EØSU var den 8. november vært for en konference i Bruxelles med fokus på den sociale dimension af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er EU's største finansielle instrument.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har til formål at fremme social samhørighed og afbøde de sociale konsekvenser af covid-19-pandemien. Der er imidlertid stadig mangler i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, bl.a. ujævne investeringer i sociale programmer i mange af medlemsstaterne, utilstrækkelig høring af arbejdsmarkedets parter og en svag kønsdimension.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede, at der er behov for nye foranstaltninger, hvormed der kan sættes ind over for ubalancer i EU-finansierede sociale programmer, navnlig programmer der vedrører boliger og uddannelse. Evelyn Regner, der er næstformand for Europa-Parlamentet, fremhævede den ujævne sociale dimension af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og understregede, at milepælsmekanismen virker godt i lande med omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Nicolas Schmit, EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, opfordrede til, at man overvejer at investere midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som endnu ikke er blevet fordelt, i boliger. Samtidig påpegede han, at selv om genopretnings- og resiliensfaciliteten har øget kapaciteten for så vidt angår sociale investeringer i EU, er der stadig boligproblemer i medlemsstaterne, som det haster med at løse.

Nogle af deltagerne i konferencen kritiserede, at bestemmelserne om kønsaspekter i genopretnings- og resiliensfaciliteten er utilstrækkelige og ikke lever op til EU's tilsagn om ligestilling mellem kønnene. Under debatten blev det anerkendt, at der findes igangværende projekter i nogle medlemsstater, som kan øge kønsligestillingen på langt sigt, men det blev også understreget, at der er behov for en mere robust og samlet strategi for den sociale dimension og kønsdimensionen i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Forskellige aspekter af disse planer blev taget op på konferencen, herunder social samhørighed og ungdomsdimensionen, med et særligt fokus på uddannelsesforanstaltninger rettet mod unge inden for programmerne under genopretnings- og resiliensplanerne. Deltagerne understregede behovet for mere omfattende strategier med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til arbejde og fremhævede betydningen af at give de unge en platform for aktiv deltagelse i beslutninger, der er med til at forme deres fremtid. (ll)