EØSU har påvirket EU's forslag om at regulere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderinger (ESG-vurderinger). I en udtalelse, der blev vedtaget i oktober 2023, understreger udvalget behovet for kvalitetsstandarder til at bekæmpe grønvaskning og slår til lyd for obligatorisk anvendelse af princippet om dobbelt væsentlighed.

Definitionerne af "ESG-vurderinger" og "ESG-vurderingsleverandører" skal præciseres, så visse ikkekommercielle aktiviteter udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. EØSU anbefaler også, at der etableres et EU-agentur for bæredygtighed.

ESG-vurderinger leder investeringer i retning af bæredygtige praksisser, og bidrager således til omstillingen til en klimaneutral økonomi. EØSU's ordfører Krzysztof Balon glæder sig over Kommissionens forslag og understreger "behovet for strenge standarder, gennemsigtighed og forebyggelse af konflikter for at fremme tilliden til de finansielle markeder og opnå en klimaneutral økonomi".

For at sikre kvalitet og bekæmpe grønvaskning foreslår EØSU en godkendelsesproces og organisatoriske krav til ESG-vurderingsleverandører. Udvalget foreslår en dobbelt væsentlighedsstandard, der forpligter virksomheder til at rapportere om bæredygtighedens indvirkning på deres aktiviteter og samfund/miljø. "Formålet er at øge pålideligheden af informationerne gennem reguleret konkurrence mellem leverandørerne", udtaler EØSU's medordfører Andrea Mone.

Derudover foreslår EØSU at afgrænse "ESG-vurderingerne", så ikkekommercielle vurderinger fra visse grupper ikke omfattes af reguleringen. Udvalget slår til lyd for, at der oprettes et EU-agentur for bæredygtighed, der skal udfylde hullerne på markedet ved at vurdere SMV'er, serviceudbydere og socialøkonomiske virksomheder. Et sådant agentur vil genskabe den offentlige tillid til de finansielle markeder og gøre det lettere at bilægge tvister, hvilket er en prioritet for EØSU. (tk)

På konferencen "#ReskillEU – nye job inden for energi og transport i Europa", som blev afholdt i fællesskab af TEN-sektionen og Kommissionens GD for Forskning og Innovation i Bruxelles den 8. november 2023, blev der sendt et klart budskab: EU skal have en struktureret og effektiv plan for udviklingen af de færdigheder, der er helt nødvendige, hvis omstillingen på energi- og transportområdet skal lykkes.

Der er et presserende behov for nye færdigheder, viden og kapacitet inden for ren energi og transport, og EU kan kun nå sit mål om nettonulemissioner inden 2050, hvis vejen dertil ledsages af en arbejdsstyrke med de rette færdigheder.

EØSU's formand, Oliver Röpke, henviste til betydningen af "nye færdigheder og ny viden for en gnidningsløs grøn og digital omstilling i transport- og energisektoren" og sagde: "Et fokus på den grønne og digitale omstilling må ikke overse den menneskelige faktor med hensyn til at nå disse mål. Vi må sikre, at alle medlemmer af samfundet bliver en del af denne omstilling."

EU skal gøre en indsats nu for at sikre, at arbejdstagerne rustes med de rette "nye" færdigheder, i overensstemmelse med målene i den europæiske dagsorden for færdigheder 2025 og i lyset af det europæiske år for færdigheder 2023.

EU's sektor for vedvarende energi har i øjeblikket brug for over 1,2 millioner kvalificerede arbejdstagere, og – ifølge Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi – forventes dette tal at stige hvert år frem til 2050.

Det samme gælder transportsektoren, som beskæftiger over 15 millioner mennesker i EU. Transportsektoren gennemgår en hurtig omstilling, som i høj grad påvirkes af automatisering, elektrificering og grønne teknologier.

"Når vi ser på Europas energi- og transportsektorer bliver omfanget af udfordringerne med hensyn til færdigheder tydeligt," påpegede Baiba Miltoviča, formand for TEN-sektionen. "Vi må sørge for, at udviklingen of viden og færdigheder prioriteres højt i vores indsats. Det indebærer en forpligtelse til at sikre løbende læring, omskoling og opkvalificering for at imødekomme de skiftende behov." (mp)

På sin konference i Bilbao den 10.-11. oktober 2023 opfordrede EØSU kraftigt Den Europæiske Union til at iværksætte en europæisk handlingsplan for bekæmpelse af sjældne sygdomme.

Hovedformålet er at øge samarbejdet mellem de nationale sundhedssystemer for at yde bedre diagnosticering, behandling og pleje til patienter med sjældne sygdomme.

Sjældne sygdomme udgør et alvorligt problem i alle EU's medlemsstater. Den nye europæiske sundhedsunion kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at håndtere dem.

I praksis er sjældne sygdomme faktisk mindre sjældne end vi måske tror. Tallene er alarmerende, idet 8 % af EU's borgere – ca. 36 millioner mennesker – på nuværende tidspunkt er ramt af mere end 7.000 sjældne sygdomme.

Konferencen, som blev afholdt af Sektionen for Transport, Energi, Iinfrastruktur og Informationssamfundet (TEN), samlede 50 talere, 45 medlemmer af EØSU, Kommissionens generaldirektør for sundhed og fødevaresikkerhed, tre medlemmer af Europa-Parlamentet og ca. 550 deltagere fra hele Europa.

"Den sundhedsunion, vi bygger, skal beskytte og tage sig af alle borgere. Vi har pligt til at støtte mennesker, der lever med sjældne sygdomme, og deres familier. Vores indsats vil fortsat gøre en forskel for alle, der har behov for det," sagde Stella Kyriakides, kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed.

"Sjældne sygdomme" er rent faktisk slet ikke sjældne. EØSU's formand Oliver Röpke lod også komme til udtryk, at det er en fælles europæisk udfordring, som kræver en fælles europæisk løsning", mens formand for TEN-sektionen, Baiba Miltoviča, tilføjede: "Vi har brug for en europæisk handlingsplan, der gør det muligt for patienter med sjældne sygdomme at blive behandlet i den bedst egnede EU-medlemsstat. De fortjener den bedste behandling, uanset hvor den er tilgængelig i Europa." (mp)

COP28 er en vigtig skillevej, hvor landene skal bekræfte og styrke deres tilsagn om at bekæmpe klimaforandringerne. Parisaftalen, som man nåede til enighed om på COP21-konferencen, lagde grunden for den fælles indsats med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning. På COP28 har landene mulighed for at revidere og styrke deres klimamål og sikre, at de er i overensstemmelse med de seneste videnskabelige vurderinger og klimakrisens stadig mere påtrængende natur.

Deltagerne i COP28-konferencen samles fra den 30. november til den 12. december 2023 i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. EØSU deltager aktivt i de årlige forhandlinger.

Ved COP28 vil den første globale statusopgørelse over gennemførelsen af Parisaftalen blive afsluttet. En statusopgørelse er en toårig proces, som gennemføres hvert femte år for at vurdere verdens kollektive fremskridt mod at nå sine klimamål. Den første globale statusopgørelse falder midt i gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder mål 13 (klimaindsats). 

I et brev til parterne annoncerede formandskabet i juli 2023, at man under COP28 vil rette fokus mod fire paradigmeskift med henblik på at:

• fremskynde energiomstillingen og nedbringe emissionerne inden 2030
• ændre klimafinansieringen ved at opfylde gamle løfter og opstille rammer for en ny finansieringspagt
• sætte natur, mennesker, liv og livsgrundlag i centrum for klimaindsatsen
• gå sammen om at gøre det til den mest inklusive COP nogensinde.

EØSU's medlemmer vil være en del af EU's delegation og kommer til at omfatte EØSU's formand Oliver Röpke, de seks medlemmer af ad hoc-gruppen vedrørende COP, Peter Schmidt, Isabel Caño Aguilar, Josep Puxeu Rocamora, Antje Sabine Gerstein, Neža Repanšek  og Arnaud Schwartz samt EØSU's ungdomsdelegerede til UNFCCC Diandra Ní Bhuachalla. (ks)

I en verden, hvor der stræbes efter bæredygtige fremskridt, er der tydeligvis store udfordringer forude her halvvejs i tidsplanen for FN's mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene). Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreger i sin udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, at Den Europæiske Union (EU) er nødt til at vedtage en integreret og omfattende strategi med ambitiøse, langsigtede mål og planer.

En nylig FN-rapport afslører alarmerende tendenser, der peger i retning af, at kun 12 % af de ca. 140 verdensmål er på vej til at blive opfyldt på globalt plan. EØSU efterlyser et vedvarende politisk engagement fra EU's side med tidlig inddragelse af interessenter og tilstrækkelige ressourcer. Udvalget understreger, at verdensmålene bør forblive et engagement i tiden efter 2030.

EØSU fremhæver betydningen af et langsigtet politisk engagement fra Kommissionens side, som rækker ud over den nuværende mandatperiode. Dette engagement bør omfatte tidlig inddragelse af interessenter, repræsentation af andre institutioner og tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at civilsamfundsorganisationer inddrages på en inklusiv måde. EØSU mener, at verdensmålene skal forblive et langsigtet engagement, selv i tiden efter 2030.

Maria Nikolopoulou, ordfører for udtalelsen, sagde: "Vi opfordrer Kommissionen til fortsat at sætte opfyldelsen af verdensmålene højt på den politiske dagsorden, selv efter 2030, og til at sørge for, at der er midler til at udvikle en overordnet EU-strategi for den næste mandatperiode".

For at skabe hurtige fremskridt anbefaler EØSU, at man går fra en silobaseret til en helhedsorienteret tilgang, der kan forenkle politikkerne for bæredygtig udvikling. Det er afgørende at inddrage forskellige sektorer, herunder civilsamfundet, den offentlige og private sektor, den akademiske verden og ungdoms- og kvindeorganisationer. EØSU efterlyser en struktureret civilsamfundsdialog med virksomheder, fagforeninger og organisationer, som arbejder på lokalt plan.

"Verdensmålene for bæredygtig udvikling er stadig højaktuelle i dag. Vi bør fortsætte vores arbejde med at opfylde dem", sagde medordfører, Antje Gerstein. (ks)

Den 19.-20. oktober 2023 afholdt EØSU sit civilsamfundsforum for Vestbalkan og signalerede et fornyet momentum for regionens tiltrædelse af EU i lyset af den aktuelle geopolitiske situation og et klart engagement fra EU-ledernes side i udvidelsespolitikken.

Repræsentanter for civilsamfundsorganisationer understregede, at der er behov for større støtte og beskyttelse af civilsamfundets råderum for at fremme de væsentlige socioøkonomiske reformer, der er nødvendige for EU-integration.

Forummet blev arrangeret i samarbejde med Kommissionen, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Det Regionale Samarbejdsråd og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) i Thessaloniki, Grækenland.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede forummet og sagde: "EØSU har været en integreret del af EU's udvidelsesproces, og jeg er stolt af at se, at vi går et skridt videre med vores støtte. For blot få uger siden traf EØSU en historisk beslutning om at åbne dørene for EU's kandidatlande ved at udnævne medlemmer fra kandidatlande".

Næstformand for Kommissionen med ansvar for demokrati og demografi, Dubravka Šuica, sagde: "Jeg vil gerne fortælle landene på Vestbalkan, at vores nutid og fremtid er tæt forbundne. Jeg glæder mig over EØSU's initiativ vedrørende inddragelse af medlemmer fra kandidatlande i udvalgets rådgivende arbejde. EØSU er det første EU-organ, der gør dette".

Talerne, der kom fra forskellige civilsamfundsorganisationer og NGO'er fra alle lande på Vestbalkan, nævnte de udfordringer, som civilsamfundsorganisationer står over for, f.eks. sporadiske høringer, et væsentligt reduceret samarbejde med regeringerne og begrænset inddragelse i overvågnings- og gennemførelsesprocessen for EU-politikkerne.

Forummet drøftede situationen for uddannelsessystemet, ungdomspolitik og udvikling af færdigheder på Vestbalkan, herunder voksenuddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse.

Det tredje møde drejede sig om civilsamfundets bidrag til gennemførelsen af den grønne dagsorden for Vestbalkan.

Den vedtagne erklæring indgår i forberedelserne til topmødet mellem EU og Vestbalkan i december. (at)

Den 26. oktober fremlagde Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sin plan for en omfattende EU-vandstrategi. EØSU går forrest som den første EU-institution, der træffer konkrete skridt til at tackle vandkrisen. Blandt dets forslag er mærkning af vandforbrug, en blå omstillingsfond, betingelser med hensyn til vand i alle EU-fonde og en særlig EU-kommissær for vand.

Omkostningerne ved ikke at gøre noget i forhold til vand anslås at være fem gange højere end ved at gøre noget og stiller dermed virksomhederne betydeligt ringere økonomisk. EU har en enestående mulighed for at omdanne vandudfordringerne til muligheder for teknologisk udvikling, samfundsmæssige fremskridt og virksomhedsvækst. Men den nuværende fragmenterede tilgang kan ikke løse problemerne med vandknaphed, forurening og klimaændringer.

EØSU's formand Oliver Röpke fremlagde en politisk erklæring med en række principper og konkrete tiltag for at gøre den blå pagt til virkelighed. "Vand er den allerstørste prioritet!", sagde Oliver Röpke. "Vi er nødt til at lære af de fejl, vi har gjort i forhold til klima, energi og kritiske råstoffer, og vedtage en særskilt strategi for vand, som er ligestillet med EU's grønne pagt."

Medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, tilsluttede sig opfordringen til handling, idet hun fremhævede behovet for reel vandmodstandsdygtighed i EU. Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, roste EØSU's vandinitiativ, som retter EU's fokus mod ferskvandsforvaltning.

EØSU agter at intensivere presset på EU-institutionerne og medlemsstaterne for en integreret vandstrategi forud for Kommissionens initiativ vedrørende vandmodstandsdygtighed i 2024. Udvalget vil desuden i flere udtalelser behandle specifikke aspekter af den blå pagt.

Mariana Mazzucato, som er en af formændene for Global Commission on the Economics of Water, advarede om, at fremskridt på klimaområdet og med verdensmålene for bæredygtig udvikling vil blive hindret, hvis man ignorerer vandkrisen. FN's særlige rapportør Pedro Arrojo-Agudo understregede, at vand er et fælles gode, som skal forvaltes demokratisk med udgangspunkt i bæredygtighed og menneskerettigheder.

Udvalget fremhæver EU's rolle i at tackle den globale vandkrise med planer om at arbejde for international handling om vandrelaterede spørgsmål på COP28 i december. (gb)

En ny rapport fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs gruppe om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet fremhæver de voksende udfordringer, som Europas civilsamfund står overfor. Rapporten blev offentliggjort den 7. november under gruppens konference om den nuværende situation med hensyn til retsstatsprincippet og konsekvenserne for civilsamfundets råderum.

På EØSU's fjerde årlige konference om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet blev der stillet skarpt på nye tendenser og udfordringer og civilsamfundets uundværlige rolle med hensyn til at føre tilsyn med og opretholde retsstatsprincippet med udgangspunkt i rapporten fra gruppen om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2023.

Udvalgets formand, Oliver Röpke, understregede den afgørende betydning af at forsvare frihed, demokrati og menneskerettigheder og foreslog at etablere et civilsamfundsforum om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. EU's kommissær med ansvar for retlige anliggender, Didier Reynders, nævnte den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet, og opfordrede til at beskytte, støtte og styrke det.

Den fjerde udgave af Kommissionens rapport om retsstatssituationen blev vedtaget i juli 2023. Den indeholder ligesom rapporten fra 2022 landespecifikke henstillinger for hver medlemsstat. Dette års rapport vurderer også fremskridtet med gennemførelsen af henstillingerne fra det forudgående år, hvoraf rundt regnet to tredjedele ifølge Kommissionen er blevet imødekommet helt eller delvist.

Under konferencen offentliggjorde EØSU's gruppe om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet sin rapport, som bygger på landebesøg til Grækenland, Finland, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Sverige i 2022. Rapporten viser, at alle medlemsstaterne oplever udfordringer, og den indkredser tendenser og presserende trusler for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i Europa. Disse udfordringer omfatter hindringer for civilsamfundsorganisationer forbundet med adgangen til finansiering, socioøkonomiske forandringer i mediesektoren og vedvarende udfordringer vedrørende behandlingstiden for retssager – som tydeligt kommer til udtryk i forskellige EU-lande.

Formanden for gruppen om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, Paul Soete, efterlyste mere solid støtte på nationalt plan og EU-plan for at beskytte civilsamfundets råderum og demokratiet generelt. (gb)

EØSU-medlemmerne Peter Schmidt, Andreas Thurner, Piroska Kállay og Maurizio Reale deltog i den 51. plenarforsamling i FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) i Rom. Verdens fødevaresikkerhed er en kritisk global udfordring, som ikke stopper ved grænserne, men har betydning for milliarder af menneskers velfærd og nationernes stabilitet. I takt med at den globale befolkning fortsat vokser, og klimaforandringerne medfører hidtil usete udfordringer for landbruget, er det blevet en presserende politisk prioritet at sikre, at der er fødevarer nok til alle.

EØSU efterlyste et europæisk fødevarepolitisk råd, som kan sikre en deltagelsesbaseret tilgang til udformningen af politikker, og opfordrede indtrængende deltagerne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere spekulation i fødevarer. (ks)

Den længe ventede ajourføring af EU's lægemiddellovgivning giver europæerne potentielle fordele, men bør i højere grad tage hensyn til strategisk autonomi.

Den foreslåede modernisering af EU's lovgivning om lægemiddelsektoren hilses velkommen siger EØSU, men den bør lægge større vægt på de overordnede sociale og geopolitiske udfordringer, samtidig med at den sikrer, at sektoren forbliver konkurrencedygtig og tiltrækker investeringer.

"Vi er nødt til at sikre strategisk autonomi og derfor har vi brug for forsyningssikkerhed. Der skal udvikles administrative og økonomiske incitamenter," siger Martin Schaffenrath, ordfører for EØSU's udtalelse om Kommissionens forslag. "Vi har brug for investeringer i denne sektor. Vi har brug for vedvarende støtte til dette område, og vi skal have produktionen tilbage til Europa."

Lægemiddelindustrien er en vigtig økonomisk aktør i EU, der skaber direkte beskæftigelse til 840.000 personer og indirekte til tre gange så mange. I 2021 investerede industrien 41 mia. EUR i forskning og innovation. Udtalelsen gør det klart, at støtte til sektoren, der er en højteknologisk hjørnested i EU's økonomi, bør stå i centrum for EU's langsigtede tilgang.

For at mindske afhængigheden af tredjelande støtter EØSU incitamenter til fordel for lægemiddelproducenter i EU, og udvalget går ind for, at produktion i tredjelande flyttes tilbage til EU. EØSU opfordrer til, at der opbygges en europæisk reserve af lægemidler af strategisk betydning. EØSU bakker op om en rimelig strategisk autonomi og anbefaler en udvidelse af de fælles indkøb af lægemidler i EU med henvisning til det vellykkede eksempel på indkøb af covid-19-vacciner.

Med udgangspunkt i den sociale betydning af en revision af lovgivningen indeholder udtalelsen et forslag om en særlig EU-fond for sjældne sygdomme, der skal sikre adgang til behandling for alle europæiske patienter og mindske forskellene i sundhedspleje mellem medlemsstaterne, navnlig når den lovpligtige sygesikring ikke dækker alle behandlingsomkostninger (dm)

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har brug for mere effektiv og bedre struktureret støtte for at omstille sig til bæredygtig forretningspraksis

I en initiativudtalelse, fokuserer EØSU på konceptet moderne virksomhedsansvar, mikrovirksomheders og SMV'ers rolle i udbredelsen af dets principper og behovet for, at lovgiverne skaber gunstige rammebetingelser for, at denne kategori af virksomheder kan bakke fuldt og helt op om disse principper.

EØSU definerer moderne virksomhedsansvar som en proaktiv, frivillig tilgang, der omfatter økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed og rækker videre end juridiske forpligtelser. Udtalelsen fremhæver de udfordringer, som mikrovirksomheder og SMV'er står over for i deres bestræbelser på at indføre denne praksis. For at løse problemet anbefaler EØSU, at der oprettes alliancer mellem mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som fremmer de færdigheder og kompetencer, der er afgørende for denne omstilling. Samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, erhvervskamre, faglige sammenslutninger og civilsamfundet er afgørende for, at disse udfordringer kan tackles i fællesskab.

Med sit fokus på en bred og pragmatisk tilgang anerkender EØSU den store mangfoldighed blandt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og udvalget afviser en universalløsning. Ordførerne Ferre Wyckmans og Milena Angelova understreger behovet for proaktiv tænkning, hvilket kræver støtte fra arbejdsmarkedets parter og de politiske beslutningstagere.

EØSU går ind for en understøttende politisk ramme, der ikke er for kompleks, og som sikrer, at ressourcerne anvendes til at styrke virksomhedernes ansvar på græsrodsniveau. I udtalelsen anbefales det, at der udvikles praktiske værktøjer såsom tjeklister, skabeloner og beregningssystemer og alternative scenarieanalyser, som mikrovirksomheder og SMV'er kan anvende til at udvikle deres aktiviteter i tråd med moderne virksomhedsansvar og rapportere om deres ansvarsforpligtelser og resultater.

Ordfører Rudolf Kolbe insisterer på, at ansvar bør integreres i alle forretningsprocesser, så konceptet udvides til at omfatte selvstændige arbejdstagere, og han understreger nødvendigheden af løbende faglig udvikling.

Udvalget fastslår, at konceptet virksomhedsansvar udvikler sig over tid og sikrer en proaktiv og fremadrettet forvaltning af den langsigtede digitale, grønne og demografiske udvikling, samtidig med at det styrker modstandsdygtigheden under kriser. (dm)

EØSU var den 8. november vært for en konference i Bruxelles med fokus på den sociale dimension af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er EU's største finansielle instrument.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten har til formål at fremme social samhørighed og afbøde de sociale konsekvenser af covid-19-pandemien. Der er imidlertid stadig mangler i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, bl.a. ujævne investeringer i sociale programmer i mange af medlemsstaterne, utilstrækkelig høring af arbejdsmarkedets parter og en svag kønsdimension.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede, at der er behov for nye foranstaltninger, hvormed der kan sættes ind over for ubalancer i EU-finansierede sociale programmer, navnlig programmer der vedrører boliger og uddannelse. Evelyn Regner, der er næstformand for Europa-Parlamentet, fremhævede den ujævne sociale dimension af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og understregede, at milepælsmekanismen virker godt i lande med omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Nicolas Schmit, EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, opfordrede til, at man overvejer at investere midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som endnu ikke er blevet fordelt, i boliger. Samtidig påpegede han, at selv om genopretnings- og resiliensfaciliteten har øget kapaciteten for så vidt angår sociale investeringer i EU, er der stadig boligproblemer i medlemsstaterne, som det haster med at løse.

Nogle af deltagerne i konferencen kritiserede, at bestemmelserne om kønsaspekter i genopretnings- og resiliensfaciliteten er utilstrækkelige og ikke lever op til EU's tilsagn om ligestilling mellem kønnene. Under debatten blev det anerkendt, at der findes igangværende projekter i nogle medlemsstater, som kan øge kønsligestillingen på langt sigt, men det blev også understreget, at der er behov for en mere robust og samlet strategi for den sociale dimension og kønsdimensionen i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Forskellige aspekter af disse planer blev taget op på konferencen, herunder social samhørighed og ungdomsdimensionen, med et særligt fokus på uddannelsesforanstaltninger rettet mod unge inden for programmerne under genopretnings- og resiliensplanerne. Deltagerne understregede behovet for mere omfattende strategier med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til arbejde og fremhævede betydningen af at give de unge en platform for aktiv deltagelse i beslutninger, der er med til at forme deres fremtid. (ll)

På trods af mange nylige gennembrud og et rekordår for EU's ligestillingsindeks er der på mange områder stadig lang vej, før kvinder har samme rettigheder som mænd.

Den 25. oktober afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en debat om kønsligestilling som led i den europæiske uge for ligestilling mellem kønnene – et årligt arrangement, som Europa-Parlamentet arrangerer for at fremhæve EU's løbende indsats for at give kvinder en mere fremtrædende rolle i lovgivningen.

Selv om der sker fremskridt, er de langt fra tilfredsstillende. I 2023 blev der i EU's ligestillingsindeks registreret den hidtil højeste årlige stigning, idet EU's pointtal nåede op på 70,2 som indberettet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) i denne uge.

Næstformand for Europa-Parlamentet, Evelyn Regner, gjorde opmærksom på den fortsatte udskilning på arbejdsmarkedet, hvor kvinder er koncentreret i sektorer med lave lønninger og mænd i sektorer med høje lønninger. Hun understregede, at det haster med at udjævne ulighederne mellem kønnene, især når det drejer sig om lige jobmuligheder. Kommissær med ansvar for ligestilling, Helena Dalli, fremhævede EU's indsats gennem de seneste fire år for at beskytte kvinders rettigheder, herunder forslag til lovgivning om lønmæssig forskelsbehandling og kvinders repræsentation i virksomhedsbestyrelser.

EØSU's formand, Oliver Röpke, bekræftede udvalgets tilsagn om at indtænke ligestilling mellem kønnene i alt politisk arbejde, og udtrykte opbakning til flere kvindelige ledere i EØSU. EØSU vil også denne gang deltage i den europæiske uge for ligestilling mellem kønnene og afholde debatter om klimakrisens indvirkning på kønsligestillingen, vold mod kvinder samt mænds og kvinders ulige adgang til de finansielle markeder. (ll)

Indvirkningen af desinformation på valget til Europa-Parlamentet i 2024 og metoder til at sikre civilsamfundet en mere effektiv rolle i promoveringen af dette valg med stort fokus på de unge. Dette var de vigtigste emner, der blev drøftet på seminaret "Valget til Europa-Parlamentet i 2024: Hvorfor stemme?", som blev afholdt af EØSU den 23.-24. november i Bratislava.

Arrangementet havde Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed som vært og blev afholdt i partnerskab med det slovakiske økonomiske og sociale råd og med støtte fra Europa-Parlamentets Forbindelseskontor i Bratislava. Det samlede mere end 130 mennesker: EØSU-medlemmer, kommunikations- og pressemedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer, journalister og repræsentanter for økonomiske og sociale råd fra syv medlemsstater.

Drøftelserne, som strakte sig over to dage, viste, at de europæiske borgere har brug for at vide, hvordan EU's beslutninger påvirker deres liv, hvis kampagnerne for at øge valgdeltagelsen skal have en reel virkning. Budskaberne skal skræddersys til de enkelte EU-lande, og det haster med at fjerne de hindringer, der er for de unge, når de går ind i politik.

For at opmuntre vælgerne til at deltage er det afgørende at bekæmpe desinformation effektivt og opfordre til slagkraftig og klar kommunikation om, hvad der står på spil, så de får en fornemmelse for det engagement, som udvises af de politikere, der repræsenterer dem i EU.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede seminaret og sagde: "Hvis vi ønsker, at valget i 2024 skal blive en succes, må vi alle – EU-institutioner, medier og komminukationseksperter – arbejde sammen for at skabe øget opmærksomhed med henblik på at bekæmpe desinformation og endnu vigtigere: at bringe Europa tættere på borgerne.  Først og fremmest skal de vide, at dette valg handler om dem."

Oliver Röpke og EØSU's delegation besøgte også efterforskningscentret Jan Kuciak og mindedes jounalisten Jan Kuciak, som blev myrdet i 2018 for at afsløre korruption på højt niveau i sit land. (ll)

EØSU har vist filmen "Until the last drop" om den voksende ferskvandskrise med deltagelse af filmens polske instruktør Ewa Ewart. Visningen var led i en række EØSU-arrangementer med temaet vand, som kulminerede i konferencen "Opfordring til en blå EU-pagt”, hvor udvalget løftede sløret for sin vandstrategi for EU.

"Vand er liv – lad os beskytte det og passe på det. Uden vand, er der intet liv på denne klode", sagde Ewa Ewart i sin introduktion til visningen af hendes dokumentar om vand den 24. oktober i Bruxelles.

Arrangementet blev åbnet af EØSU's formand, Oliver Röpke, med deltagelse af næstformand Laurențiu Plosceanu og EØSU-medlem, Pietro De Lotto, der stod i spidsen for EØSU's initiativ vedrørende den blå pagt. Over 100 gæster deltog ved visningen af filmen, herunder medlemmer af EØSU, EU-repræsentanter og journalister.

Ewa Ewarts film tager fat om vanskelige spørgsmål og svære emner. Hun har fortalt historier om grænsen mellem liv og død. Hendes film handler om mennesker og krige. "Until the last drop" handler også om krig, fortæller hun.

"Den fortæller historien om en anden krig – den dummeste af alle – nemlig den krig, som mennesket i fremskridtets navn har erklæret mod vores livskilde, vand. Og om det håb, vi kan finde, når vi retter fokus mod vores floder – vores primære kilde til livsvigtigt, friskt og rent vand. Hver dag går det langsomt op for flere og flere mennesker, at der ikke er lang tid tilbage, før det er for sent at ændre på den måde, hvorpå vi forvalter vand – vores mest værdifulde ressource". (chefredaktør)

For at fejre sit 65-årsjubilæum vil EØSU afholde en debat med fremtrædende gæstetalere og højtstående repræsentanter.

Debatten "EESC@65: Empowering Civil Society, Defending Democracy" finder sted onsdag den 13. december 2023 kl. 17.30 under EØSU's plenarforsamling og kan følges via webstream på EØSU's officielle website.