af Andrej Matišák

Velkommen til Slovakiet! Velkommen til landet med de europæiske rekorder.

Nej, jeg taler ikke om det usædvanligt store antal slotte, eksklusive kurbade eller smukke bjerge. Jeg taler om Slovakiets politiske rekorder. Og ja, der befinder vi os desværre ikke blandt de bedste i klassen.

Slovakkerne stemte for første gang ved et valg til Europa-Parlamentet i 2004. Siden da har mit land altid haft den laveste valgdeltagelse. Altid.

I 2014 var den kun på 13,05 %. På det tidspunkt var jeg så sikker på, at deltagelsen ville være under 15 %, at jeg næsten overvejede at tage et lån i banken og oprette et parti. Selv set i bakspejlet tror jeg, at jeg ville have haft en chance for at blive medlem af Europa-Parlamentet.

Men spøg til side: Hvad tænker slovakkerne i dag om Den Europæiske Union? Som en sparegris de kan hente penge ud af? Helt sikkert. Men problemet er, at Slovakiet ikke engang kan finde ud af at udnytte EU-midlerne effektivt. Også der er vi blandt de dårligste i klassen.

Narrativet om, at Bruxelles bestemmer alt, er meget udbredt. Det findes nok nærmest overalt. De slovakiske politikere har dog fundet fidusen. Hvis der sker noget godt, tager de æren for det. Hvis der sker noget dårligt, så er det "endnu en gang Bruxelles' skyld", og meget få politikere falder ikke for fristelsen til at skyde skylden på EU.

Medierne kan imidlertid også ses som et problem. Deres dækning af EU-emner er ofte ekstremt overfladisk. Journalisterne undgår EU-anliggender, fordi de efter deres opfattelse er kedelige. Og når de så for en gangs skyld dækker disse emner, så ligger fokus primært på problemerne, hvad enten de er virkelige eller opdigtede.

Lad mig sige et par ord om erhvervslivet. Erhvervsfolk taler sjældent offentligt om fordelene ved EU. De foretrækker også at brokke sig over regler og bestemmelser fra Bruxelles.

Alt dette betyder ifølge undersøgelser, at slovakkerne bliver stadig mere skeptiske over for EU. Hvis vi tilføjer al desinformationen, også fra Rusland, som de regerende politikere udnytter til egne formål, står vi tilbage med en eksplosiv cocktail af manglende interesse og vrede.

Nej, Slovakxit er endnu ikke på dagsordenen. Men vi kommer nok til at høre mere om det, når Slovakiet på et tidspunkt ikke længere har ret til EU-midler.

Hvis vi vil undgå negative konsekvenser, er de politiske ledere i Slovakiet i sidste ende nødt til at tage EU til sig som et rum, der er afgørende for, at landet kan fungere, og de må handle derefter. Desværre står det allerede klart, at en stor del af Slovakiets nuværende politiske repræsentanter foretrækker at slås med EU for at beskytte deres egne interesser, koste hvad det vil.

Det betyder, at alle vælgere, som er positive over for EU, er nødt til at tale med deres pårørende, venner og sågar med fremmede, om hvor vigtig EU er. Det er måske meget at bede om, og hvad det vil føre til, ved vi ikke. Men alle alternativerne er værre.