og suppleres i lyset af trusler fra stormagter. Men de danner grundlaget for handling i dag. Hans måde at indtænke og forstå realiteterne på og samtidig holde fast i principper og være åben for kompromis for at gøre fælles fremskridt skal igen bringes til live ved de europæiske lederes forhandlingsbord.

Sébastien Maillard, særlig rådgiver for og tidligere leder (2017-2023) af Jacques Delors-instituttet